Et gastronomisk mesterværk: Djævlens analkugler

Gule ærter: Jeg kan ikke finde nok ord for min lovpris­ning af den konge­spise. Den er sim­pel og nærende og er båret af en palette af vels­mag som få egn­sret­ter. Klas­siske gule ærter kan laves på flere måder. Udval­get af opskrifter svar­er omtrent til antallet af mor­mø­dre. Som udgangspunkt koges ærterne i en suppe. Det kan være rester fra den suppe, hvor der dagen før blev kogt kød. Det kan sågar være suppe-rester; suppe, hvori der i løbet af nogle dage er blevet kogt kød, grøntsager og kartofler – lidt som en viet­name­sisk pho. Ærterne er tørrede og smager umid­del­bart ikke af meget, men en hjemm­e­dyr­ket gulært og lol­land­sk rosin har bety­deligt mere smagsmæs­sig per­son­lighed end en indus­trielt pro­duc­eret mod­el. De tørrede ærter har dog uanset oprindelse en karak­ter­is­tisk smag af, ja, ærter, så hvad enten du væl­ger at koge dem i vand eller suppe, vil der altid være en smag af ærter. 

For at læse artik­lens ind­hold skal du være medlem. Allerede medlem? Log ind her.