Det er VILDT, og vi spi­ser alt for lidt af det

Fasanån­der­nes stær­ke trom­me gjal­der i den efter­års­mør­ke tåge, der sæn­ker sig over de små vid­der og bred­der ved de lavvan­de­de våd­om­rå­der. Ryt­mer­ne kom­mer fra enge, sko­v­bryn og eng­lod­der, der lig­ger vis­net hen. På små stik­ken­de ben skip­per vade­fug­le­ne tro­skyl­digt rundt på deres sid­ste stop inden det sto­re træk syd­over. Når de let­ter ved sol­op­gang, sik­rer de sig fred og livet i behold. 

For at læse artik­lens ind­hold skal du være med­lem. Alle­re­de med­lem? Log ind her.