Trumps akil­les­hæl – kan han til­træk­ke andre end par­tiets kernevælgere?

Donald J. Trump kan synes at være ustop­pe­lig efter sin domi­ne­ren­de præ­sta­tion ved Repu­bli­ka­ner­nes pri­mær­valg. Men når man ser nær­me­re på resul­ta­ter­ne, er der én svag­hed, som er sær­ligt slå­en­de: Han har sta­dig sto­re udfor­drin­ger med mode­ra­te repu­bli­ka­ne­re og uaf­hæn­gi­ge væl­ge­re i for­stæ­der­ne, hvil­ket kan gøre ham min­dre kon­kur­ren­ce­dyg­tig mod præ­si­dent Joe Biden til november. 

Der­for dyk­ker jeg ned i Trumps sto­re hoved­pi­ne i den­ne uges USA2024 – i den for­bin­del­se har jeg talt med en medstif­ter af en anti-Trump-inter­es­se­or­ga­ni­sa­tion, som for­sø­ger at over­be­vi­se Nik­ki Haleys væl­ge­re, der i over­ve­jen­de grad er mode­ra­te repu­bli­ka­ne­re og uaf­hæn­gi­ge bosat i for­stæ­der­ne, til at stem­me på den demo­kra­ti­ske præ­si­dent, Joe Biden.

Et skår i begej­strin­gen for Trump

Trump domi­ne­re­de det repu­bli­kan­ske pri­mær­valg, som var han den sid­den­de præ­si­dent. Han hav­de nem­lig alle for­de­le­ne; et vel­kendt navn og poli­tisk ima­ge, hele par­ti­et stod bag ham, og hans kampag­ne hav­de en enorm pen­ge­ind­sam­lings­ma­ski­ne i ryggen. 

Sid­ste tirs­dag, til den såkald­te Super Tues­day, der er den vig­tig­ste dag på pri­mær­valg­ka­len­de­ren, vandt han 14 ud af 15 del­sta­ter på valg­kor­tet. Men resul­ta­tet syn­lig­gjor­de en af Trump stør­ste udfor­drin­ger; den vak­len­de støt­te fra mode­ra­te repu­bli­ka­ne­re og uaf­hæn­gi­ge væl­ge­re i for­stæ­der­ne. Fak­tisk har det læn­ge været hans akil­les­hæl. I 2016 og 2020 kæm­pe­de han også med at vin­de opbak­nin­gen fra net­op dis­se vælgersegmenter. 

I år kun­ne ten­den­sen især ses i North Caro­li­na og Virginia. 

North Caro­li­na er en sving­s­tat – en såkaldt lil­la stat, blan­din­gen af rød (repu­bli­kansk) og blå (demo­kra­tisk). Her fik Trump over 50 pro­cent af stem­mer­ne ved det repu­bli­kan­ske pri­mær­valg. Han vandt North Caro­li­na i 2016 og 2020, dog med meget smal­le mar­gi­ner (4 pro­cent­po­int i 2016 og 1,3 pro­cent­po­int i 2020). Trumps sejr i North Caro­li­na skyld­tes især, at han domi­ne­re­de i land­di­strik­ter og områ­der uden for byer­ne. Men i de vig­ti­ge for­stads­om­rå­der var begej­strin­gen for Trump væsent­ligt mindre. 

Den­ne ten­dens kom også til udtryk ved Trumps dår­li­ge præ­sta­tion i for­stæ­der­ne i sta­ten Vir­gi­nia, hvor han vandt med 28 pro­cent­po­int, men tab­te til Nik­ki Haley i de mere vel­ha­ven­de og højtud­dan­ne­de for­stads­om­rå­der som Lou­do­un Coun­ty og Hen­ri­co Coun­ty – her er ande­len af mode­ra­te repu­bli­ka­ne­re og uaf­hæn­gi­ge høj, og de var mere lune på Nik­ki Haley. 

Det sam­me kun­ne siges i for­stæ­der i Min­neso­ta, Iowa og New Hamps­hi­re, hvor det end­te med at være uaf­gjort mel­lem Trump og Haley i de to sidst­nævn­te sta­ters forstadsområder. 

Donald Trumps mang­len­de støt­te fra væl­ge­re i for­stæ­der­ne kan bli­ve et pro­blem for Det Repu­bli­kan­ske Par­ti – det under­støt­tes især af en ræk­ke menings­må­lin­ger, som har vist, at Nik­ki Haley, som nu har truk­ket sig, vil­le kla­re sig bed­re end Trump i et én-mod-én-præ­si­dentvalg mod Biden. 

Siden Trump vandt i 2016, har Det Repu­bli­kan­ske Par­ti mistet støt­te blandt for­stadsvæl­ger­ne. En af for­kla­rin­ger­ne på hans over­ra­sken­de valgsejr i 2016 var, at han fik opbak­ning fra uaf­hæn­gi­ge. En måling viste for nylig, at det i øje­blik­ket står lige mel­lem Biden og Trump, når det gæl­der opbak­nin­gen fra uaf­hæn­gi­ge væl­ge­re, selv­om resul­ta­ter­ne fra pri­mær­val­get viser betrag­te­li­ge pro­ble­mer for Trump, som for­ment­lig får brug for bre­de­re opbak­ning for at vin­de over Biden. 

I en ræk­ke sta­ter har Trump ikke opnå­et 60 pro­cent eller mere af stem­mer­ne, hvil­ket er ekstremt dår­li­ge tal for en kan­di­dat, som i prin­cip­pet stil­ler op på vil­kår som en sid­den­de præ­si­dent. I South Caro­li­na fik Trump 59 pro­cent af stem­mer­ne. Sam­men­lign det med Joe Biden, som ved pri­mær­val­get i New Hamps­hi­re, hvor han ikke engang var på stem­me­sed­len, og hans til­hæn­ge­re måt­te gå ind i stem­me­bok­sen og selv skri­ve hans navn på, sta­dig fik mere end 60 pro­cent af stem­mer­ne. Det er sådan, det ser ud, når man stil­ler op som sid­den­de præ­si­dent og har sit par­tis opbakning. 

Som NBC News’ poli­ti­ske kor­re­spon­dent Ste­ve Kor­na­cki sag­de på tv-kana­len for­le­den, da han ana­ly­se­re­de exit polls fra pri­mær­val­get i South Caro­li­na: “Det hele hand­ler om demo­gra­fi.” Områ­der, hvor væl­ger­kor­p­set var mest fjendt­ligt stil­let over for Trump, var ste­der med den høje­ste medi­a­nind­komst og den høje­ste kon­cen­tra­tion af uni­ver­si­tets­ud­dan­ne­de vælgere. 

“Det er cen­trum­høj­re og uaf­hæn­gi­ge væl­ge­re, som har udtrykt deres mod­stand til Trump i det repu­bli­kan­ske pri­mær­valg og præ­si­dentvalg,” for­kla­re­de Kornacki. 

“Her i South Caro­li­na og New Hamps­hi­re har vi set, at der gene­relt er et meget moti­ve­ret seg­ment af væl­ge­re, der er imod Trump. Og det pas­ser ind i den demo­gra­fi, som jeg har beskre­vet her – de er fra for­stæ­der­ne, de er højtud­dan­ne­de, og de har lidt høje­re ind­komst. Det er en af grun­de­ne til, at Demo­kra­ter­ne har kla­ret sig så godt ved sær­li­ge valg. Dis­se væl­ge­re får stem­m­eur­ner­ne til at fly­de over, hver gang de får en chan­ce for at stem­me imod Trump.”

Man­gel på kvin­de­lig støt­te blev tyde­lig ved Sta­te of The Union-talen

Repu­bli­ka­ner­nes udfor­drin­ger med for­stadsvæl­ge­re blev tyde­lig­gjort på mær­ke­lig vis i sid­ste uge, da par­ti­et rea­ge­re­de på præ­si­dent Bidens Sta­te of the Uni­on-tale. Oppo­si­tio­nen hol­der altid en tale efter hoved­ta­len som et slags mod­svar, og i år hav­de Katie Britt, en obs­kur repu­bli­kansk sena­tor fra Ala­ba­ma, fået tjan­sen. Talen var besyn­der­lig og blev rev­set af pres­sen og til­med nog­le af hen­des par­ti­fæl­ler. Det kom også frem, at den inde­hold­te vild­le­den­de, hvis ikke usan­de, udtalelser. 

Britt holdt talen fra et arke­ty­pisk ame­ri­kansk for­stads­køk­ken og lag­de vægt på at være “en stolt kone og mor”, hvor­ef­ter hun sprang vide­re til at tale om gru­som­me voldtæg­ter begå­et af migran­ter og Bidens “svæk­ke­de” posi­tion der­hjem­me og på den inter­na­tio­na­le scene. 

Udpe­gel­sen af Britt og talens ind­hold og isce­ne­sæt­tel­se tyde­lig­gjor­de, at Det Repu­bli­kan­ske Par­ti tager udfor­drin­ger­ne i for­stæ­der­ne alvor­ligt og gør, hvad de kan for at bero­li­ge især kvin­de­li­ge for­stadsvæl­ge­re, som par­ti­et har kæm­pet med at appel­le­re til siden 2016.

Kam­pen om de mode­ra­te og de uafhængige

Trump har altid været stærk i lan­d­om­rå­der­ne – det er hans bag­land. Selv­om den repu­bli­kan­ske præ­si­dent­kan­di­dat står med fle­re rets­sa­ger for­an sig, og selv­om par­ti­et hav­de skuf­fen­de valg i 2018, 2020 og 2022 med ham i spid­sen som dets leder, er ker­ne­væl­ger­ne sta­dig helt med på Trump-toget. Alli­ge­vel er for­stæ­der­ne enormt vig­ti­ge; de er befolk­nings­ri­ge lom­mer på valg­kor­tet, som kan have en kolos­sal ind­virk­ning på det sam­le­de resultat. 

I 2018 tab­te Det Repu­bli­kan­ske Par­ti deres fler­tal i Repræ­sen­tan­ter­nes Hus, og mode­ra­te repu­bli­ka­ne­re og uaf­hæn­gi­ge væl­ge­res mod­stand til Trump var med­vir­ken­de til Bidens valgsejr i 2020. Det var de væl­ger­grup­per, som var udslags­gi­ven­de for Trumps neder­lag i 2020 – her end­te man­ge uaf­hæn­gi­ge i sid­ste ende med at stem­me på Biden. På trods af det resul­tat mener fle­re repu­bli­kan­ske stra­te­gi­ke­re alli­ge­vel, at Trump-fjendt­li­ge mode­ra­te repu­bli­ka­ne­re og uaf­hæn­gi­ge væl­ge­re i for­stæ­der­ne i over­ve­jen­de grad ender med at bide sig i tun­gen og stem­me på par­tiets kandidat. 

Det gør de, for­di det har væl­ge­re gjort histo­risk set, men også på grund af den vok­sen­de par­tipo­li­ti­ske split­tel­se. Forsk­ning viser, at util­fred­se væl­ge­re typisk ven­der hjem til det par­ti, de før har støt­tet. Selv­om de ikke bry­der sig om Trumps adfærd, vil de for­ment­lig stem­me på Repu­bli­ka­ner­nes kan­di­dat, for­di de mener, det er bed­re end Biden og Demo­kra­ter­ne. Exit polls viste at 4 ud af 10 af Haleys væl­ge­re i New Hamps­hi­re og South Caro­li­na hav­de støt­tet Biden i 2020. Og mange Haley-væl­ge­re er såkald­te doub­le haters – væl­ge­re, som afskyr beg­ge kandidater. 

Mode­ra­te repu­bli­ka­ne­re og uaf­hæn­gi­ge har ten­dens til at fin­de Trumps ekstre­me udsagn eller pola­ri­se­ren­de reto­rik, især når det gæl­der abort og demo­kra­ti­et, fra­stø­de­n­de. Man­ge af dem er hel­ler ikke gla­de for Trumps rets­sa­ger, og de repu­bli­ka­ne­re, som udtryk­ker bekym­rin­ger om Trumps juri­di­ske pro­ble­mer, er i over­ve­jen­de grad Nik­ki Haley-til­hæn­ge­re i forstæderne. 

Da Haley trak sig, valg­te hun ikke at erklæ­re støt­te til Trump og for eksem­pel for­tæl­le sine væl­ge­re, at hun nu reg­ne­de med, at de vil­le bak­ke op om ham i ste­det. Tvær­ti­mod sag­de hun, at bol­den lå på Trumps bane­halv­del: Han skul­le først gøre sig fortjent til deres støt­te. Men Trump har ikke vist den sto­re inter­es­se i at appel­le­re til Haleys tilhængere.

Inter­es­se­or­ga­ni­sa­tion vil sty­re Haley-væl­ge­re mod Biden

Når pri­mær­valg slut­ter, sam­les par­ti­et typisk bag den valg­te kan­di­dat i et for­søg på at for­e­ne og mobi­li­se­re par­tiets bag­land og væl­ge­re, inden præ­si­dentval­get for alvor går i gang. Men i år var der et ikke-ube­ty­de­ligt udsnit af den repu­bli­kan­ske væl­ger­ska­re, som ønske­de noget andet – det er nu op til Trump at over­be­vi­se dem om at stem­me på ham i ste­det for Biden. På nuvæ­ren­de tids­punkt er det dog uklart, om de vil gøre det. De mode­ra­te og uaf­hæn­gi­ge væl­ge­re ender dog som regel med at ven­de til­ba­ge til det par­ti, de er tæt­test på, som det var til­fæl­det i 2016 – et valg, der lige­som i år, har to kan­di­da­ter på stem­me­sed­len, der er histo­risk upo­pu­læ­re. Den­gang end­te mode­ra­te repu­bli­ka­ne­re og uaf­hæn­gi­ge væl­ge­re gene­relt set med at stem­me på Trump, omend det var med en vis tøven. 

Robert Schwartz er medstif­ter af Pri­mary Pivot; en anti-Trump-inter­es­se­or­ga­ni­sa­tion, som under det Repu­bli­kan­ske pri­mær­valg var foku­se­ret på at få mid­ter­væl­ge­re og cen­trumven­stre-væl­ge­re til at stem­me på Nik­ki Haley – nu arbej­der de i ste­det på at få Haleys til­hæn­ge­re til at stem­me på Biden. 

“Målet med vores Super PAC (inter­es­se­or­ga­ni­sa­tion, red.) er at stop­pe Donald Trump og for­sva­re demo­kra­ti­et. Der­for ønsker vi, at så man­ge Haley-til­hæn­ge­re som muligt stem­mer på Joe Biden,” siger han. 

Orga­ni­sa­tio­nen ønsker at bru­ge Trumps fjendt­li­ge reto­rik over for Haleys væl­ger­seg­ment til deres for­del – der­for har de lan­ce­ret deres til­tag så tid­ligt i præ­si­dentvalg­kam­pen, for­kla­rer Schwartz. De håber, at Trumps snak om per­ma­nent at band­ly­se Haleys støt­ter fra MAGA-bevæ­gel­sen kan “låse” nog­le af dis­se væl­ge­re fast i Biden-lejren.

Biden får pro­ble­mer med at til­træk­ke højrefløjen

Der er omkring 650,000 Nik­ki Haley-væl­ge­re spredt over fire kri­ti­ske sving­s­ta­ter: Michi­gan, Neva­da, North Caro­li­na og Geor­gia, og det er de væl­ge­re, som hans orga­ni­sa­tion vil for­sø­ge at over­be­vi­se om at stem­me demo­kra­tisk til novem­ber. I løbet af de sid­ste fire-fem måne­der har Schwartz og hans kol­le­ga­er stu­de­ret, hvad Haley-til­hæn­ge­re fore­træk­ker – det er den­ne erfa­ring, de vil benyt­te sig af til at ska­be mål­ret­te­de kampag­ne­re­k­la­mer og skræd­der­sy­e­de poli­ti­ske budskaber. 

De fle­ste Haley-til­hæn­ge­re er for­stadsvæl­ge­re, siger Schwartz. Selv­om Haley fik noget støt­te fra væl­ge­re i lan­d­om­rå­der, er hen­des væl­ge­re typisk mode­ra­te repu­bli­ka­ne­re og uaf­hæn­gi­ge med en høje­re ind­tægt og uddan­nel­se. Det møn­ster er tyde­ligt på valg­kor­tet, som viser, at hun kla­re­de sig bed­re i de områ­der, for­tæl­ler han. 

“Der er cir­ka tre eller fire fak­to­rer, som vi bru­ger til at fin­de ud af, hvem Haley-væl­ger­ne er – uddan­nel­ses­ni­veau, net­to­ind­komst, og så bestem­te geo­gra­fi­ske områ­der, hvor Haley-væl­ger­ne var stærkt repræ­sen­te­ret,” siger han. 

Iføl­ge Schwartz bli­ver det ikke nogen let opga­ve for Biden at lok­ke dis­se væl­ge­re over i hans lejr: 

“Joe Biden vil sand­syn­lig­vis være i stand til at nå ud til cen­trumven­stre-væl­ge­re uden pro­ble­mer, men han vil for­ment­lig ikke være lige så effek­tiv, når det gæl­der om at appel­le­re til høj­re­o­ri­en­te­re­de væl­ge­re, for­di han kon­stant skal tale til sine ker­ne­væl­ge­re og und­gå at gøre dem foru­ret­tet. Ikke desto min­dre er det vig­tigt, at vi frem­læg­ger argu­men­ter­ne for, hvor­for cen­trum­høj­re-væl­ge­re også bør over­ve­je at stem­me på Joe Biden, selv hvis de ikke bry­der sig om meget af hans politik.”

Biden og Trumps væl­ge­re har ændret holdninger

I 2020 lyk­ke­des det Biden at vin­de opbak­ning fra nog­le mode­ra­te repu­bli­ka­ne­re og uaf­hæn­gi­ge i for­stæ­der­ne, sær­ligt kvin­de­li­ge væl­ge­re. Men spørgs­må­let er, om han kan gøre det igen. Schwartz er ikke lige­frem optimistisk. 

“Bidens popu­la­ri­tet­stal var meget høje­re i måne­der­ne inden val­get i 2020. Nu har man­ge af dis­se kon­ser­va­ti­ve væl­ge­re til­bragt fire år med Joe Biden i spid­sen, og man­ge af dem har stær­ke bekym­rin­ger – hvad enten det hand­ler om inf­la­tion og høje ren­ter, kli­ma­for­an­drin­ger, abort eller hans alder. Der­for er man­ge af dis­se for­stadsvæl­ge­re, der nor­malt er øko­no­misk kon­ser­va­ti­ve, nu min­dre til­bø­je­li­ge til at støt­te Joe Biden, end de måske var i 2020,” siger han. 

Schwartz til­fø­jer dog også, at nog­le repu­bli­ka­ne­re og uaf­hæn­gi­ge, som stem­te på Trump i 2016 og 2020, har fået et andet syn på ham efter sid­ste præsidentvalg. 

“Nu er de vir­ke­lig bekym­re­de for, hvad Donald Trump repræ­sen­te­rer, især efter hvor radi­ka­li­se­ret han blev mod slut­nin­gen af sin embedsperiode.” 

En dom­fæl­del­se eller påbe­gyn­del­sen af en rets­sag kun­ne hjæl­pe geval­digt på at skub­be dis­se væl­ge­re over til Joe Biden, siger han. Inter­es­se­or­ga­ni­sa­tio­nens under­sø­gel­ser viser, at Haley-væl­ge­re og andre dele af den repu­bli­kan­ske koa­li­tion vil betrag­te Trump som ueg­net til præ­si­den­tem­be­det, hvis han bli­ver dømt. 

“Man­ge af dis­se Haley-væl­ge­re er alle­re­de ret skep­ti­ske over for Donald Trump, men de rea­ge­rer helt sik­kert langt mere nega­tivt end andre repu­bli­kan­ske væl­ge­re på spørgs­må­let (om en mulig dom­fæl­del­ses betyd­ning, red.). Så jeg tror bestemt, at det vil være med til at cemen­te­re noget af mod­stan­den,” siger han.

Vil Haleys loy­a­li­tet bli­ve vand på Trumps mølle?

“På den anden side for­ven­ter jeg, at Nik­ki Haley sand­syn­lig­vis vil ven­de til­ba­ge til sin repu­bli­kan­ske loy­a­li­tet og give en lun­ken støt­te­er­klæ­ring til Donald Trump eller sige noget i stil med, hvad Bri­an Kemp (Geor­gi­as guver­nør, red.) sag­de – nem­lig at Joe Biden er vær­re end Donald Trump. Det, tror jeg også, vil få nog­le af Haley-væl­ger­ne til at ven­de til­ba­ge til Trump,” siger Schwartz og fortsætter: 

“De fle­ste af dis­se Haley-væl­ge­re, der tra­di­tio­nelt har stemt repu­bli­kansk gen­nem tiden, er i øje­blik­ket ret anti-Trump. Men jeg tror, at det mest natur­li­ge er at ven­de til­ba­ge til ens par­ti med tiden.” 

Iføl­ge Schwartz bli­ver det sto­re spørgs­mål, om valg­kam­pens mod­stri­den­de hoved­ten­den­ser – Bidens udfor­drin­ger med sor­te væl­ge­re, lat­i­novæl­ge­re, yngre væl­ge­re og for­stadsvæl­ge­re, sær­ligt kvin­der, der de sene­ste år er ryk­ket væk fra Trump og Det Repu­bli­kan­ske Par­ti – vil “udlig­ne hin­an­den, eller om én er stær­ke­re end den anden”. 

Schwartz er bekym­ret for, om ten­den­sen med at yngre, sor­te og lat­i­no­a­me­ri­ka­ne­re bevæ­ger sig væk fra Demo­kra­ter­ne er stær­ke­re end bevæ­gel­sen af for­stadsvæl­ge­re væk fra Repu­bli­ka­ner­ne. Men, siger han, “det er der­for, jeg synes, at vores orga­ni­sa­tions bestræ­bel­ser er så afgørende”.