Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den tidligere amerikanske topdiplomat Jim Collins om, hvad der efter afslutningen på Den Kolde Krig gik galt i forholdet mellem USA og Rusland.
Jim Collins (født 1939) var USA’s ambassadør i Rusland i perioden fra 1997 til 2001, altså i slutningen af Boris Jeltsins periode som præsident og i de første år af Vladimir Putins regeringstid. Han var næstkommanderende på den amerikanske ambassade i Moskva fra 1990 til 1993, da Sovjetunionen gik i opløsning, Den Kolde Krig sluttede, og hvor først Mikhail Gorbatjov og dernæst Jeltsin sad i Kreml, og hvor Rusland indledte overgangen til markedsøkonomi og forsøgte at opbygge demokratiske institutioner.
Under præsident Reagan tjente han i det nationale sikkerhedsråd med ansvar for efterretningspolitik, og han har gennem en lang diplomatisk karriere beskæftiget sig med det meste af verden fra Latinamerika til Asien, Mellemøsten og Europa, men hans særlige ekspertise er det tidligere Sovjetunionen.
Selvom det tog mange år efter afslutningen på Den Kolde Krig, før forholdet mellem USA og Rusland kørte helt af sporet, så mener Jim Collins, at fundamentet for den konflikt mellem Washington og Moskva, vi har været vidne til i snart 20 år, blev lagt fra begyndelsen af, og det skyldes ifølge Collins to forskellige opfattelser af, hvordan Den Kolde Krig endte.
Han siger:
”Den Kolde Krig var ikke en krig i den forstand, vi normalt forestiller os en krig, for eksempel Anden Verdenskrig, hvor soldater kæmper på slagmarken, og det ender med vindere og tabere. Sådan var Den Kolde Krig ikke. Det var en konkurrence mellem to politiske og økonomiske systemer. Der var voldelige episoder, og der blev udkæmpet proxykrige andre steder på kloden, men det var aldrig en krig i klassisk forstand.”
Collins tilføjer:
”Jeg siger det, fordi jeg mener, at mange af de problemer, der er opstået siden 1990’erne, hidrører fra en grundlæggende forståelse af, hvad der skete i den periode, hvor det i virkeligheden forholdt sig ganske anderledes.”
Spar 50% lige nu
Få halv pris lige nu og få adgang til alt indhold fra Frihedsbrevet – fra afsløringer til fængende podcasts.
Se alle vores tilbudPopulære artikler
Fri Stat
Uhyggelige anklager mod milliardkoncern: Bliver Gitte holdt i...
Fri Kultur
Ballade om ny DR-dokumentar: Kritisk serie om hestesport udskudt i...
Fri Finans
Hemmeligholdt mail blotlægger bitter strid og beskyldninger om...
Fri Finans
Stjerne-iværksættere var klar til at gå konkurs – men i...