Forskere i hård kritik af regeringens udviklingspolitik: Det er “urealistisk”


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du acceptere cookies fra vores lydleverandør.

Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Det korte af det lange

Der blev ikke sparet på de flotte ord, da udviklingsmin­is­ter Flem­ming Møller Mortensen (S) i som­mer præsen­terede Dan­marks nye udviklingspoli­tiske strate­gi. Strate­gien skal både til­føre ver­den mere håb, tryghed og ret­færdighed, lød det fra ministeren. 

Som én af to “hov­ed­pri­or­iteter” har strate­gien til for­mål at mindske migra­tio­nen mod Europa og sikre, at flere fly­gt­ninge bliv­er i nærom­råderne. Det skal ske ved hjælp af dan­sk udviklingsbistand.

Men det er ure­al­is­tisk, lyder kri­tikken nu fra flere ekspert­er, der men­er, at regerin­gen med sin strate­gi stikker danskerne blår i øjnene. 

Derfor er det vigtigt

Dan­mark er en inter­na­tion­alt anerk­endt og – i forhold til lan­dets stør­relse – bety­delig udviklingspoli­tisk aktør. I 2021 blev 17 mil­liarder kro­ner svarende til 0,71 pro­cent af det danske BNI afsat til udviklingsbistand. 

Nu advar­er flere forskere så om, at cen­trale dele af den danske udviklingspoli­tik kan være baseret på en mis­forståelse, nem­lig den at til­førsel af udviklings­bi­s­tand kan med­virke til at forhin­dre immi­gra­tio­nen fra fat­tige udviklingslande. 

Kri­tikken giv­er anled­ning til at gå doku­men­ta­tio­nen for regerin­gens udviklingspoli­tiske strate­gi efter i sømmene. 

Det har vi fundet ud af

Visio­nen for regerin­gens udviklingspoli­tiske strate­gi er en mere tryg, ret­færdig og bæredygtig ver­den fri for fat­tig­dom. En sådan ver­den er ifølge regerin­gen ikke kun forde­lagtig for de lande og sam­fund, som grad­vist bliv­er hjulpet ud af fat­tig­dom. Det er også godt nyt for danske poli­tikere og væl­gere, som ønsker at mindske strøm­men af migranter, der rejs­er mod Europa. 

Eller som der står i strate­gien: ”Når vi bekæm­per fat­tig­dom og skaber nye mulighed­er for men­nesker i nærom­råderne og i skrø­be­lige lande, er vi også med til at fore­bygge den irreg­ulære migra­tion mod Europa.” 

Men den kon­klu­sion køber senior­forsker og enhed­sled­er fra Dan­sk Insti­tut for Inter­na­tionale studi­er (DIIS), Lars Eng­berg-Ped­er­sen, ikke. Fak­tisk vis­er forsknin­gen, at det ofte forhold­er sig stik mod­sat, fork­lar­er han til Frihedsbrevet. 

”Jeg er yder­st bekym­ret. For det første for­di det er meget tvivl­somt, om bis­tanden på nogen som helst måde for­mår at hæmme migra­tion på det overordnede niveau, som det ser ud i dag. Og jeg stiller mig også kri­tisk over for den antagelse, at bis­tanden har et poten­tiale for det,” siger han. 

”Hvis udviklings­bi­s­tanden for­mår at øge udviklin­gen gen­nem eksem­pelvis fat­tig­doms­bekæm­pelse eller job­sk­a­belse, så er erfarin­gen, at det vil øge migra­tio­nen i de første mange år.” 

Vur­derin­gen får opbakn­ing af forskerkol­le­gaen Hans Lucht, der er senior­forsker i migra­tion ved DIIS. 

”For­vent­nin­gen vil være mere migra­tion, indtil et givet land når et punkt i sin udvikling, hvor befolknin­gen vil have mere at opnå ved at blive end at rejse ud,” siger han og påpeger, at han gerne så, at regerin­gen i højere grad baserede sin strate­gi på forskn­ings­baseret viden. 

“Regerin­gen ville gøre klogt i at bruge forsknin­gen, så man ikke skaber ure­al­is­tiske for­vent­ninger til, hvad udviklings­bi­s­tand kan. Der er ikke noget, der tyder på, at den i sin nuværende form er veleg­net til at sænke migra­tion. Hvis man har øjnene på den lange bane, så kan det godt give mening at prøve at skabe udvikling, men det kom­mer ikke til at ændre noget i dag eller i mor­gen,” fortæller Hans Lucht. 

Vær opmærksom på 

Til Fri­heds­brevet fork­lar­er ekspert­erne, at det især er tidsper­spek­tivet i regerin­gens strate­gi, den er gal med. 

”Tanken om, at man kan dæmpe migra­tio­nen inden for en femårig peri­ode eller inden for den peri­ode, som strate­gien var­er, vur­der­er jeg som værende sur­re­al­is­tisk,” siger Lars Eng­berg-Ped­er­sen, der fork­lar­er, at udviklings­bi­s­tand på “meget lang sigt” muligvis kan være med til at mindske migra­tio­nen mod Europa. 

Den vur­der­ing er den amerikanske udviklingsøkonom fra tæn­ke­tanken Cen­ter for Glob­al Devel­op­ment i Wash­ing­ton D.C., Michael Clemens, enig i. 

I en forskn­ingsar­tikel fra 2018 om bis­tandens evne til at sænke migra­tio­nen spår han, at poli­tik­erne kom­mer til at vente til år 2198, før udviklings­bi­s­tanden kan få migra­tionstal­lene til at falde i ver­dens fat­tig­ste lande. Det er knap 170 år læn­gere, end regerin­gens strate­gi læg­ger op til. 

Det skyldes, at den økonomiske vækst, som udviklings­bi­s­tand foran­ledi­ger i ver­dens fat­tig­ste lande, bety­der, at men­nesker, som ikke tidligere havde midlerne til at migrere, plud­selig kan få råd til at tage chancen. 

Den mekanisme vil ifølge Michael Clemens finde sted, indtil det pågældende land når op på et væsentligt højere udviklingsniveau. 

Senior­forsker Lars Eng­berg-Ped­er­sen har flere bud på, hvor­for regerin­gen hold­er fast i strate­gien trods viden­sk­abens mange forbehold. 

”For det første er tankegan­gen jo, at man har nogle men­nesker i nogle lavt udviklede lande, som døjer med fat­tig­dom, kon­flikt og dårlige fremtid­sudsigter mere generelt. Og så siger man til sig selv; kan vi støtte de her men­nesker? Kan vi skabe jobs eller vækst i deres sam­fund, så de bliv­er der, hvor de er? Men det er en forældet tankegang, som der ikke er belæg for i den nyeste forskn­ingslit­ter­atur,” svar­er Lars Eng­berg-Ped­er­sen og fortsætter: 

”Og for det andet er der det inden­rigspoli­tiske. Den stramme udlændinge­poli­tik er enormt vigtig for regerin­gen og for at støtte op om den, har man så ind­draget udviklings­bi­s­tanden, som få andre har særlige plan­er med eller fokus på.” 

En vigtig detalje

Kri­tikken fra ekspert­erne kan dårligt komme som en over­raskelse for regeringen. 

Uden­rigsmin­is­teri­et har nem­lig selv bestilt og betalt for en rap­port om emnet, hvor forskernes for­be­hold for udviklingsstrate­giens migra­tionshæm­mende poten­tiale tydeligt fremgår. 

Rap­porten udkom i novem­ber 2021 og har titlen “Migra­tion and for­eign aid: Dri­vers, desires and devel­op­ment”.

Det siger hovedpersonerne

Fri­heds­brevet har forsøgt at få et inter­view med udviklingsmin­is­ter Flem­ming Møller Mortensen, men Uden­rigsmin­is­teri­et opl­yser, at det ikke vil være muligt. 

I stedet skriv­er min­is­teri­et i en mail til Frihedsbrevet: 

“Sam­men­hæn­gen mellem udvikling og migra­tion drøftes løbende i inter­na­tionale sam­men­hænge, såsom i EU og FN, og Uden­rigsmin­is­teri­et føl­ger debat­terne tæt. Deru­dover støt­ter Dan­mark organ­i­sa­tion­er, der ind­sam­ler data og udar­be­jder analyser på området, herun­der FN’s Migra­tionsor­gan­i­sa­tion og Mixed Migra­tion Centre.” 

Om DIIS-forskernes rap­port bestilt af Uden­rigsmin­is­teri­et, opl­yser ministeriet: 

“Uden­rigsmin­is­teri­ets arbe­jde informeres løbende af forskn­ing om migra­tion og udvikling, lige­som det også er til­fældet med DIIS’ arbe­jdspa­pir ”Migra­tion and for­eign aid: dri­vers, desires and devel­op­ment.

Det mangler vi svar på

Et af de spørgsmål, Fri­heds­brevet har stil­let til udviklingsmin­is­teren, er, om min­is­teren anerk­ender, at det meste af den nationale og inter­na­tionale forskn­ing om forhold­et mellem udviklings­bi­s­tand og migra­tion har en diame­tralt mod­sat forståelse end den, der gives udtryk for i den udviklingspoli­tiske strategi. 

Og hvis det er til­fældet, var min­is­teren så også bek­endt med dette, inden han præsen­terede den udviklingspoli­tiske strategi? 

Vi har også spurgt min­is­teren, hvad menin­gen egentlig er med at bestille forskn­ing om forhold­et mellem udvikling og migra­tion, hvis man ikke anven­der denne viden i sin politik.