Den marokkanske forbindelse
En 32-årig dansker, som i den brede offentlighed er komplet ukendt, indtager hovedrollen i en sag om international hashhandel og et brutalt drab på Nørrebro, der involverede en svensk lejemorder. Manden har rødder i Nordsjælland, bliver kaldt “Grækeren” og betegnes som leder af det såkaldte Casablanca-netværk.
Torsdag den 20. juni blev han ifølge lokale medier anholdt i Marokko på baggrund af en international efterlysning. På anholdelsestidspunktet benyttede han angiveligt et forfalsket tysk pas. I passet sad et foto af danskeren, mens navnet tilhørte en anden.
Men hvem er Grækeren, og hvad er det for en organisation, han angiveligt står i spidsen for? Det spørgsmål har jeg stillet journalist og vært på DR-podcasten Lyssky, Dan Bjerregaard, som i flere år har arbejdet på at finde svar.
Skelsættende øjeblik
“Grækeren har en interessant forhistorie. Han var i en kort overgang en del af Hells Angels’ støttegruppe AK81 og blev mistænkt for at stå bag et skyderi i Næstved. Det fandt sted foran en tatovørbutik i 2018. Rygtet gik på, at skudepisoden var relateret til en såkaldt rulleforretning af en narkotelefon (en mobil med numre på købere af stoffer, som i det kriminelle miljø repræsenterer en høj værdi, red.),” siger Dan Bjerregaard og forklarer, at skyderiet i hans optik bliver et skelsættende øjeblik.
“Efter skyderiet flygter Grækeren ud af landet. Flugten ender i Marokko, hvor han etablerer Casablanca-netværket.”
Her er der tale om en bedrift, for det er de færreste, der uden videre ville kunne etablere sig i Marokko og begå sig i landets lyssky kredse.
“Det vidner om, at Grækeren har nogle forbindelser i den kriminelle underverden og ikke mindst, at han kan spille spillet. Der er masser af uskrevne regler og kulturelle skikke – ikke bare i Marokko, men også i underverdenen. Landet er samlingssted for hashgangstere fra hele verden, og man kan nemt få ørerne i maskinen. Det kræver nogle evner,” vurderer Dan Bjerregaard.
Medlemmerne af Casablanca-netværket blev før brugen af navnet omtalt som “spøgelserne”. Lederen, Grækeren, forlod Danmark efter en skudepisode i Næstved i 2018. Offeret var angiveligt en mand med forbindelser til den daværende rockerklub Satudarah. (Privatfoto)
Forretningen kræver voldskapital
Også netværket er en interessant størrelse, for det placerer sig ikke på den skala, hvorpå vi normalt placerer rockerklubber og gadebander. Personkredsen går ikke med hættetrøjer med logo, de kører ikke på motorcykler iført rygmærker, og de slår sig ikke op på at sprede skræk og rædsel i velafgrænsede lokalområder. Det er kort sagt noget andet.
“Grækeren kan i dag bedre betegnes som en forretningsmand, og hans forretning kræver en voldskapital, der gør, at netværket nogle gange træder ind på den kriminelle scene,” siger Dan Bjerregaard.
Det er på den baggrund, vurderer Dan Bjerregaard, at netværkets navn pludselig figurerer i forbindelse med eksempelvis drabssager. Han peger på et drab begået på Nørrebro den 2. december 2021. Her blev en 27-årig mand med tilknytning til gadebanden NNV midt i myldretiden likvideret ved caféen Kaffehuset, der var kendt som tilhørssted for grupperingen.
To gange livstid
Allerede 20 minutter efter blev den 23-årige svenske statsborger Youssef Bahram anholdt. Han viste sig at have forbindelser til det kriminelle netværk Söderkulla og havde på anholdelsestidspunktet 24 krudtpartikler i ansigtet. En pistol blev i samme forbindelse fundet gemt i noget buskads. I alt fem mænd endte med at blive tiltalt i sagen, der blev ført i Københavns Byret sidste sommer.
Tre forklarede temmelig opsigtsvækkende, at de troede, at de deltog i forberedelsen af en hashforretning og blev frifundet. Youssef Bahram og den 21-årige Sandal Riaz Ahmad blev idømt fængsel på livstid for drabet.
“Drabet var forudbestilt, og det blev begået af en lejemorder, der kom hertil alene for at udføre det,” sagde anklageren i sit afsluttende indlæg.
Byretten anerkendte anklagerens påstand og lagde således til grund, at drabet blev udført efter instruks. Det finder Dan Bjerregaard relevant i forhold til sin karakteristik af både Grækeren og Casablanca-netværket som organisation, for det vidner om den måde, hvorpå man udliciterer opgaver til personer uden for netværkets rækker.
“Der bliver brugt håndlangere udenom til logistik. Det var relativt almindelige danske drenge, der troede, at de var en del af en hashoperation. De anede ikke, at der skulle udføres et drab,” siger han.
Bekræfter efterlysning
Efter anholdelsen af Grækeren er det ifølge de marokkanske mediers dækning af sagen Interpols afdeling i Rabat, der har opgaven med at orientere dansk politi om udviklingen. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger har dansk politi imidlertid endnu tilgode at få be- eller afkræftet, om den anholdte i Marokko er identisk med Grækeren.
Hos Københavns Politi ønsker lederen af bandeenheden, Knud Hvass, på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig om sagen.
“Jeg har ingen kommentarer lige nu,” siger han, men bekræfter, at der har været “en international efterlysning af en 32-årig mand”.
Det er efter redaktionens deadline bekræftet, at den anholdte i Marokko er identisk med Grækeren.
Send som altid gerne tips, spørgsmål eller kommentarer til: norton@frihedsbrevet.dk.