Addie de Lamotte

addie@frihedsbrevet.dk

Ankla­ges for at fuske med ind­sam­ling til ampu­te­re­de børn i Gaza: “Kan ikke fore­stil­le mig noget mere usselt”

Manden på billedet er dokumentarist og har stået bag indsamlinger til tilskadekomne børn i Gaza. Nu sætter donorerne store spørgsmålstegn ved, om det hele var et fupnummer.

Historien om den palæstinensiske pige Marwa Habib er en tragisk en af slagsen. Hun er nemlig en livsglad og dygtig ung pige, der elsker at lære engelsk og har en drøm om at designe tøj, når hun en dag bliver voksen. Marwa har boet hele sit liv i Gaza, og under de israelske bombardementer har hun lidt enorme tab. Hun har mistet sin nærmeste familie, sit hjem og sit ene ben. Marwa er derfor blevet evakueret fra krigen og er flyttet ind hos sine to tanter. Den forfærdelige situation, som Marwa Habib befinder sig i, er ikke usædvanlig. I Gaza er familieboliger blevet jævnet med jorden og civile er blevet dræbt i massevis. I 2025 kunne FN-organisationen Unicef fortælle, at Palæstina er det land med det højeste antal af børneamputationer. Fortællingen om Marwa Habib skildrer derfor en forfærdelig virkelighed for mange børn i Gaza. Problemet er blot, at meget tyder på, at den i Marwas tilfælde ikke er sand.

Den mysti­ske Mr. Dave fik VIP-behand­ling af køben­havn­ske nat­klub­ber, men han svind­le­de dem, og det har han gjort i hele ver­den

I Colombia hedder han Pedro, i Brasilien Igor og i Danmark og Tyskland hedder han Andrés og Gustavo. På de sociale medier kalder han sig selv Mr. Dave. Mr. Dave er et mærkedyr, en playboy og en jetsetter. Man ser ham oftest iklædt designertøj fra top til tå. På Instagram finder man ham bag rattet i en Ferrari eller Mercedes-Benz, i en regnskov med en tigerbaby i skødet, og så er der de mange billeder fra turene med privatfly. Mr. Dave rejser verden rundt på den mest overdådige måde, ofte med en varierende, mindre gruppe venner. Men når det bliver tid til at betale, løber han fra regningen. Denne artikel bygger på samtaler og dokumentation fra en lang række kilder, som har haft berøring med Mr. Dave. Mange af dem er ejere af virksomheder, der handler med luksusydelser. For Mr. Dave er en fusker med hang til luksus, og i slut august meldte han sin ankomst i det københavnske natteliv.

Inter­nt brev: Nye pro­ble­mer i skan­da­le­ramt region kan true patien­ter­ne

Et internt brev fra de ansatte til den øverste ledelse kaster lys over nye problemer i den historisk skandaleramte Region Midtjylland. I brevet skriver de ansatte, at arbejdsmiljøet er så dårligt i afdelingen for Digitalisering og IT, at det “kan få betydelige organisatoriske konsekvenser”, der i sidste ende kan risikere at gå ud over patientsikkerheden.

Søren Gade sid­der i besty­rel­sen for ulov­ligt dre­vet fond: Har und­gå­et sta­tens til­syn i syv år

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er nok ikke alle, der er bekendt med, at Folketingets formand Søren Gade (V) sidder i spidsen for en kristen fond sammen med en kristen, jysk rigmand, der har særdeles rabiate holdninger.   Fonden tager udgangspunkt i et “kristent menneskesyn”, og i løbet af de sidste syv år har den uddelt støtte til initiativer, der skal lære danskerne om kristne dyder, "ordentlighed" og "karakterdannelse". Men selvom fonden primært støtter initiativer, der prædiker klassiske kristne dyder som ordentlighed og moralsk ansvarlighed, har fondens egen forvaltningspraksis haft en helt anden standard.

Velkommen til Frihedsbrevet

Hent appen og læs, lyt og se Frihedsbrevet, hvor du er. Log ind med den e-mail, du lige har brugt.

Scan koden med telefonens kamera for at hente appen.