Tag aldrig en forfatters karakteristik af sig selv for gode varer

Jeg lovede tidligere i sep­tem­ber en opføl­gn­ing på debat­ten om det iden­titet­spoli­tiske i kul­turen. Mere speci­fikt om oppo­si­tio­nens ved­varende og efter­hån­den tem­melig træt­tende engage­ment i en user­iøs pop­ulærkul­turel strømn­ing, der kun lad­er, som om den er poli­tisk.  I denne uge speci­fi­cer­er jeg, hvad det vil sige, at den iden­titet­spoli­tiske posi­tion i samtid­slit­ter­a­turen og kun­sten i det hele taget er pseudopolitisk. 

For at læse artik­lens ind­hold skal du være medlem. Allerede medlem? Log ind her.