42 i arkiv­fe­ber

Nu duk­ker Der­ri­da plud­se­lig op på dansk. Og det med en tekst, der oprin­de­lig blev holdt som fore­læs­ning på Freud-muse­et i Lon­don i 1994. Sene­re kom der diver­se udvi­del­ser, ind­led­nin­ger og efte­r­ord til, og end­nu en gang hav­de Der­ri­da bars­let med en gan­ske lang bog. Men emnet er fak­tisk dybt inter­es­sant og vig­tigt. Det angår – meget bredt for­talt – hvor­dan vi gene­relt omgås ide­en om erin­dring, det at huske noget. Hver for sig kan vi siges at være omvan­dren­de kata­lo­ger over alt, hvad der er sket i vores liv. Hjer­nen er på en vis måde et kolos­salt arkiv, der rum­mer alt vi nogen­sin­de har set, læst og hørt.