Dengang mennesket ved juletid blev hjemsøgt af tanker om kannibalisme

I vores del af ver­den har en vari­eret kost været en uhørt luk­sus i de kolde måned­er og kun for­be­holdt de få. Når Kong Vin­ter sendte ver­den i fry­sende dvale, var det i bogstavelig for­stand et spørgsmål om over­levelse. For­råd var altafgørende for stamtræets fort­sat­te for­gren­ing, og alle sam­funds kul­turhis­to­ri­er fortæller om vejrets bru­tale ind­griben og ofre, som har udfor­dret artens over­levelse. Den­gang sad man i en jord­hule på en kold sten i fem måned­er med en kon­stant frygt for, at ens fam­i­lie skulle dø af kulde. Alt imens man kun havde en råd­den læder­pose med rød­der og bark og blev hjem­søgt af tanker om kan­ni­bal­isme. Der­for vil jeg mene, at fejring af solen, var­men og væk­sten er på sin plads.