Er Donald Trump en anti­e­li­tær kri­ger eller de riges ven?

Donald Trump frem­stil­ler sig selv som arbej­der­klas­sens populi­sti­ske for­kæm­per, men hans poli­ti­ske prak­sis har ofte favo­ri­se­ret den øko­no­mi­ske elite. 

Iføl­ge to poli­to­lo­ger beløn­ne­de Trump de mil­li­o­ner af arbej­der­væl­ge­re, som stem­te på ham i 2016, med rin­ge­re ret­tig­he­der på arbejds­mar­ke­det, skat­te­let­tel­ser til de rige og andre til­tag, som synes at have til­go­de­set de mest vel­ha­ven­de bor­ge­re og virksomheder. 

Nu har de stemt på ham igen, til­med i end­nu stør­re omfang. Og den­ne gang var det ikke hoved­sa­ge­ligt hvi­de arbej­der­væl­ge­re i rust­bælts­re­gio­nen, han vandt; det var næsten to tred­je­de­le af alle væl­ge­re uden vide­re­gå­en­de uddannelse.

Hvor­dan kan det være, at mil­li­o­ner af lav­tud­dan­ne­de ame­ri­ka­ne­re – i en tid med gal­o­pe­ren­de øko­no­misk ulig­hed – stem­mer på et par­ti, som tid­li­ge­re har vist sig at tje­ne de abso­lut rige­ste ame­ri­ka­ne­res øko­no­mi­ske interesser? 

Det spørgs­mål har jeg talt med en af de før­om­tal­te poli­to­lo­ger om, som har skre­vet om sam­spil­let mel­lem høj­re­po­pulis­me og den rige over­klas­se i repu­bli­kansk politik.