Forsvaret skjuler, hvor slemt det står til: “Hærens knytnæve” på 4.000 mand er først klar om 5–10 år, vurderer chefen
Kære læser
Velkommen til det første nyhedsbrev fra Fri Forsvar. Der er, som de fleste nok har bemærket, nok at tage fat i, når det kommer til dansk sikkerheds- og forsvarspolitik.
På forsvarsfronten står vi i en situation, hvor der til tider lader til at være gået sport i at finde milliarder til krudt og kugler. Det sker på et bagtæppe af, at Forsvaret gennem forlig på forlig er blevet sparet og indskrænket. Vi ser nu omstruktureringen af et forsvar, der primært skulle på ekspeditioner i Mellemøsten, på piratjagt nær det afrikanske kontinent og flyve i helikopter og kampfly til missioner i Sahel og Baltikum. Fremover skal Forsvaret stå sin styrkeprøve som afskrækning mod truslen i øst.
Fjenden føles igen nær, og Forsvaret er rykket ind i Spejlsalen, side om side med statsministeren, ved adskillige lejligheder.
Slutningen på krigen i Afghanistan føles langt væk i dag, og nye udfordringer i form af konflikten mellem Israel og Palæstina presser Vesten.
Så hvad skal vi indfri med det her nyhedsbrev?
For det første er Fri Forsvar drevet af en indædt nysgerrighed på forsvarsområdet. Vi har en ambition om at fortælle om, hvad der sker – ikke bare i Forsvaret og Forsvarsministeriet – og give uddybende forklaringer på, hvilke konsekvenser vores missioner og valg har.
Derfor vil vi både bruge tid på emner under opsejling, men også tage et tilbageblik på ting, der undrer os her på redaktionen, eller som ikke er blevet gennemlyst grundigt nok.
Vigtigst er, at Fri Forsvar skal være dynamisk og tilpasse sig felterne “forsvar” og “sikkerhedspolitik”. Forstået på den måde at nyhedsbrevet her vil se anderledes ud om seks måneder, når vi forhåbentlig er klogere på, hvad der virker for dig at læse.
Vi lover ikke at komme rundt om hver en ting. Alene at få overblik over milliarderne til Forsvaret er som at finde Holger foran Orange Scene. Men vi lover dig, at Fri Forsvar hver uge vil tage fat i emner og undringer, der rører sig hos os og sikkert også hos dig, kære læser. Så skriv endelig til Fri Forsvar, hvis der er noget, du savner dækning af.
Hærens knytnæve
Hærens ubestridt største prestigeprojekt er 1. Brigade, også kaldet “Hærens Knytnæve”. Oprindeligt var planen, at den 4.000 mand tunge hærenhed skulle stå klar i 2024. Spoiler alert: Det bliver ikke indfriet. Manglende luftværn, implementering af nye kampvogne og problemer med fastholdelse og rekruttering, er blot nogle af de udfordringer, der forsinker processen.
Der har været enormt meget fokus på brigadens udfordringer. Den tidligere chef, brigadegeneral Henrik Lyhne, var under sin ansættelse flittig til at råbe op i medierne om manglende midler til soldater, for langsomme leverancer på materiel og uoverensstemmelser mellem fortællingen om det danske forsvar og realiteterne.
I dag er Henrik Lyhne rykket over som hærens næstkommanderende, hvor han stadig kritiserer politikerne for manglende økonomisk opbakning til soldaterne.
En kuriositet, jeg bemærkede, da vi læste det indeværende og kommende forsvarsforlig igennem, er, at 1. Brigade stort set ikke nævnes i det forlig, vi overgår til i 2024. I det indeværende forsvarsforlig er brigaden nævnt 18 gange mod sparsomme to gange i det kommende.
Fri Forsvar ringede derfor til Forsvarsministeriet, der oplyste, at det kommende forlig snarere skal ses som en ramme, hvor mere specificerede delaftaler vil komme løbende. På nuværende tidspunkt ved ministeriet altså ikke, hvornår den deployerklar enhed skal stå parat.
Brigadegeneral Anders Berg Olesen er chef for 1. Brigade. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)
Uvished om endelige mål
Brigadens mål blev besluttet, før krigen i Ukraine brød ud. Derfor mener chef for 1. Brigade, general Anders Berg Olesen, at de delforlig, der skal tegne rammerne for brigadens opbygning og formål vil tage den nye sikkerhedspolitiske situation i betragtning.
“I indeværende forlig, som er det, vi forholder os til lige nu, er der tale om cirka 4.000 soldater – et skud i bøssen. Der er ikke taget stilling til opbygning af reserve til fordel for 1. Brigade som kampkapacitet,” siger han.
Det betyder altså, at man ikke har regnet med at kunne erstatte de soldater, der måtte falde i kamp eller udgå af andre årsager. Det samme gør sig gældende med lagerkapaciteter på alt fra uniformer til ammunition.
“En brigade på 4.000–4.500 mand spiser mange feltrationer, skyder meget ammunition af, de bruger meget diesel. De lagerbeholdninger er vi i gang med at opbygge, for vi har ikke haft dem i den nødvendige størrelsesorden. Og det sker så i en kontekst, hvor alle efterspørger uniformer og ammunition – så har man en træls cocktail,” siger generalen.
Men der er også forskel på opgaverne. At være soldat i Helmand versus Letland er ikke bare et spørgsmål om ændret klima og terræn. Missionen er også af en anden karakter og stiller nye krav til soldaterne, hvor generalen betragter det mere som at gå på arbejde frem for at leve i missionen.
“Sagt hårdt har soldaterne fremover løst deres opgave ved at være til stede. De kommer forhåbentlig aldrig i kamp. Det skal afstemmes med vores soldater,” siger han og fortsætter:
“Før rekrutterede vi soldater på, at de gerne ville til Helmand. Det er et gigantisk skifte. Der er måske mindre swung i afskrækkelsen.”
I mellemtiden
General Anders Berg Olesen lægger ikke skjul på, at brigadens største udfordring er manglende mandskab og de fastholdelsesproblemer, der plager Forsvaret.
“Jeg synes overordnet, det går rigtig fint. Når det så er sagt, har vi selvsagt nogle udfordringer. Ambitionen var jo egentlig, at vi ved udgangen af 2023 skulle have en fuld, kampklar brigade. Det er jo nu, og vi har ikke en fuld, kampklar brigade.”
For tiden bruger brigaden tid på at forberede sig til en stor NATO-øvelse, der skal vise, om generalens føringskoncepter – måden, han leder og uddelegerer til sin brigade på – er brugbare på fremtidens kampplads. Anders Berg Olesen siger selv, at Danmark er foran i udviklingen på føringskoncepter og mere agile end lande som for eksempel Tyskland og USA.
Men soldaterne mangler. Og her rammer jeg en mur af et problem i min behandling af brigaden. Det har nemlig ikke været muligt at få et konkret tal på, hvor mange soldater brigaden på nuværende tidspunkt råder over. Det gør det selvsagt lidt svært for mig at skrive om problemer med fastholdelse, når jeg ikke kan få indblik i, hvor mange soldater brigaden mangler.
Brigaden der aldrig bliver færdig
Chef for 1. Brigade, Anders Berg Olesen, anslår, at brigaden vil være klar om 5–10 år. Tidsperspektivet er svært at slå konkret an, da krigen både giver kø ved produktionsbåndene og speeder processen op på udvikling af ny krigsteknologi.
Men han åbner også op for, at brigaden i virkeligheden aldrig bliver færdig, fordi kravene, den skal leve op til, vil udvikle sig i takt med, at man opbygger kampenheden,
“Ret firkantet bliver den jo aldrig færdig. Kravene til brigaden flytter sig hele tiden. Den brigade, vi beslutter nu – når den står færdig, vil kravene til brigaden have flyttet sig. Vi er i en konstant udvikling,” siger chefen for 1. Brigade.
Han venter også på at se, hvordan fremtidens værnepligt ser ud. For nuværende kan man ikke gå direkte fra værnepligten og over i brigaden. Skal det scenarie realiseres, er værnepligten nødt til at udvides betragteligt.
“Hvis 1. Brigade skal kunne bruge dem direkte, så skal værnepligten være så lang, at de får så grundig en uddannelse, at vi kan bruge dem til støtte for nationale operationer, eller at de kan rekrutteres direkte over i 1. Brigade efter endt værnepligt. Det kan du jo ikke med de nuværende fire måneder, hvor vi har lagt en uddannelse på syv-otte måneder ind for at klargøre dem til at indgå i brigaden.”
Generalen anslår, at man har brug for mere end en fordobling af værnepligten, hvis brigaden skal kunne rekruttere soldater efter endt værnepligt,
“Hvis vi virkelig skal ud i noget, der batter, så er vi oppe på 10–11 måneders værnepligt. Men det er jo en politisk beslutning, både antal og længde. Men jeg siger bare, at hvis vi skal kunne bruge dem direkte i 1. Brigade, er den længde det, vi snakker om.”
Forvirringen er total
Oven på Fri Forsvars interview rettede vi i første omgang henvendelse til brigadens presseofficer for at få et konkret tal på, hvor mange soldater brigaden råder over på nuværende tidspunkt.
Imens vi ventede på hans svar, kontaktede vi Forsvarsministeriets Personalestyrelse, der virkede imødekommende. Det var et spørgsmål om, hvorvidt vi kunne få tallene samme dag.
Umiddelbart efter ringede presseofficeren fra 1. Brigade dog til os. Han kunne ikke oplyse tallene på brigaden af sikkerhedsmæssige årsager. Vi fortalte ham dog om vores forespørgsel til personalestyrelsen for at synliggøre for ham, at ministeriet var af en anden opfattelse.
Dagen efter ringede vi igen til personalestyrelsen og fik samme imødekommende medarbejder i røret som dagen før. Hun sagde, at presseofficeren fra 1. Brigade havde ringet og lukket for, at Fri Forsvar kunne få tallene.
Da vi spurgte hvorfor, sagde hun, at begrundelsen var noget med sikkerhed, og at vi skulle kontakte presseofficeren fra 1. Brigade, hvis vi ville have en konkret forklaring.
Fri Forsvar kontaktede derfor 1. Brigade igen, der henviste os til Hærkommandoen, der skulle have afslået at udlevere, hvor mange mand brigaden råder over.
Vores jagt på svar strander for nu hos Forsvarskommandoen, der har sendt følgende svar på mail:
“Af sikkerhedsmæssige årsager gives ikke en detaljeret nedbrydning af bemandingsgraden på kommandoer og enheder, da det indikerer Forsvarets kampkraft.”
Det er svært at skrive om brigadens udfordringer med fastholdelse, når vi ikke har indblik i, hvor mange mand brigaden råder over nu og dermed, hvor langt de er fra målet på 4.000 soldater, som indeværende forsvarsforlig dikterer.
Ifølge TV 2 havde de i marts oplysninger om, at 1. Brigade på daværende tidspunkt manglede omkring 1.000 af de 4.000 soldater. Det er det tætteste, vi kommer på et konkret tal på nuværende tidspunkt.
Tre hurtige fra ugen på forsvarsområdet
Henrik Dam Kristensen havde første arbejdsdag den 30. oktober. Så tillykke med det, der bliver nok at se til.
Turen blev betalt af brancheorganisationen Naval Team Denmark, og det møder nu kritik fra en række eksperter, fordi OMT Group (ja, dem med Henrik Dam Kristensen) og våbenproducenten Terma – der begge er medlemmer af brancheorganisationen – kort efter vinder et historisk stort udbud på Danmarks nye krigsskibe.
FMI mener ikke selv, at det er et problem, men det kan du læse mere om hos Politiken.
Det er ikke starten på en børnesang, men skiftene mellem forsvarsministre, vi taler om her. På blot et år står Forsvarsministeriet over for potentielt at skifte minister for femte gang.
Ugens tal
51.294 kroner løb flybilletter og hotelovernatninger op i, da tre chefer for FMI tog på betalt inspirationstur til Singapore.
Ukraine-finten
Som sagt i begyndelsen er der nok at tage fat på. Regeringen barslede for nylig med 23,5 milliarder kroner ekstra til Ukraine-fonden. Med det rammer det samlede forsvarsbudget allerede i 2024 de efterhånden mytiske 2 procent af BNP, som vi gennem NATO har forpligtet os til.
Så langt er alt jo i sin skønneste orden. Men de ekstra milliarder til Ukraine kan ikke undgå at skurre i ørerne, når man tænker på, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen for under en måned siden udtalte, at han “tror, der vil komme et punkt, hvor den ukrainske præsident vil tilpasse situationen og fastslå, at det nu er på tide at begynde forhandlinger”.
Ministeren blev taget ved næsen af en russisk satire-duo, der før har haft held med at snøre Udenrigspolitisk Nævn. Alt det er du sikkert klar over. Men det er da påfaldende, at vi med den ene hånd skovler milliarder over i Ukraine-fonden, hvis udenrigsministerens pragmatisk-idealistiske hjerte i virkeligheden banker for en territorial aftale mellem Rusland og Ukraine.
Dertil er det altså langt fra alle i alliancen, der ser positivt på den danske NATO-finte. Hos DR kritiserede Finland, Estland og Litauen det kreative regnestykke, hvor Estlands forsvarsminister Antti Häkkänen udtalte:
“De to procent skal gå til dit eget forsvar.”
Frihedsbrevet har rakt ud til blandt andre det polske forsvarsministerium, der fastslår, at hvert NATO-land skal overholde målsætningen om de 2 procent af BNP som aftalt på Wales-topmødet i 2014.
Polen har selv en ambition om at øge forsvarsbudgettet til mindst 3 procent af BNP fra 2023.
Det polske forsvarsministerium udtaler skriftligt til Frihedsbrevet, at:
“Det er værd at bemærke, at Polen ikke inkluderer vores donationer til Ukraine i vores forsvarsbudget. Vi har doneret hundredvis af tanks, haubitser, panservogne, luftforsvarssystemer og masser af ammunition af forskellige typer.”
Den norske forsvarsminister Bjørn Arild Gram udtaler i et skriftligt svar til Frihedsbrevet, at:
“Stortinget har vedtaget et flerårigt støtteprogram til Ukraine på 75 milliarder norske kroner, som fordeles mellem civil og militær støtte.”
“I den endelige rapportering til NATO vil militær støtte til Ukraine, til anskaffelser og donationer af materiel fra industri, træning af ukrainsk personel, tilskud til forskellige fonde og anden militær støtte rapporteres som forsvarsudgifter.”
“Donationer af eksisterende militært materiel fra forsvarssektoren rapporteres imidlertid ikke. Udgifter til genanskaffelser af doneret materiel rapporteres først det år, genanskaffelsen udbetales.”
Hverken det hollandske, nordmakedonske eller luxembourgske forsvarsministerium ønsker at kommentere på allieredes politikker.
Fra os her på Fri Forsvar er der heller ikke flere kommentarer. Hvis du har noget, du synes, vi skal vide, kan du altid skrive til siri@frihedsbrevet.dk.