En dig­ter spændt ud mel­lem Dan­mark og Grøn­land

Unge Ras­mus Thei­sen, som nævn­tes i sid­ste uges Fri Kri­tik, er net­op debu­te­ret med en mel­lem­ting mel­lem en nuti­dig rej­se­dag­bog og et fik­tivt, dysto­pisk vid­nes­byrd. Andre hunde væl­ter langt fra læse­ren omkuld, men er alli­ge­vel ikke til at slip­pe. Thei­sen for­tæl­ler godt, og ener­gi­en i vær­ket er til­træk­ken­de. Det er en nøg­tern, ikkero­man­ti­se­ren­de skil­dring af et lil­le iso­le­ret bysam­fund på Grøn­land med fokus på øens stær­ke spæn­din­ger til det dan­ske. Det er en sym­pa­tisk, umid­del­bar og sam­ti­dig selv­be­vidst bog, der for­doms­frit, men også distan­ce­ret, hand­ler om alko­ho­li­se­ring, trø­stes­løs­hed, under­lig­gen­de, ulmen­de aggres­sion og plud­se­li­ge udbrud af vold.