Julens sid­ste mareridt

Lug­ten af and, flæsk, kål og bru­net suk­ker hæn­ger sta­dig i luf­ten. Og klok­ken er lige knap 7.00, og om præ­cis fem timer står fami­lie­pa­trulj­en klar til et nyt raid med kal­de­navn: 1. jule­dags jule­frokost. Det vil sige, du har knap 4,5 time til at klar­gø­re end­nu et over­flod­s­an­greb på krop­pen. Jeg har tit undret mig over, hvad det helt præ­cist er, der gør, at vi tre dage i streg skal ind­læg­ges til en cere­mo­ni­el tvangs­fod­ring, som jeg, på trods af sve­de­tu­re, sure opstød og småkval­me, dog nyder. Og tænk så på dem, der kold­star­ter med sild og snaps med en smu­le tømse! 

For at læse artik­lens ind­hold skal du være med­lem. Alle­re­de med­lem? Log ind her.