Del­sta­ten, der afgør præsidentvalg

I sid­ste uge var præ­si­dent Joe Biden i Penn­sylva­nia for at prom­ove­re sin øko­no­mi­ske poli­tik og inter­a­ge­re med væl­ge­re. Det er tred­je gang i år, at han besø­ger den nor­døst­li­ge del­stat, som anses for at være den aller­vig­tig­ste sving­s­tat ved årets præsidentvalg. 

Hans mod­kan­di­dat Donald J. Trump var også en tur for­bi sta­ten sid­ste wee­kend, inden han skul­le være i New York, hvor hans før­ste af fire fore­stå­en­de rets­sa­ger skul­le begyn­de. Og ude for­an rets­sa­len for­tal­te han det frem­mød­te pres­se­op­bud, at han “bur­de være i Penn­sylva­nia” og føre valg­kamp i ste­det for at sid­de på ankla­ge­bæn­ken på Manhattan. 

Til­ba­ge i febru­ar, ved et væl­ger­mø­de i Penn­sylva­ni­as hoved­stad Har­ris­burg, kald­te Trump del­sta­ten for “en af de vig­tig­ste sving­s­ta­ter”, og Biden sag­de til et fun­dra­i­ser-arran­ge­ment i decem­ber, at Phila­delp­hia, del­sta­tens stør­ste by, var rygra­den i hans kampagne. 

Beg­ge kan­di­da­ter synes at være sær­de­les foku­se­re­de på den efter­trag­te­de sving­s­tats­præ­mie, som giver 19 valg­mands­stem­mer. Og det er der god grund til. 

Tip­ping point-delstaten

Ved sid­ste præ­si­dentvalg tal­te man om, at Penn­sylva­nia var monu­men­talt vig­tig for, hvem der vil­le løbe med sej­ren. Den blev beteg­net som en tip­ping-point-stat, der vil­le afgø­re, hvem der først kun­ne tæl­le til 270 valgmandsstemmer. 

Det viste sig også at være til­fæl­det. Efter fle­re ner­vepi­r­ren­de dage blev Bidens valgsejr i 2020 annon­ce­ret, da det stod klart, at han hav­de vun­det Penn­sylva­nia. Sta­ten blev, som man­ge hav­de spå­et, den, der leve­re­de de afgø­ren­de stemmer. 

Penn­sylva­nia har en enorm befolk­ning, og den læner hver­ken til repu­bli­kansk eller demo­kra­tisk side, hvil­ket gør den meget kon­kur­ren­ce­præ­get – og et ekstremt vær­di­fuldt tro­fæ i valg­mand­skol­le­gi­et. Man­ge af de væl­ger­grup­per og coun­ties, som de to præ­si­dent­kan­di­da­ter vil slås om i et valg, hvor langt de fle­ste væl­ge­re på for­hånd har valgt side, er i del­sta­ten. Penn­sylva­nia er på man­ge måder et baro­me­ter for natio­nal­po­li­ti­ske ryk og en slags demo­gra­fisk road map for de to kan­di­da­ters vej til sejr. 

Det demo­gra­fi­ske land­skab i del­sta­ten er langt mere diverst, end man skul­le tro. Der er bestemt man­ge indu­stri­el­le områ­der og små byer, hvor der bor hvi­de, lave­re uddan­ne­de arbej­der­væl­ge­re. Men der er også sto­re byer og uni­ver­si­tets­om­rå­der og for­stæ­der, hvor andre vig­ti­ge væl­ger­grup­per, her­un­der lat­i­novæl­ge­re, sor­te væl­ge­re og højtud­dan­ne­de kvin­de­li­ge væl­ge­re, hoved­sa­ge­ligt er bosat. 

Val­gre­sul­ta­ter­ne i Penn­sylva­nia er typisk meget tæt­te. Trump vandt sta­ten med 0,72 pro­cent­po­int, 44.000 stem­mer i 2016, og Biden vandt sta­ten med 1,2 pro­cent­po­int, omtrent 80.000 stem­mer i 2020. 

Del­sta­ten er en del af den såkald­te “blå mur” i Rust­bæl­tet – et stort områ­de i det øst­li­ge USA, der har ople­vet ned­gang i indu­stri­en – sam­men med sta­ter som Michi­gan og Wiscon­sin. De hav­de stemt på demo­kra­ti­ske præ­si­dent­kan­di­da­ter helt siden 1992. 

Men til man­ges over­ra­skel­se vandt Trump de tre batt­le­gro­und-sta­ter i 2016 med 78.000 stem­mer sam­men­lagt. Det gjor­de han blandt andet ved at appel­le­re til man­ge arbej­der­væl­ge­res øko­no­mi­ske bekym­rin­ger og vre­de mod det poli­ti­ske etablissement. 

Biden – en mode­rat demo­krat, der taler arbej­der­klas­sens sprog og er sær­ligt bevidst om tra­di­tio­nel­le demo­kra­ti­ske arbej­der­væl­ge­re – for­må­e­de at genero­bre dis­se tre sta­ter i 2020. 

Et “Toss-Up”

De fle­ste målin­ger spår, at val­get i Penn­sylva­nia bli­ver lige så tæt i år, hvis ikke tættere. 

Iføl­ge RealClear­Po­li­ti­cs’ sam­le­de gen­nem­snit af de sene­ste målin­ger er det den sving­s­tat, hvor stil­lin­gen er aller­tæt­test på nuvæ­ren­de tids­punkt. Biden fører med 0,8 pro­cent­po­int. The Hill’s gen­nem­snit af 39 målin­ger viser et end­nu tæt­te­re ræs med en for­skel på o,2 pro­cent­po­int til Biden. 

Men førin­gen i sta­ten vari­e­rer kon­stant: En måling fra The Wall Stre­et Jour­nal fra sid­ste måned viste, at Biden er bag­ud med 3 pro­cent­po­int i sving­s­ta­ten. Andre målin­ger indi­ke­rer, at Biden vil­le kla­re sig bed­re i Penn­sylva­nia og Wiscon­sin end i andre sving­s­ta­ter. Penn­sylva­nia er en ultra­kon­kur­ren­ce­præ­get del­stat, som kan gå beg­ge veje. 

Som Quin­ni­pi­ac Uni­ver­si­tys menings­må­lings­a­na­ly­ti­ker Tim Mal­loy udtal­te, da de udkom med en ny måling i janu­ar:

“Penn­sylva­nia – en så afgø­ren­de og tæt del­stat – ind­ta­ger igen cen­ter sta­ge som sving­s­ta­ten med den valg­mæs­si­ge tyng­de til at afgø­re valget.” 

Rust­bæltsvæl­ger­ne

Efter Hil­lary Clin­tons neder­lag til Donald Trump i 2016 var et af de stør­ste kri­tik­punk­ter mod Demo­kra­ter­ne, at de kla­re­de sig dår­ligt blandt hvi­de arbej­der­væl­ge­re, især i Rustbæltet. 

Biden besø­ger sving­s­ta­ter som Penn­sylva­nia og taler om øko­no­mi­en, for­di det er en af hans stør­ste udfor­drin­ger lige nu. På sin tur gen­nem sta­ten tal­te han blandt andet om at hæve skat­ten på dem, der tje­ner mere end $400.000 om året, og han sat­te sin øko­no­mi­ske poli­tik i kon­trast til Trumps skat­tere­form fra 2017, der redu­ce­re­de virk­som­heds­skat­ten fra 35 pro­cent til 21 pro­cent. Ved årets udgang udlø­ber dele af refor­men, og Trump har lovet at for­læn­ge den, hvis han vinder. 

Demo­kra­ter­ne er, iføl­ge en lang ræk­ke for­ske­re, afhæn­gi­ge af, at de vin­der støt­te fra mere tra­di­tio­nel­le arbej­der­væl­ge­re. Den blå mur og de tre rust­bælts­sta­ter er uund­vær­li­ge skridt på vej­en mod en Biden-sejr. Dis­se væl­ge­re synes at være mest bekym­re­de for leveom­kost­nin­ger, øko­no­mi­ens til­stand og arbejds­mar­ke­det. Det kan især ses i Penn­sylva­nia, skri­ver BBC i en repor­ta­ge om Erie Coun­ty, hvor man­ge bor­ge­re vir­ke­lig mær­ker de høje leveom­kost­nin­ger, ren­ter og pri­ser på dag­lig­va­rer som føl­ge af inflation. 

Iføl­ge en ræk­ke målin­ger står dis­se hver­dagsem­ner øverst på dags­or­de­nen hos væl­ge­re i del­sta­ten. Af en sur­vey-under­sø­gel­se fra Jaco­bin, You­G­ov og resear­ch­grup­pen The Cen­ter for Wor­king-Class Poli­ti­cs kan man læse, at arbej­der­væl­ge­re er mest inter­es­se­re­de i at høre om emner som jobs, sund­heds­for­sik­ring og pro­g­res­si­ve, populi­sti­ske øko­no­mi­ske ideer. 

Penn­sylva­nia har altid haft en vig­tig betyd­ning for Biden, som har gjort kar­ri­e­re ud af at være “Mid­dle-Class Joe” fra Scran­ton – en arbej­der­by i selv­sam­me del­stat, hvor han til­brag­te noget af sin barn­dom. Han brug­te den­ne bag­grund flit­tigt i 2020-valg­kam­pen til at frem­stil­le sig selv som en almin­de­lig ame­ri­ka­ner, der var vok­set op med arbejds­folk og for­stod deres til­væ­rel­se – i mod­sæt­ning til Trump, som vok­se­de op i en vel­ha­ven­de fami­lie i New York. 

Han kald­te val­get i 2020 for et valg mel­lem Scran­ton og Park Avenue. 

“Det ene­ste, Trump kan se fra Park Ave­nue, er Wall Stre­et. Det ene­ste, han tæn­ker på, er børs­mar­ke­det,” sag­de Biden til et CNN town­hall-væl­ger­mø­de i Scran­ton for fire år siden. 

Popu­la­ri­tet hos arbej­der­klas­sen er nødvendig

Hele Bidens argu­ment for, hvor­for han var bedst egnet til at være Demo­kra­ter­nes kan­di­dat i 2020, hav­de sine rød­der i ide­en om, at han kun­ne genop­byg­ge den blå mur, som faldt, da par­ti­et stil­le­de op med Hil­lary Clin­ton. Under det sid­ste demo­kra­ti­ske pri­mær­valg blev det kendt som electa­bi­li­ty-argu­men­tet, alt­så at Biden var den mest valg­ba­re kan­di­dat, for­di han var i stand til at gen­vin­de afgø­ren­de hvi­de arbejdervælgere. 

Biden har dog sta­dig sto­re udfor­drin­ger med hvi­de lave­re uddan­ne­de væl­ge­re, og det ser ud til, at det kan bli­ve vær­re som føl­ge af hans ener­gipo­li­tik. Man­ge væl­ge­re, som arbej­der i natur­ga­sin­du­stri­en, ser Biden som fjendt­lig stil­let over for fra­ck­ing – en indu­stri, der ople­ver stor vækst i Pennsylvania. 

Hvi­de arbej­der­væl­ge­re uden nogen vide­re­gå­en­de uddan­nel­se er ryk­ket mod høj­re i Trump-åre­ne, og det er en udvik­ling, som Biden skal for­sø­ge at stand­se de næste syv måne­der. Det er især vig­tigt i sving­s­ta­ter som Penn­sylva­nia, som har en stør­re andel af væl­ge­re uden nogen vide­re­gå­en­de uddan­nel­se sam­men­lig­net med natio­nen som hel­hed. Bare en smu­le støt­te til Biden i lan­d­om­rå­der­ne kan svæk­ke Trump bety­de­ligt. Men for at vin­de skal Biden for­ment­lig også vin­de støt­te fra for­stads­om­rå­der­ne. Trumps betin­gel­ser for en sejr i Penn­sylva­nia – en sving­s­tat med man­ge valg­mænd – er dog gode på grund af det høje antal lave­re uddan­ne­de hvi­de væl­ge­re i delstaten. 

For hver enkelt lave­re uddan­net væl­ger, de mister støt­te fra, skal Demo­kra­ter­ne vin­de tre høje­re uddan­ne­de væl­ge­re, mener for­fat­ter­ne bag den før­nævn­te sur­vey-under­sø­gel­se. Der­for skal par­ti­et foku­se­re mere på at mobi­li­se­re den type væl­ger i ste­det for at prø­ve at vin­de opbak­ning fra de højtud­dan­ne­de væl­ge­re i byer og for­stæ­der som kom­pen­sa­tion for arbej­der­klas­sens mang­len­de støtte. 

Timo­t­hy Noah, en skri­bent for The New Repu­blic, mener, at Biden hav­de unik­ke vil­kår i 2020, som vil gøre ham sva­ge­re ved årets valg. 

Han skrev føl­gen­de i bla­det forleden: 

“Over det sid­ste århund­re­de har ingen demo­krat – med én und­ta­gel­se – nogen­sin­de vun­det præ­si­den­tem­be­det uden at få fler­tal­let af arbej­der­klas­sen til at stem­me på dem. Den ene­ste und­ta­gel­se var Joe Biden i 2020; Biden tab­te lave­re uddan­ne­de væl­ge­re til Trump — 47 pro­cent mod 51 pro­cent. Det var lidt vær­re end Clin­tons præ­sta­tion med sam­me grup­pe væl­ge­re i 2016. Biden kla­re­de sig bed­re end Clin­ton blandt lave­re uddan­ne­de hvi­de væl­ge­re, men 8 pro­cent­po­int dår­li­ge­re blandt lave­re uddan­ne­de lat­i­novæl­ge­re og 3 pro­cent­po­int dår­li­ge­re blandt lave­re uddan­ne­de afro­a­me­ri­kan­ske væl­ge­re. Biden blev alli­ge­vel præ­si­dent, men under helt sær­li­ge omstæn­dig­he­der – en døde­lig og dyr pan­de­mi, som den sid­den­de præ­si­dent hånd­te­re­de dår­ligt. Det er tvivl­s­omt, om præ­si­den­ten kan for­bli­ve en und­ta­gel­se i 2024 og vin­de genvalg.” 

For­stæ­der­ne

Ame­ri­kansk poli­tik er præ­get af et skar­pt skel mel­lem land- og byom­rå­der — højtud­dan­ne­de ver­sus lave­re uddan­ne­de. Det er en defi­ne­ren­de skil­le­linje, som tyde­ligt kan ses i sta­ter som Penn­sylva­nia, hvor Biden vandt man­ge stem­mer i for­stæ­der­ne og i en by som Pitts­burgh, men kla­re­de sig min­dre godt i de omkring­lig­gen­de lan­d­om­rå­der og små byer. 

I 2020 øge­de Trump stem­me­del­ta­gel­sen i lan­d­om­rå­der­ne, og Biden for­bed­re­de Demo­kra­ter­nes præ­sta­tion i min­dre byer og for­stæ­der. Biden øge­de par­tiets støt­te fra lave­re uddan­ne­de hvi­de mænd og hvi­de kvin­der i for­stæ­der­ne. Det gjor­de han, for­di man­ge for­stadsvæl­ge­re, især kvin­der, var ble­vet skræmt væk fra Det Repu­bli­kan­ske Par­ti af Trumps ekstre­me reto­rik og par­tiets høj­re­d­rej­ning under ham. 

Ud over at man­ge repu­bli­kan­ske væl­ge­re ikke ønsker at brev­stem­me, hvil­ket pla­ce­rer dem i en sva­ge­re posi­tion, er Trumps sto­re udfor­dring i Penn­sylva­nia den mang­len­de støt­te fra højtud­dan­ne­de væl­ge­re i for­stæ­der­ne, hvil­ket viste sig at være udslags­gi­ven­de i 2020. Selv­om dis­se væl­ge­re har udtrykt stor util­freds­hed med Trump de sene­ste par valg, vil han også for­sø­ge at vin­de stem­mer fra de man­ge uaf­hæn­gi­ge og mode­ra­te eks-repu­bli­ka­ne­re i forstæderne. 

Biden står alt­så stær­ke­st, når det kom­mer til de høje­re uddan­ne­de væl­ge­re i sta­ten. De områ­der, der var udslags­gi­ven­de for Biden i 2020, var coun­ties som Erie Coun­ty, hvor der bor omtrent 270.000 men­ne­sker. Her så man små, men ikke ube­ty­de­li­ge ryk i for­stads­om­rå­der og min­dre byer, hvor Biden for­bed­re­de Demo­kra­ter­nes resul­ta­ter. Det var der­for ikke kun sto­re byer, som fik ham over mål­stre­gen i 2020, skri­ver The Was­hin­g­ton Post. 

En lil­le plet på valg­kor­tet med kolos­sal betydning

Erie Coun­ty, i den nord­ve­st­li­ge del af del­sta­ten, er måske det vig­tig­ste coun­ty i USA. Valg­kred­sen er kendt for at være en såkaldt bel­lwet­her, alt­så et coun­ty, der indi­ke­rer, hvor­dan vin­de­ne blæ­ser i resten af sta­ten og måske også resten af landet. 

Præ­si­dent­kan­di­da­ter tager ofte der­til for at efter­prø­ve deres bud­ska­ber og se, hvad der fun­ge­rer bedst for at tage det vide­re til andre ste­der i del­sta­ten eller i USA. 

Trump vandt valg­kred­sen med min­dre end 2.000 stem­mer i 2016, og Biden vandt den med kun 1.500 i 2020. Det gæl­der både for Trump og Biden, at de for­ment­lig skal vin­de den, hvis de vil gøre sig for­håb­nin­ger om at bli­ve præsident. 

Erie Coun­ty har lidt af det hele – alle typer væl­ge­re – og er der­for et mikrokos­mos for hele del­sta­ten. Der er byom­rå­der som sel­ve byen Erie, uni­ver­si­te­ter, for­stæ­der, og der er indu­stri- og lan­d­om­rå­der med land­brug. Der bor arbej­der­væl­ge­re, fag­for­e­nings­ar­bej­de­re og folk, der tror på for­skel­li­ge religioner. 

Selv­om det er en valg­kreds, som nor­malt er kendt for at være meget hvid, er den hen over åre­ne ble­vet mere demo­gra­fisk for­skel­lig­ar­tet, og det har hjul­pet Demo­kra­ter­ne, som fik akti­ve­ret fle­re afro­a­me­ri­kan­ske og lat­i­novæl­ge­re ved val­get i 2020. Der bor også en stor andel kvin­de­li­ge hvi­de væl­ge­re, som Trump miste­de støt­te fra i 2020. 

Valg­kred­sen har en sjæl­den titel: Den bli­ver kate­go­ri­se­ret som en såkaldt boo­me­rang-valg­kreds, for­di den er gået frem og til­ba­ge de sene­ste præ­si­dentvalg og har været med vin­de­ren af præ­si­dentval­get. Oba­ma vandt den i ‘08 og ‘12, Trump vandt den i ‘16, og Biden vandt den i ‘20. Boo­me­rang-valg­kred­se er sjæld­ne; der er omkring 3.100 coun­ties i hele USA, og der fin­des kun 25 boo­me­rang-kred­se – og kun en hånd­fuld af dem lig­ger i svingstater. 

Tur­nout

Nog­le demo­kra­ti­ske stra­te­gi­ke­re mener, at Bidens vej til sejr går gen­nem Rust­bæl­tet, for­di han kla­rer sig bed­re med ældre hvi­de væl­ge­re, end han gør med yngre sor­te og lat­i­novæl­ge­re i sol­bæl­tet, som er sta­ter som Arizo­na, Neva­da, Geor­gia og North Caro­li­na. Rust­bælts­sta­ter­ne – Michi­gan, Penn­sylva­nia og Wiscon­sin – er ældre og mere hvi­de og mere industrielle. 

Som jour­na­li­sten Ronald Brownste­in skrev for CNN: 

“Hvis Biden for­sva­rer sine 2020-sej­re i Michi­gan, Penn­sylva­nia og Wiscon­sin og sam­ti­dig hol­der fast i den ene valg­mands­stem­me, han vil­le få fra en sejr i Nebra­skas distrikt i Omaha, vil­le han få 270 valg­mands­stem­mer. Det vil­le også være til­fæl­det, selv hvis han taber Arizo­na, Neva­da og Geor­gia – måske de mest sår­ba­re sta­ter blandt de 25 han vandt ved sid­ste valg, og hvis han ikke får vun­det North Caro­li­na, som Trump vandt snæ­vert sidst.” 

Beg­ge kan­di­da­ter er vel­kend­te, og væl­ger­kor­p­set er træt­te af at skul­le væl­ge imel­lem dem, så for Trump og Biden hand­ler det hele om, hvem der kan mobi­li­se­re flest væl­ge­re til at duk­ke op ved stem­m­eur­ner­ne. Hvis Biden fort­sæt­ter med at miste støt­te fra yngre væl­ge­re og sor­te væl­ge­re i byer som Phila­delp­hia – på grund af sin hånd­te­ring af kri­gen i Gaza, øko­no­mi­en eller invan­dring – kan det afgø­re, om han vin­der staten. 

Læs også: Krig i Gaza tyn­ger en i for­vej­en pres­set præ­si­dent på genvalg

Biden skal akti­ve­re demo­kra­ti­ske ker­ne­væl­ge­re og over­be­vi­se væl­ge­re, der er usik­re på, om de vil stem­me på ham, at han er det bed­re valg. Han skal stil­le skar­pt på kam­pen mod Trump og den trus­sel, han mener, Trump udgør, og gøre kon­tra­sten mel­lem de to tyde­li­ge­re. Det dre­jer sig i bund grund om at møde op, hvor væl­ger­ne er; i lokal­sam­fund, give hånd­tryk, klap­pe skul­dre, kys­se baby­er og tale og lyt­te til vælgerkorpset. 

Det var en af de sto­re fejl, som Clin­ton begik i ‘16. Hun var til ste­de i sto­re byer, men hun besøg­te ikke Erie Coun­ty. Enga­ge­ment og til­ste­de­væ­rel­se blandt loka­le er vej­en til høj stemmedeltagelse. 

Som NPR’s poli­ti­ske kor­re­spon­dent Don Gony­ea for­kla­re­de på medi­ets podcast:

Det hand­ler om at stø­be en vin­der­ko­a­li­tion bestå­en­de af ens ker­ne­væl­ge­re og til­stræk­ke­li­ge sving­væl­ge­re, såsom mid­ter­væl­ge­re i for­stæ­der­ne og arbej­der­væl­ge­re i lan­d­om­rå­der­ne. Det gør det for beg­ge kandidater. 

Det er end­nu uvist, hvor­dan den svin­gen­de stat og valg­kreds vil bevæ­ge sig i år, men vi kan for­ven­te, at beg­ge kampag­ner skru­er op for reto­rik­ken og rek­la­mer­ne, der hen­ven­der sig direk­te til del­sta­ten – og så vil de helt sik­kert trop­pe per­son­ligt op i for­sø­get på at gøre deres hoser grøn­ne hos borgerne.