Sammendrag: Hvem er Sara Omar?

Dansk-kurdiske Sara Omar er aktuel med sin anden roman "Skyggedanseren".

Frihedsbrevet har siden juli beskæftiget sig med den prisbelønnede bestsellerforfatter Sara Omar. Der er udkommet fire artikler i serien, som tilsammen afdækker forfatterens modsætningsfyldte karakter.

Sara Omar har ført en offentlig og modig kampagne mod overgreb på børn og kvinder i islamiske miljøer, som har gjort hende til rollemodel for kvinder med muslimsk baggrund.

Når Omar skriver sine bøger under fiktionsfanen, kan hun lægge til og trække fra sandheden. Men hun fortæller også sin egen historie blandt andet i flere interviews. Det er især hendes personlige historie om social kontrol og et liv under jorden, der giver hende gennemslagskraft i den offentlige debat. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvis Sara Omars ytringer ikke stemmer overens med virkeligheden, eller når hun ytrer sig forskelligt og modsætningsfyldt i offentligheden.

Dette er et sammendrag af de fire artikler. Som medlem kan du læse alle tidligere artikler, og hvis du er ny besøgende på Frihedsbrevet.dk, kan du læse artiklen Hvad har Sara Omar ikke fortalt? uden at have et medlemskab.

Politibeskyttelse eller ej

I materialet fra en uudgivet dokumentarfilm findes flere optagelser, hvoraf det fremgår, at Sara Omar – i strid med, hvad hun gennem flere år har fortalt offentligheden – ikke lever under politibeskyttelse.

I en optagelse fra sommeren 2018 taler Sara Omar i telefon med et medlem af dokumentar-teamet om en artikel, som islamkritikeren Lars Hedegaard har skrevet, hvor han anklager Sara Omar for at være gået i skjul på grund af trusler fra mørkemænd. I optagelsen diskuterer de, hvordan Sara Omar kan bevæge sig rundt, som hun vil, også i Vollsmose, og til spørgsmålet om, hvorvidt hun er truet, siger hun: “Det er jeg ikke. I starten har der været nogle ubehagelige henvendelser, men jeg er ikke truet på livet”.

Selv hvis Sara Omar oplever at blive truet og at have brug for sikkerhedsvagter, er der en væsentlig forskel på at modtage situationsbestemt beskyttelse fra private vagter og at være under konstant beskyttelse af politiet. Rigspolitiet oplyser i den forbindelse, at hvis politiet beskytter og følger en person i døgndrift, vil det være med livvagter fra PET.

Der er eksempler på, at Sara Omar ved offentlige arrangementer har modtaget beskyttelse fra et privat vagtfirma. Da forfatteren holdt foredrag i Ikast den 8. november 2018, stod et privat vagtfirma for sikkerheden, og udgifterne til vagter var en del af den samlede pris for foredraget. Ved to foredrag andre steder i landet bekræftes det, at et privat vagtfirma har stået for sikkerheden. Der drejer sig om foredrag i 2019 og 2020.

Sara før Omar

Sara Omar kom til Danmark i 2001, og hvad hun beskæftigede sig med i årene før hendes romandebut i 2017, kan man få indblik i ved at afsøge åbne kilder såsom sociale medier, interviews, artikler og videooptagelser.

Selvom Sara Omar har fortalt, at hun er vokset op i en kultur, hvor man “ikke må have holdninger, meninger eller udtrykke sig kunstnerisk”, viser det sig, at hun i Danmark var glad for håndbold og musik, og at hun har optrådt ved flere kulturelle arrangementer i årene før sin romandebut.

I et interview fortæller Sara Omars søster om deres mor, at hun “altid har opfordret os til at følge vores drømme”, hvilket står i skarp kontrast til flere beskrivelser, Sara Omar selv har givet af sin barndom og sit ungdomsliv. Sara Omar fortæller selv til Socialdemokratiets medlemsblad Socialdemokraten fra 2019, at hun gennem sin ungdom og voksenliv har levet i en kvindeundertrykkende kultur i en sådan grad, at det adskillige gange har været ved at koste hende livet. 

Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at Sara Omar og hendes familie har optrådt i den bedste sendetid på landsdækkende tv, nemlig i 2014 i programmet Danmark har talent

Samlet set tegner dokumentationen et anderledes og multifacetteret billede af Sara Omars tilværelse sammenlignet med den beskrivelse, hun har givet i flere interviews af sit liv i et parallelsamfund baseret på undertrykkelse og social kontrol.

Hvad skete der med den dokumentarfilm …

I 2018 begyndte optagelserne til det, der skulle være blevet til en dokumentar om Sara Omars liv efter hendes debutroman Dødevaskeren. 

Fortællingens omdrejningspunkt var at følge Sara Omar til Irak, hvor hun skulle møde sin mormor, der ifølge en ansøgning om filmstøtte er dødevasker i Sulaymaniyah i det kurdiske Irak, hvor Omar stammer fra.

Projektet havde fået stillet udviklingsstøtte i udsigt fra Det Danske Filminstitut og fra Politikens Fond, men dokumentaristerne bag projektet stoppede arbejdet med filmen som følge af “manglende tillid mellem instruktør og subjekt”. 

Ifølge instruktør Manyar Parwani var det udsigten til at kunne dokumentere mødet mellem Sara Omar og hendes mormor i Irak den oprindelige grund til, at han sagde ja til at lave filmen.

Dog fortæller instruktøren, at han og resten af holdet oplevede, at Sara Omars historier ikke hang sammen, og at de historier, hun havde fortalt dem, ændrede sig undervejs i forløbet: 

“Det finder jeg ud af, i det øjeblik hun siger til mig, at hun ikke har givet mig lov til at tale med hendes mormor. Det var jo hele udgangspunktet for filmen”, siger Parwani. 

Sagen om fogedforbud

Den 12. august i år sker der nyt i sagen om den henlagte dokumentar om Sara Omar. Omar anmoder Retten på Frederiksberg om at nedlægge fogedforbud over for filminstruktøren Manyar Parwani og komikeren Omar Marzouk “mod at offentliggøre en dokumentar eller dele heraf”, som blev optaget i 2018-2019 med Sara Omar som hovedperson. 

Ifølge Sara Omar var en af årsagerne til, at produktionen blev afbrudt, at hun oplevede at blive ført bag lyset og blev “tvunget til at fremkomme med ytringer og udvise adfærd, som var instrueret og fabrikeret”, og at hun konstaterer, at formålet med dette var gøre at hende utroværdig og tavs. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra WeDoCommunication sendt på vegne af forfatteren. 

Frihedsbrevet har talt med produceren bag den kuldsejlede dokumentar, Omar Marzouk, som ikke er overrasket over anmodningen fra forfatteren:

“Jeg er til gengæld overrasket over, at en person, der er blevet hyldet i Danmark og resten af verden for at bryde tavsheden, nu gør alt for at begrænse vores ytringsfrihed,” fortæller han.

“Jeg synes, at Sara misbruger medierne og retssystemet i et forsøg på at stoppe filmen”. 

Frihedsbrevet har siden første kapitel i denne serie flere gange kontaktet Sara Omar for at høre hendes side af sagen. Sara Omar har imidlertid ikke ønsket at tale med Frihedsbrevet. 

 

Læs også:

Lever Sara Omar under politibeskyttelse?

Hvad skete der med den dokumentarfilm om Sara Omar?

Hvad har Sara Omar ikke fortalt?

Producer bag dokumentar om Sara Omar: Hun misbruger retssystemet