For Shaolin-munken er intet ben helligt
Gnaveben. Det er i sig selv et stærkt ord, og for mit vedkommende er det noget, vi kun fik, når min far ikke var hjemme, fordi han ikke kunne lide at sidde og nasse med sin mad. Det er og bliver dog en af mine absolutte favoritspiser, og det har vel nærmest ingen sæson, fordi der er så mange måder at bruge knoglerne på. Herhjemme kender vi godt pakken nede i supermarkedet: Stegeben, suppeben eller bare ben. Det er pissebilligt – og nok en af de animalske produkter, man kan få allermest ud af. Suppebenet: Det bliver i et andet nyhedsbrev, for dette handler KUN om benene, knoglerne… skelettet. Makabert? Nærmere tværtimod.