For Shaolin-munken er intet ben helligt

Gnaveben. Det er i sig selv et stærkt ord, og for mit ved­k­om­mende er det noget, vi kun fik, når min far ikke var hjemme, for­di han ikke kunne lide at sid­de og nasse med sin mad. Det er og bliv­er dog en af mine abso­lutte favorit­spis­er, og det har vel nærmest ingen sæson, for­di der er så mange måder at bruge knoglerne på. Her­hjemme kender vi godt pakken nede i super­markedet: Stegeben, sup­peben eller bare ben. Det er pis­se­bil­ligt – og nok en af de ani­malske pro­duk­ter, man kan få aller­mest ud af. Sup­pebenet: Det bliv­er i et andet nyheds­brev, for dette han­dler KUN om benene, knoglerne… skelet­tet. Mak­abert? Nærmere tværtimod. 

For at læse artik­lens ind­hold skal du være medlem. Allerede medlem? Log ind her.