Fri Mads #9: Den socialdemokratiske pengeboble og pensionisten der ikke måtte bowle
Velkommen til.
I dette mit niende nyhedsbrev skriver jeg om, hvordan der gælder ét sæt af regler for Mette Frederiksen & co. og et helt andet regelsæt for danskerne. Det har man jo hørt om før, men det her eksempel er særligt slemt. Synes jeg selv.
Og så knytter jeg et par ord til Berlingskes historie fra weekenden om, hvordan Europa-Parlamentet betaler Politiken for at interviewe danske parlamentarikere. Og så selvfølgelig lidt causeri om, hvad man kan glæde sig til fra Frihedsbrevet i den kommende uge.
I øvrigt herligt at kunne konstatere, at nu hvor vi kun har været i luften i lidt under to måneder, har vi allerede flere tusinde betalende medlemmer og vokser fortsat på en dejligt organisk måde. Med organisk mener jeg, at vi kan se, at det er vores redaktionelle indhold, som sælger billetterne. Præcis som det skal være. Stor tak til alle, der har meldt sig ind i Frihedsbrevet.
En alvorlig situation
Den 18. september 2020 var der pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S) i Statsministeriet. Meldingen var, at den var gal igen. “Coronaen har igen fået greb om vores samfund. Vi står i en alvorlig situation, og derfor vil vi i dag komme med nye nationale tiltag,” sagde Mette Frederiksen til danskerne og opfordrede kort efter til, “at alle forsøger at begrænse social omgang med andre mennesker. Både i forhold til når det gælder, hvor mange vi samles, hvor længe vi er sammen, og hvor mange forskellige personer man samles med”.
Ingen bowling til Peter Chlaes Pedersen
Se, det var noget der gjorde indtryk på danskerne. Tre dage forinden anbefalede Kåre Mølbak, der var direktør i Statens Serum Institut, at man finder en ”social boble” på fem til ti personer, som er dem, man er sammen med i 2020-efteråret. Hos TV2 Fyn talte de med en pensionist ved navn Peter Chlaes Pedersen, som var rigtig ked af tingenes tilstand. For hver uge sammen med syv venner gik han nemlig til bowling, og det var han nødt til at stoppe med af hensyn til de nye retningslinjer.
”Det her betyder utroligt meget for os otte, der normalt spiller her. Det er noget, man meget sjældent vil sige nej til, for det er et break, som, jeg synes, er godt at have som pensionist. Det er som sagt kun én gang om ugen, og det vil man ikke undvære,” sagde den triste Peter Chlaes Pedersen til TV2 Fyn den 17. september.
Hykleri på allerøverste niveau
Men hvad den triste Peter Chlaes Pedersen ikke vidste, var, at dagen før, nemlig den 16. september 2020, mødtes statsminister Mette Frederiksen med en meget stor social boble: medlemmerne af Socialdemokratiets Erhvervsklub.
Der var i hvert fald 40 personer tilstede, hvis ikke flere. Og helt klart flere end de 5–10 personer, som Kåre Mølbak kort forinden anbefalede, at danskerne indskrænkede sig til. Medlemmerne var samlet for at netværke med den socialdemokratiske elite, som de betaler 20.000 kroner om året for at få adgang til. Blandt andet adgangen til Mette Frederiksen, som altså to dage senere stod og så meget alvorlig ud samt indskærpede over for danskerne, at nu gjaldt det om at være sammen med så få mennesker som overhovedet muligt.
Alt i alt en rigtig god historie om hykleri på, hvad Egon Olsen kalder for ”allerøverste niveau”, som udkommer i dag fra redaktionen bag nyhedsbrevet Fri Finans.
Annoncørbetalt indhold
Roses dem, der roses bør. I weekenden havde Berlingske en rigtig god og vigtig historie skrevet af journalist Thue Ahrenkilde Holm. Den handler om, at Europa-Parlamentet betaler dagbladet Politiken for at lade en af avisens journalister interviewe danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Disse interviews bliver så bragt i Politiken som ”annoncørbetalt indhold”, og så skulle alt være godt, mener i hvert fald Politikens kommercielle direktør, Astrid Hald Jørgensen. Men det er det ikke.
Det er en skandale, at Europa-Parlamentet skønner det nødvendigt at betale for redaktionel omtale, hvilket alt andet lige er en falliterklæring for parlamentet som institution. Det er også en skandale, at Politiken indgår i den slags partnerskaber, som kaster en skygge over avisens EU-journalistik.
Og det leder mig så frem til den forventelige konklusion, som er, at den eneste rigtige fremgangsmåde er Frihedsbrevets. Som selvfølgelig er konsekvent i at sige nej til “annoncørbetalt indhold”. Annoncørbetalt indhold trækker værdien af journalistikken ned på et tarveligt plan, og det gør alle involverede suspekte.
At abe efter
Ud over Fri Finans er der rigtigt gode nyhedsbreve fra Frihedsbrevet på vej i denne uge. I Fri Kritik skriver litteraturredaktør Mette Høeg om plagiat i kunstens verden. Blandt andet om hvor skuffende det er at opdage, at Kim Larsens udødelige ”Byens hotel” bruger samme melodi som den hollandsk-svenske visesanger Cornelis Vreeswijks ”Somliga går med trasiga skor”. Yderligere nedtrykkende er det så at erfare, at både Kim Larsens og Vreeswijks sange er omarbejdninger af en gammel skotsk folkesang og formodentlig helt specifikt af amerikanske Joan Baez’ udgave heraf, som er niveauer over skandinavernes. Læs mere om det i Fri Kritik i denne uge.
10% mindre demokrati
I Fri Tænkning taler Flemming Rose med den amerikanske økonom og forfatter, Garett Jones. I sin nye bog med titlen 10 % Less Democracy: Why You Should Trust Elites A Little More And the Masses A Little Less udfordrer han idéen om, at vi ikke kan få nok demokrati. Jones argumenterer for, at det på en række områder vil være gavnligt med mindre demokrati, fordi både vælgere og politikere ofte har det med at tænke kortsigtet, mens der på mange områder er brug at tænke langsigtet. Altså uden hensyn til om man kan blive genvalgt, hvis man træffer en beslutning, der er upopulær på kort sigt, men som vil komme samfundet til gavn på længere sigt.
Virkelig god historie på vej
Hvad Simon Jul har på bedding til din weekend, åbenbares på fredag, og det samme gælder nyhedsbrevet Fri Politik. Hvad sidstnævnte angår tør jeg godt love, at der er en virkelig god historie på vej.
Og hermed ikke mere fra mig i denne ombæring. Tak fordi du læste med, og på gensyn i din indbakke i næste uge.
Mvh
Chefredaktør Mads Brügger