I det skan­di­na­vi­ske sam­ta­le­køk­ken er intet privat

Ugens Fri Kri­tik brin­ger tred­je del af den auto­te­o­re­ti­ske mini­se­rie, der begynd­te i maj, hvori jeg for­bin­der lit­te­ra­turkri­tik og for­tæl­lete­o­re­ti­ske reflek­sio­ner med per­son­li­ge erfa­rin­ger. Anled­nin­gen er udgi­vel­sen af et nyt dansk selv­bi­o­gra­fisk værk af Søren Fauth, En rej­se til mør­kets begyn­del­se, som jeg ind­går i. I den­ne uge hand­ler det om eti­ske meta­re­flek­sio­ner om ansvar­lig­hed og rime­lig­hed i ind­dra­gel­sen af pri­vat mate­ri­a­le i en offent­lig sam­men­hæng, som ram­me­sæt­tes af cita­ter fra Alan Watts fore­læs­nin­ger om hin­du­i­stisk filo­so­fi, ver­den som en omfat­ten­de leg og “cos­mic games­mans­hip”.

For at læse artik­lens ind­hold skal du være med­lem. Alle­re­de med­lem? Log ind her.