“Please, hjælp mig med at introducere vores næste taler: Honninggrævlingen. Vores kommandør. MAGA-mystikeren – Stephen K. Bannon,” brøler Vish Burra, en af de unge arrangører bag aftenens soiré, inden han tager imod hovedtaleren, Trumps tidligere chefstrateg.
Bannon, som er iklædt sin sædvanlige slidte Barbour-jakke og en krøllet skjorte med tre kuglepenne klemt fast mellem knapperne, indtager scenen til patriotiske toner, der runger ud gennem den grandiose balsal og giver genklang i det høje hvælvede loft og de korintiske søjler bag ham.
“Yo! Er I stive allerede?!” lyder det fra Bannon, mens han smiler stort til salen, der er pakket til randen med hujende republikanere fra den yderste højrefløj.
“Det, I gjorde her i New York, var exceptionelt. I viste, at den her koalition er multietnisk. Det handler kun om, hvorvidt man er populist eller nationalist,” siger Bannon til de tusinder af gæster, der er iført festskrud omkring rundbordene.
“Alt det I gjorde, indvarslede den koalition, som vandt den 5. november,” fortæller han sine unge disciple.
“Den her klub er fra gaderne, fra the boroughs. Vi vinder ikke det her, vi river ikke det her system ned fra CEO-suiterne. Vi gør det fra gaden!”
Der bliver skålet, klappet og hylet.
“I har den samme kvalitet som Trump,” fortsætter han. “Swagger, ikke? Swagger! I spytter dem i øjet og siger, at de tager fejl.”
Lige nu kan du spare 40%
Bliv medlem og få adgang til hele Frihedsbrevet. Fra artikler til podcasts – få original journalistik, du ikke finder andre steder
Bliv medlem og spar nuPopulære artikler
Fri Finans
Han mænger sig med Putins spidser og er blevet hædret for at “kæmpe mod...
Fri Politik
Byrådsmedlem meldt til politiet: Beskyldes for...
Fri Politik
Søren Gade sidder i bestyrelsen for ulovligt drevet fond: Har...
Fri Stat
Omsorgssvigt og stofmisbrug: Skandale-opholdssted for ukrainske børn...