Jeg dyppede op til flere fingre, men kunne ikke give min hele hånd til Thailands Sleepy Joe
Den kommer anstigende med en af filmverdenens vigtigste priser og river flere stjerner og hjerter til sig, end plakaten kan rumme. Samtidig bliver den beskrevet som “hypnotisk” og “sindsoprivende” og kaldt “den bedste måde at massere hjernen på uden indtagelse af kemiske substanser” til fuld plade i Berlingske. På den note er det lige meget, at Magnus Cort såvel som min datters kindtænder er i udbrud den her sene eftermiddag; at søvnen er sparsom og kræfterne få, og at min hjerne er gulnet af verdens største cykelløb. Mens lycra-klædte fædre og prikkede folkemængder kører én vej, kører jeg en anden – mod biografen og ind i mørket, hvor thailandsk-colombiansk-britiske Memoria angiveligt veksler viljestærk tålmodighed til et rent, ufortyndet filmtrip.