Erin­drin­ger fra mit liv som nytårskok

Siden jeg var 17 år, har jeg været på arbej­de de fle­ste nytår­s­af­te­ner. Først som gar­dero­be-dreng på Arka­den i Roskil­de, et legen­da­risk sted med en café, en bar, et disko­tek og en sinds­syg mexi­cansk restau­rant med kara­o­ke anlæg.  Sene­re blev jeg for­frem­met til afryd­der, der­på til bar­ten­der og til sidst til DJ. Nytår­s­af­ten var en af de HELT sto­re dage. Folk kom i byen ved 01.00-tiden, og det var altid pænt van­vit­tigt. Det var her, jeg før­ste gang hør­te udtryk­ket “ama­tø­rer­nes ver­dens­mester­skab”. Et lidet flat­te­ren­de udtryk men enormt ram­men­de for nog­le af de folk, for hvem J‑Dag, fir­ma­ju­le­frokost og NYTÅR­S­af­ten er de gan­ge på året, hvor der læg­ges op til dans, gal­skab og ”Jeg-er-stadig-pisse-ung”-attitude. Hel­dig­vis er nytår­s­af­ten for de fle­ste en højstemt aften med pænt tøj, dum hat, torsk og bobler. 

For at læse artik­lens ind­hold skal du være med­lem. Alle­re­de med­lem? Log ind her.