Ankla­ges for at fuske med ind­sam­ling til ampu­te­re­de børn i Gaza: “Kan ikke fore­stil­le mig noget mere usselt”

Histo­ri­en om den palæsti­nen­si­ske pige Marwa Habib er en tragisk en af slagsen.

Hun er nem­lig en livs­glad og dyg­tig ung pige, der elsker at lære engelsk og har en drøm om at desig­ne tøj, når hun en dag bli­ver vok­sen. Marwa har boet hele sit liv i Gaza, og under de isra­el­ske bom­bar­de­men­ter har hun lidt enor­me tab. Hun har mistet sin nær­me­ste fami­lie, sit hjem og sit ene ben. Marwa er der­for ble­vet evaku­e­ret fra kri­gen og er flyt­tet ind hos sine to tan­ter.

Den for­fær­de­li­ge situ­a­tion, som Marwa Habib befin­der sig i, er ikke usæd­van­lig. I Gaza er fami­lie­bo­li­ger ble­vet jæv­net med jor­den og civi­le er ble­vet dræbt i mas­se­vis. I 2025 kun­ne FN-orga­ni­sa­tio­nen Uni­cef for­tæl­le, at Palæsti­na er det land med det høje­ste antal af bør­ne­am­puta­tio­ner.

For­tæl­lin­gen om Marwa Habib skil­drer der­for en for­fær­de­lig vir­ke­lig­hed for man­ge børn i Gaza.

Pro­ble­met er blot, at meget tyder på, at den i Marwas til­fæl­de ikke er sand.