Fri Kultur uge 49: Ny forbindelse mellem chefredaktør og Lars Findsen
Hvad laver en spionchef, der ikke lige er spionchef for tiden? Meget tyder på, at Lars Findsen foruden at være i retten har brugt en del tid på at give den som praktisk gris i nogle lokaler på Islands Brygge, der hedder Sturland. I 24syv-programmet Mette og de Blå Mænd beskriver værterne Sanne Fahnøe og Anna Thygesen i en radioudsendelse, hvordan Findsen både maler og ordner stole. Frihedsbrevet kan nu afsløre, at lokalerne derudover danner endnu en forbindelse mellem ansvarshavende chefredaktør på 24syv, Simon Andersen, og Lars Findsen.