Poli­tiken-kri­tik­ers over­fladiske kom­men­tar er et selvmål

Felix Katzenel­sons omdiskuterede kri­tik i Poli­tiken i sid­ste uge af den ”fem­st­jernede onkel­hed” i mod­tagelsen af den hypede irske for­fat­ter Sal­ly Rooneys sen­este værk er en fuldendt lit­ter­aturkri­tisk selv­mod­sigelse og komisk i sin egen uvi­den­hed herom. De danske anmeldere har behan­dlet Skønne ver­den, hvor er du som en gen­er­a­tionsro­man, og det bevis­er ifølge Katzenel­son, at de ikke har forstået bogen. For den er meget mere end en gen­er­a­tionsro­man, ifølge Katzenel­son, til trods for, at han ikke selv kan karak­teris­ere den som andet eller mere end ”bare en god bog”. Anmeldernes fejl­læs­ning skyldes, at de er for gam­le til at forstå den, men­er Katznel­son og lev­er­er dermed det stærkeste argu­ment mod sig selv, idet han netop stem­pler bogen som et værk, der ikke er relater­bart eller tilgæn­geligt for andre end dem, der tilhør­er for­fat­terens generation. 

For at læse artik­lens ind­hold skal du være medlem. Allerede medlem? Log ind her.