Det er en fryd at hen­gi­ve sig til Den Grøn­ne Ridder

Den nye fil­ma­ti­se­ring af det engel­ske 1300-tals digt om Sir Gawain og den grøn­ne rid­der er en usæd­van­lig for­tæl­ling og en af de smuk­ke­ste film, jeg har set. Det er en ekstremt vel­lyk­ket eks­pe­ri­men­te­ren­de til­gang til det epi­ske even­tyr og en kærkom­men nyfor­tolk­ning af den popu­læ­re histo­ri­ske fan­ta­sy-gen­re, der i dis­se år alt for ofte fin­der kede­ligt og for­ud­si­ge­ligt udtryk i grove og kli­che­fyld­te main­stream-pro­duk­tio­ner med flad fan fiction-æste­tik såsom Game of Thro­nes.

For at læse artik­lens ind­hold skal du være med­lem. Alle­re­de med­lem? Log ind her.