At lave pro­pel­len for­an Mel­vil­le

Kald mig Mik­kel. Ja, par­don, kære læser og lyt­ter, det er nok ikke, for­di nogen sid­der med en over­væl­den­de trang til at kal­de net­op mig ved for­navn. Men i dag skal vi sam­men fore­ta­ge et lil­le mord, og så er det måske meget godt at drop­pe for­ma­li­te­ter­ne. Men der­u­d­over skyl­des sæt­nin­gen ”Kald mig Mik­kel”, at den er et ekko af før­ste linje i Her­man Mel­vil­les roman Moby-Dick, som lyder: ”Call me Ish­ma­el”. Mester­vær­ket Moby-Dick udkom i 1851, men det var først omkring 1920, at den for alvor begynd­te at bli­ve livs­far­lig for ame­ri­kan­ske for­fat­te­re. Hvor­for nu det? Det skal vi høre mere om om et øje­blik, for inden da skal jeg haste med at sige, at vi i dag skal bese John Irvings nye 912 sider lan­ge roman The Last Chair­lift. Irving er nok mest kendt for at være man­den bag Ver­den iføl­ge Garp (1978) og sene­re fil­ma­ti­se­rin­ger af hans roma­ner som for eksem­pel Æblemo­streg­le­men­tet, hvor Irving i øvrigt modt­og en Oscar for sit eget manuskript til fil­men. The Last Chair­lift er hans før­ste roman i hele syv år.