Sol­bagt bade­fe­rie får det til at lyne og tord­ne i hjer­nen

Det kan af og til lug­te af aftalt spil, når anmel­der­ne kaster deres kær­lig­hed over den sam­me, knud­re­de fein­s­ch­meck­er-film. Tag bare sid­ste års stør­ste stjer­ne­slu­ger her­hjem­me, Park Chan-Wooks Deci­sion to Lea­ve; en film, der pres­ser sine Hit­chco­ck-refe­ren­cer og sym­bol­ske hin­ts sam­men til så kom­pakt en bol­le, at den helt almin­de­li­ge bio­gr­af­gæn­ger vil nøjes med at tage et par bid­der og lade resten lig­ge. Og så gå i pøl­se­vog­nen, hvor jeg har holdt en plads.

Andre gan­ge kan det duf­te af et rent mira­kel, når en film uden næv­ne­vær­dig ydre hand­ling hyl­des og hædres for sit indre liv.

Sådan en film skal det hand­le om i den­ne uges Fri Kri­tik.