Ny bog: De bri­ti­ske myn­dig­he­der vid­ste, at cana­disk efter­ret­nings­a­gent hjalp tee­na­gepi­ger til Isla­misk Stat

En af de sager om jiha­di­sti­ske frem­med­kri­ge­re fra Vesten, som har fyldt mest i inter­na­tio­na­le medi­er – og i sær­de­les­hed i Stor­bri­tan­ni­en – er sagen om Sha­mi­ma Begum. Hun rej­ste i 2015 til Syri­en og blev en del af Isla­misk Stat bare 15 år gam­mel sam­men med sine venin­der Kadiza Sul­ta­na og Amira Aba­se, som beg­ge er døde. Under sit ophold hos IS blev Begum gift med den hol­land­ske IS-kri­ger Yago Rie­di­jk, og sam­men fik de tre børn, som alle siden­hen er døde. Begum ophol­der sig nu i den kur­disk­kon­trol­le­re­de fan­ge­lejr al-Roj i det nor­døst­li­ge Syri­en. Sagen er inter­es­sant, for­di den viser kom­plek­si­te­ten i sager­ne om de vest­li­ge frem­med­kri­ge­re og sam­ti­dig på ny rej­ser spørgs­må­let om, hvad vi skal stil­le op med dem. Der­for stil­ler jeg i den­ne uges Fri Jihad skar­pt på sagen om Sha­mi­ma Begum.