Ånden fra den kol­de kar­tof­fel

En af mine ynd­lings­ret­ter er mad­der! Brød­ski­ven er et far­tøj, der kan rum­me alt, og alt, hvad der smi­des på en brød­ski­ve, kan kal­des en mad. Du må ikke sæt­te græn­ser her. Så læn­ge du ikke ska­der dig selv eller andre, er hånd­mad­den fri. 

 Jeg ken­der men­ne­sker, hvis kost pri­mært består af ting på brød. I peri­o­der har jeg selv dyr­ket den­ne mad­kul­tur som et nød­ven­digt onde.

 Onde er måske så meget sagt. For jeg vil­le sag­tens kun­ne leve af mad­der i laaan­ge peri­o­der igen, men som føl­ge af min frem­skred­ne alder byder en vis adspre­del­se i nærings­kil­der sig til som både nød­ven­digt og vig­tigt …