Allerede for 18 år siden advarede Putin om en langvarig konfrontation med Vesten, krig i Ukraine og landets opløsning
I dagens Fri Tænkning dvæler jeg ved et amerikansk-russisk topmøde, der fandt sted for snart to årtier siden, da uenigheden mellem Rusland og Vesten på den sikkerhedspolitiske front for alvor begyndte at tage form.
Uoverensstemmelserne er nøjagtig de samme i dag, men dengang foregik det i en anden atmosfære end den, der hersker nu om stunder. Dengang var der selvfølgelig heller ikke krig i Ukraine.
Det er i øvrigt tankevækkende, at tre af de fire deltagere på den russiske side af bordet over for USA’s præsident George W. Bush og hans hold fortsat tegner Moskvas udenrigspolitik, nemlig udenrigsminister Sergej Lavrov, den nationale sikkerhedsrådgiver Jurij Usjakov, der dengang var Ruslands ambassadør i Washington, og Putin selv.
Mødet fandt sted den 5.–6. april 2008 på den russiske præsidents landsted i Sotji tæt på Sortehavet. Det var sidste gang, Putin og Bush mødtes som præsidenter.
Alverdens medier dækkede topmødet dengang, men først for nylig har omverdenen fået et indblik i, hvad der rent faktisk foregik bag kulisserne.
Det skyldes, at det nationale sikkerhedsarkiv i Washington i december sidste år publicerede det amerikanske referat af det nævnte møde og af to andre, og derpå i januar i år offentliggjorde otte andre referater af samtaler mellem Bush og Putin fra perioden fra 2001 til 2003.
Lige nu: Bliv medlem til en valgfri pris
Få hele historien, og bestem selv, hvad du vil betale for Frihedsbrevet de første to måneder. Det kan koste alt fra 0 kr. til 129 kr. Men skynd dig – tilbuddet gælder kun i en kort periode.
Vælg din pris herPopulære artikler
Fri Finans
Storsvindler spøger i kulissen i anerkendt advokats selskab: “Han...
Fri Finans
Han gik personligt konkurs: Nu gør falleret ejendomsmatador...
Fri Kultur
På B.T. afholder man ikke sindelagssamtaler, påstod...
Bogmærker
Erdogan Aslan siger, han har politianmeldt Frihedsbrevet, men det er...