Fri Politik uge 39: Ris til Scavenius, et ur til Løkke og mangoer til Mette Frederiksen
Kære læser
I dag skal det handle om nogle af de gaver, som landets ministre foræres i kraft af deres embede.
De offentlige gavelister gemmer nemlig på lidt af hvert, som vi gerne vil dele med dig. Blandt andet er vi faldet over et “ur”, som straks sendte os down memory lane. Men også tre kasser med mangoer har fanget vores opmærksomhed.
Det skal også handle om en bekymrende tendens af “egodyrkelse” og “friløbermentalitet” i dansk politik, som socialdemokraten Frederik Vad mener at have fået øje på — og som vi har talt med ham om.
Blandt ugens historier finder du også Fri Politik’s reportage fra Socialdemokratiets årsmøde. Det er en tur, du ikke vil gå glip af!
Velkommen til.
En gaveregn af mangoer
Fra tid til anden tjekker vi åbenhedsordningens opgørelse over ministrenes modtagne gaver.
Ser man bort fra bøger og vin, som ministrene foræres i læssevis – i skrivende stund mere end 500 bøger og 230 flasker vin – gemmer der sig nemlig også nogle mere særegne gaver i blandt.
I juli står det eksempelvis noteret, at statsminister Mette Frederiksen, global klimaminister Dan Jørgensen og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen hver modtog “mangoer” af den pakistanske ambassade i Danmark.
Det fremgår ikke, hvor mange mangoer, der er tale om, eller i hvilken anledning de tropiske frugter blev foræret. Men timingen for gaven er interessant.
Måneden forinden, i slutningen af juni, indgik Danmark et partnerskab med netop Pakistan om at hjælpe landets grønne omstilling på vej. Samtidig var det også i samme periode, at offentlige koranafbrændinger i Danmark påkaldte sig vrede i flere muslimske lande – herunder i Pakistan.
“Vi må se det klart for, hvad det er: Opildnen til religiøst had, diskrimination og forsøg på at fremprovokere vold,” sagde eksempelvis den pakistanske udenrigsminister den 13. juli.
Var det mon for at hjælpe den diplomatiske korankrise godt på vej, at Pakistan gødede mangoer på vandene?
Vi spurgte Udenrigsministeriet, og det viser sig, at der er tale om “en tilbagevendende diplomatisk gestus”, hvor Pakistans repræsentationer hvert år sender en kasse med cirka 20 mangoer til sine diplomatiske kontakter.
Hvad de tre ministre i sommervarmen stillede op med cirka 60 diplomatiske mangoer, melder historien ikke noget om.
Men sikkert er det, at netop den pakistanske honningmango er både sød og rund i smagen. Nogle vil endda mene, at det er verdens bedste mango og set med de briller, er der jo tale om en meget flot foræring.
Et ur, men ikke dét ur
På ministrenes gavelister, der tilsammen tæller mere end 1.100 foræringer i år, finder man også en kategori inden for det, man kan kalde symbolske, men ret ubrugelige gaver.
Tag nu for eksempel den potentielt meget tunge gave, som miljøminister Magnus Heunicke måtte slæbe hjem til Østerbro i København, da han i april fik foræret “Udsnit af betonelement” af Femern Bælt.
Eller hvad med de op til flere vandprøver, som Heunicke fik foræret af Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace i januar. Symbolikken er til at forstå, men brugsværdien – lad os nu være ærlige – er ret lille.
Så tror vi alligevel på, at smilet på Heunickes læber var større, da han i fødselsdagsgave fik foræret en gaveæske med “vodka, vin, olie og sæbe” af formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, eller da han fra SydBanks Seniorklub kunne indkassere tre flasker vin.
Da vi for nylig løb ministrenes gavelister igennem, var det dog især én gave, der sprang os i øjnene.
I opgørelsen over Lars Løkke Rasmussens modtagne gaver står et uspecificeret “ur” nemlig noteret. Foræret til Løkke af Georgiens udenrigsminister sammen med en vase og to flasker vin.
Det kunne vi selvfølgelig ikke lade gå forbi uden at undersøge hvilket ur, der er tale om. Alle, der kan sin politiske skandalehistorie, vil vide hvorfor.
Men for dem, der ikke er med på lingoen: For godt 13 år siden, kom det i B.T. frem, at Venstres Troels Lund Poulsen i sin tid som miljøminister for VK-regeringen tog imod et eksklusivt Rolex-ur til en vejledende dansk pris på 68.800 kroner.
Giveren af det dyre ur var en oliesheik i Qatar, som Troels Lund stiftede bekendtskab med i forbindelse med et dansk eksportfremstød i Mellemøsten.
Mens to embedsmænd fra ministeriet, der også fik foræret dyre ure under turen, straks afleverede dem til opbevaring i ministeriets depot, beholdt Troels Lund Poulsen sit Rolex. I hvert fald til at starte med – deraf øgenavnet Trolex.
For efter sagen landede hos Folketingets ombudsmand, besluttede Trolex alligevel at give afkald på uret.
Det viser sig dog at være et ur i en noget lavere prisklasse, som Lars Løkke har fået foræret af sin georgiske kollega. Til Fri Politik oplyser Udenrigsministeriet, at uret er af mærket “Tsikolia” og har en anslået værdi á cirka 2.400 kroner.
Et — i sammenligning med Troels Lund Poulsens Rolex-ur — noget mere beskedent beløb. Nogle steder vil man sikkert kunne få et par sko for de penge for at citere Løkke selv.
Men for en god ordens skyld spurgte vi en ekspert om, hvor grænsen for den slags gaver egentlig går.
Ifølge lektor i forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch er ministre som udgangspunkt underlagt nøjagtigt de samme regler for modtagelse af gaver, som gælder for offentligt ansatte.
Disse regler er meget “snævre”, forklarer han og tilsiger, at offentligt ansatte i hovedreglen ikke må modtage gaver i medfør af deres hverv. Kun beskedne lejlighedsgaver og taknemmelighedsgaver er tilladt.
“Anbefalingen er derfor for alle offentligt ansatte – og ministre – at man skal være yderst forsigtig og i stort set alle situationer afvise modtagelse af gaver.”
Vi har spurgt Udenrigsministeriet, hvad der egentlig er blevet af Løkkes georgiske ur. Her oplyses det, at det ikke er taget i privat brug. Og på den måde virker det til, at vi alle har lært af historien.
Med det på plads går vi videre til ugens historier på Fri Politik.
Socialdemokratiet samlede tropperne i formand Frederiksens fødeby – Frihedsbrevet tog med for at lede efter magtens pris
Hvordan starter man en god reportage fra Socialdemokratiets årsmøde?
Jo, det gør man selvfølgelig ved at tjekke ind på samme hotel som flere fremtrædende sosser, herunder partiformand Mette Frederiksen — og slå lyttelapperne ud.
Så, det var præcis, hvad vi gjorde, da vi i weekenden drog mod Aalborg for at deltage i socialdemokraternes årsmøde. Her gik vi på jagt efter svar på, om magtens pris er ved at blive for høj for selv Danmarks største magtparti.
Læs eller lyt til hele reportagen her.
Fagbosser på vild boligshopping for medlemmernes penge: Købte lejligheder for 22,5 millioner kroner
Fri Politik kunne tidligere på måneden afsløre, at otte af landets fagforeninger med samlet 300.000 medlemmer stiller gratis boliger til rådighed for formænd og ofte også for andre medlemmer af forretningsudvalget.
I denne uge kunne Fri Politik tilføje yderligere to fagforeninger til listen. Denne gang er det Danmarks største fagforening for ansatte i Forsvaret, Centralforeningen for stampersonel, og Politiforbundet, der har købt lejligheder for tilsammen 22,5 millioner kroner.
Læs den historie lige her.
Dobbeltlukkede døre for Paludan i Folketinget: Må ikke komme til debatmøde, og PET anbefaler ham at blive væk
Torsdag i sidste uge fandt et debatmøde mellem Liberal Alliances Ungdom Frederiksberg, Konservativ Ungdom København og den højreorienterede ungdomsbevægelse Generation Identitær sted i Folketinget.
Det blev dog uden deltagelse fra Rasmus Paludan, selvom han meget gerne ville have været med på en lytter. Rasmus Paludan siger til Fri Politik, at PET bad ham blive væk, og efterfølgende har arrangørerne bedt ham om det samme.
Læs om Paludans afvisning på at deltage i arrangementet her.
Når man én gang har syndet mod den danske model, så kan man også synde anden og tredje gang.
Sådan lyder dommen – og ugens citat – fra professor emeritus ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen over regeringens beslutning om at hæve lønnen for udvalgte offentlige faggrupper. Når først ånden er lukket ud af flasken, lader den sig ikke let indfange igen, lyder budskabet fra professoren, der i Politiken kalder regeringens indgreb “et eklatant brud” med den danske arbejdsmarkedsmodel.
Vi har spurgt Fagbevægelsen Hovedorganisation, om de er bange for, at ånden nu for evigt er sluppet fri, og at den danske model er finito. Men det spørgsmål har FH ikke ønsket at gå ind i. De henviser til et opslag på det sociale medie X fra formand Morten Skov, der ikke svarer på spørgsmålet, og som vi derfor vil spare dig for her.
Tre hurtige fra ugen der gik i dansk politik
Fagbevægelsesformand afsløret i pyntet historie: En vigtig del af fortællingen om den nye mand i spidsen for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov, har lydt, at han som ung medarbejder i Dansk Metal “troppede personligt op hos hovedstadens cykelsmede og på kort tid fik tegnet mere end 30 nye overenskomster”. En handlingens mand.
Men nu viser det sig, at den anekdote er der pyntet på. Det fortæller B.T., der har talt med en lang række cykelsmede i hovedstaden, som ikke husker en Morten Skov fra dengang, men som til gengæld husker andre medarbejdere fra Dansk Metal. Selv siger hovedpersonen nu, at han var “en del af et hold”, der arbejdede for at få cykelmekanikerne til at organisere sig.
Weiss blev skrottet, men Pape tabte: Sydvest for Aalborg, hvor Socialdemokratiets årsmøde i weekenden løb af stablen, udspillede der sig et drama i Herning, som landets konservative sent vil glemme.
På Det Konservative Folkepartis landsråd skulle det afgøres, om den udstødte MEP’er Pernille Weiss skulle opstilles til det kommende EP-valg. Hun tabte afstemningen om at komme på opstillingslisten med stemmerne 440 imod og 145 stemmer for.
Dog er den helt store taber ifølge flere kommentatorer Søren Pape, og det kan da heller ikke just kaldes en sejr, at hver fjerde stemme gik stik imod formandens ønske. I den anledning kan vi jo passende citere en verselinje fra Sister Sledges “We are family”, som bragede ud af højtalerne, da Søren Papes tale på årsmødet var slut.
“We are family, I got all my sisters with me” – næsten altså.
Regeringen vil sænke aldersgrænsen for abort: Tirsdag kom Det Etiske Råd med sine anbefalinger til ugegrænsen for fri abort samt en anbefaling om, at piger mellem 15 og 17 bør kunne få foretaget en abort uden forældrenes indblanding. Samtlige 17 medlemmer af rådet var enige om anbefalingen, og senere på eftermiddagen fulgte regeringen trop og tilsluttede sig synspunktet.
“Vi mener i regeringen, at de 15–17-årige skal have ret til abort uden samtykke fra deres forældre. Der glæder jeg mig over, at et enigt Etisk Råd bakker op om med deres udtalelser i dag,” sagde sundhedsminister Sophie Løhde til TV 2 tirsdag.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Socialdemokrat langer ud efter politikeres “ego-dyrkelse”
Folketingspolitiker og nu løsgænger Theresa Scavenius’ brud med Alternativet er næppe gået nogens næse forbi. Scavenius er ikke typen, der lister af i stilhed. Hun smækker med døren og sætter et skilt op på den nye med teksten: “Her bor Alternativet til Alternativet”.
Spørger man Scavenius, skyldes uoverensstemmelserne mellem hende selv og Alternativets folketingsgruppe, at hun ikke vil indrette sig efter, hvad hun beskriver som et “dysfunktionelt system”, hvor partitoppene udstikker en retning, som de enkelte medlemmer skal “agere stemmekvæg” for, siger hun til Berlingske.
Til Frihedsbrevet uddyber Theresa Scavenius kritikken. Hun kalder partikulturen “megahård” præget af “disciplineringsøvelser”, “social kontrol” og “psykologiske tests”.
“Partierne bliver sådan nogle klubber, hvor demokratiet bliver mindre velfungerende, for du har ikke 179 holdninger, der skal brydes, men nogle få positioner i nogle store klubber. Så nuancer, kritik, udfordringer og viden kommer ikke op i systemet,” siger hun.
Men spørger man folketingsmedlem og tidligere DSU-formand, Frederik Vad (S), er det netop den slags “autentisk friløbermentalitet” og “ego-dyrkelse”, som Scavenius er udøver af, der forringer det danske demokrati.
Det skriver han i Politiken og slår på tromme for, at politikere som Theresa Scavenius ville have haft godt af medlemskab i de ofte udskældte ungdomspartier — for her at lære, at politik “handler om fællesskab og om at repræsentere andre end en selv”.
Vi spurgte socialdemokraten, om der ikke netop er brug for autentiske friløbere til at luge ud i kollektivets dårlige vaner. Interviewet kan du læse her.
Du skriver, at i ungdomspolitiske organisationer lærer man, at politik handler om fællesskab og om at repræsentere andre end en selv, og at det vil politikere som Theresa Scavenius måske have godt af. Men handler politik ikke først og fremmest om at repræsentere vælgernes interesser bedst muligt, på den måde man finder rigtig?
“Jo, men de to ting behøver ikke at udelukke hinanden. Jeg mener, at noget af det fornemste i politik er, at man kan blive en del af nogle fællesskaber, hvor man glemmer sig selv for at kæmpe for en gennemtænkt sag, som en masse mennesker har gået sammen om at udvikle. Det er meget smukt, synes jeg, men det er under pres i de her år fra Instagram-kulturen og fra ego-dyrkelsen af individer i underholdning og i politik.”
Theresa Scavenius’ kritik går på, at der er en rygklapper-kultur, der ikke handler om reel politisk handling og eller om vælgernes interesser, men som handler om at holde sig gode venner med de rigtige og om at fremme partiernes interesse. Kan du genkende noget i den beskrivelse?
“Ja, der er masser af ting, der ikke fungerer specielt i vores folkestyre, som burde være bedre. Jeg synes også, at folk er for dårlige til at sige, hvad de mener. Jeg synes også, at nogle politikere er for karriereorienterede og har som eneste pejlemærke for alt, hvad de foretager sig, om det ligesom kan få dem frem i bussen.”
Vil du sætte et navn på, hvem det kunne være fx?
“He he. Nej, jeg vil bestemt ikke sætte navne på, men de er i de fleste partier og også i mit eget parti. Men Theresa Scavenius’ medicin er for mig at se destruktiv. Fordi hun tumler fra tue til tue, fra fællesskab til fællesskab, for at finde et sted, hvor hun gør, hvad der passer hende, uden at skulle tage hensyn til særlig mange andre end hende selv. Det er lidt det indtryk, man får, synes jeg, og det mener jeg, er dårligt for vores folkestyre. Theresa Scavenius var aldrig kommet i Folketinget, hvis ikke det havde været for Alternativet. Det burde hun have en eller anden form for respekt for.”
Er der ikke netop brug for sådan nogle “autentiske friløbere” til at sætte fingeren på alt det, der er råddent?
“Jamen, du ved jo ikke, om det, hun sætter fingeren på, er råddent. Det er jo Theresa Scavenius’ egen oplevelse, vi står med. Og det er fint nok, at der er nogen, som siger, at kejseren ikke har noget tøj på. Men jeg synes, at det er for letkøbt at sige, at der ikke sker noget i det danske folkestyre.”
“Problemet er jo, hvis folk som Lars Boje Mathiesen eller Theresa Scavenius mener, at de interesser, som de sjovt nok repræsenterer, er det, vi alle sammen burde gøre, fordi det er fakta, og det burde vi alle sammen handle efter. Sagen er jo, at der er masser af forskellige interesser i Danmark, og derfor går demokrati langsomt, fordi der er så mange interesser, der på en eller anden måde er nødt til at blive forenet.”
Er dansk politik og demokrati bedre eller dårligere tjent med, at der blandt de folkevalgte politikere, der har en ungdomspolitisk baggrund som dig selv, også findes politikere som Theresa Scavenius, som har en anden indgang til politik?
“Jamen det synes jeg sådan set er fint, men mest for underholdningsværdiens skyld, fordi politik handler ikke om personligheder, politik handler om med godt gammeldags rugbrødsarbejde og ild i øjnene at lave nogle ting om i samfundet.”
“Hvad har Lars Boje Mathiesen lavet om? Han har lavet nogle YouTube-videoer, som 1,5 millioner mennesker har set. Han er skidegod på Facebook og Twitter til at skabe omtale, men han har jo ikke forandret noget.”
Men det skal jeg lige forstå. Synes du, at det ville være bedre, hvis alle folkevalgte politikere i det her land havde en ungdomspolitisk baggrund?
“Nej, men jeg synes, det ville være godt, hvis langt de fleste af dem, der var på Christiansborg, havde været en del af spejderbevægelsen, da de var unge, havde været en del af foreningssport, havde været en del af en politisk ungdomsorganisation… “
Men de vælgere, I repræsenterer, har jo ikke alle sammen været en del af en spejderorganisation, et foreningsliv eller et ungdomspolitisk parti?
“Nej, og det er fuldstændig rigtigt, men du lærer i demokratiske fællesskaber, hvordan du får ting til at ske, og det er jo det, vælgerne gerne vil have, vælgerne vil gerne have, at politik betyder noget, at politik ikke bare er kommunikation, men også er handling.”
På gensyn!
På Fri Politik sidder vi også altid klar til at skride til handling. Derfor vil vi opfordre til at sende os tips til historier, som vi bør kaste os over. Skriv til os på camille@frihedsbrevet.dk, astrid@frihedsbrevet.dk eller sofie@frihedsbrevet.dk.
Vi ses i næste uge!
Kan du lide, hvad du læste?
Bliv medlem i dag, og få adgang til al Frihedsbrevets indhold. Fra vores otte afsnit lange podcastserie Huset Færch, hvor Mads Brügger udfolder en vild fortælling om en skandaleombrust rigmandsfamilie, til magtkritisk og undersøgende journalistik om finans, politik og kultur.
Der er ingen bindingsperiode.
Allerede medlem? Log ind her