2–6 og til­ba­ge til præstestyret

I dag er der næsten gået én uge, siden FIFA-præ­si­dent Gian­ni Infan­ti­no åbne­de VM i Qatar med den 55 minut­ter lan­ge tale­strøm, de fle­ste mener vil gå over i histo­ri­en. Men inden du gør det oplag­te og kopi­e­rer hele ker­ne­af­snit­tet til din sølv­bryl­lup­sta­le, må Fri Spark hen­le­de opmærk­som­he­den på en seman­tisk knu­de: Hvis vi helt til­fæl­digt tager udgangs­punkt i Qata­rs emir og rege­rings­le­der, Sheik Tamim bin Hamad Al Tha­ni, på hvis vagt op imod 6.500 migran­t­ar­bej­de­re som bekendt har mistet livet, kan det at være en qata­rer så over­ho­ve­det være for­bun­det med at føle noget for andre eller som andre? Nå, men hoved­bud­ska­bet var jo, at når man som Infan­ti­no er vok­set op med freg­ner under sit røde hår i Schweiz, så ved man sgu godt, hvor­dan det føles at være en han­di­cap­pet, homo­seksu­el migran­t­ar­bej­der i Qatar. Vi tol­ker i hvert fald poin­ten i den retning. 

For at læse artik­lens ind­hold skal du være med­lem. Alle­re­de med­lem? Log ind her.