Siden den 11. sep­tem­ber 2001 har for­ske­re, poli­ti­ke­re, sik­ker­hed­s­eks­per­ter, advo­ka­ter, jour­na­li­ster, kunst­ne­re og den gene­rel­le offent­lig­hed over hele ver­den og i sær­de­les­hed i Vesten været opta­get af at under­sø­ge og for­kla­re sala­fi-jiha­dis­me, isla­mi­stisk ekstre­mis­me, radi­ka­li­se­ring og ter­ror fra en lang ræk­ke for­skel­li­ge per­spek­ti­ver. I 2008 blev det i en under­sø­gel­se vur­de­ret, at der hver sjet­te time bli­ver publi­ce­ret en ny bog om ter­r­o­ris­me, og i tiden efter 9/11 steg antal­let af viden­ska­be­li­ge artik­ler omhand­len­de sala­fi-jiha­di­stisk ter­ror mar­kant. I søn­dags var det 21 år siden, at 2.977 men­ne­sker døde i fire bruta­le, blo­di­ge jiha­di­sti­ske ter­r­or­an­greb, og kam­pen mod den vol­de­li­ge jiha­dis­me har kun vok­set sig stør­re. Er der sta­dig nyt at lære om angre­be­ne i for­hold til den måde, vi hånd­te­rer pro­ble­mer knyt­tet til vol­de­lig jiha­dis­me på? Det kig­ger jeg på i den­ne uges Fri Jihad.