Flemming Rose

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Frankrigs tidligere ambassadør i Danmark Francois Zimeray. Det har jeg, fordi det i næste uge er ti år siden, at to islamiske terrorister trængte ind på det franske satiremagasin Charlie Hebdos redaktion i Paris og myrdede 12 mennesker, heriblandt flere af bladets mest berømte tegnere. De følgende dage blev yderligere seks mennesker dræbt, da en af terroristernes bekendte trængte ind i et jødisk supermarked i Paris og tog flere gidsler. Måneden efter fandt et lignende terrorangreb sted i København, da en bevæbnet ung mand den 14. februar 2015 forsøgte at tvinge sig adgang til et arrangement i Krudttønden på Østerbro med titlen Kunst, blasfemi og ytringsfrihed, hvor Francois Zimeray var blandt talerne. En af deltagerne blev dræbt og flere betjente såret. Senere samme dag forsøgte terroristen at trænge ind i synagogen i Krystalgade, hvor en jødisk vagt blev dræbt. Gerningsmanden blev senere skudt af politiet. Vi talte om Charlie Hebdo, hvad der skete i Krudttønden, om den islamiske puritanisme, der har fundet sammen med woke-puritanismen, og som ifølge Zimeray har haft held til at intimidere det meste af den vestlige kulturkreds. Vi talte også om Den Internationale Straffedomstol, som ifølge Zimeray ligger i ruiner, og om, hvorfor vi måske er vidne til afslutningen på en epoke, hvor menneskerettighederne stod i centrum. Endelig talte vi om, hvad der er gået galt for Europa og Frankrig.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den britiske økonom og historiker Robert Skidelsky, der siden 1991 har siddet i det britiske parlaments overhus. I de første ti år som konservativ, men siden da har Skidelsky ikke repræsenteret et politisk parti. Han har tidligere været medlem af både Labour og Socialdemokratiet, som han var med til at stifte og forlod, da det i 1988 blev slået sammen med Det Liberale Parti under et nyt navn, Liberaldemokraterne.  Skidelsky blev født i 1939 i Kina, fordi familien drev en kulmine og fabrikker dér, efter at de var blevet tvunget til at forlade Rusland, da bolsjevikkerne i 1917 greb magten, og der udbrød borgerkrig. Skidelsky vendte tilbage til Storbritannien under Anden Verdenskrig efter sammen med sine forældre at have været interneret i Manchuriet og Japan, da landene i 1941 kom i krig som følge af Japans angreb på USA. Skidelsky er forfatter til en biografi om den britiske aristokrat og grundlægger af Den Britiske Fascistiske Union, Oswald Mosley (1896-1980), men er især kendt for sin tre binds biografi om en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige økonomer, John Maynard Keynes (1883-1946), der udkom over en periode på næsten 20 år, har vundet flere priser og betragtes som standardværket om Keynes. Vi talte om Donald Trump som diplomat, retfærdig krig og fred, sanktioner som våben, vejen til fred i Ukraine og om Keynes og hans relevans i dag.  

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med journalist og forfatter Hans Davidsen-Nielsen. Det har jeg, fordi retten i Lyngby i næste uge skal behandle et søgsmål fra den tidligere FE-chef Lars Findsen, som kræver rettens ord for, at han har været udsat for tort, og at hans privatliv og ære blev krænket under myndighedernes efterforskning af ham tilbage i 2022, hvor PET delte oplysninger om Findsens sexliv med medlemmer af Folketinget. 

I denne uges Fri Tænkning ser jeg tilbage på en dramatisk uge i international politik. Krigen i Ukraine eskalerede, for første gang blev der udstedt arrestordrer på ledere i et land, der har Vestens støtte, og på internationale topmøder i Latinamerika blev det skåret ud i pap, at Vestens magt og indflydelse er vigende, og intet tyder på, at den udvikling kan vendes, tværtimod.

I Vesten har man siden foråret 2022 håbet, troet og forudset, at sanktionerne mod Rusland på et tidspunkt vil tvinge den russiske økonomi i knæ og på den måde stille Vladimir Putin og hans krigsmaskine stolen for døren.  Og hvis ikke tvinge økonomien i knæ – det erkendte seriøse eksperter i løbet af 2023, ville blive svært – så i hvert fald påføre den russiske økonomi så stor skade på kort og mellemlangt sigt, at det vil begrænse Putins muligheder for at fortsætte krigen i årevis. Den antagelse nedskyder tre førende økonomer med russisk baggrund, som nu alle befinder sig i eksil i Vesten. Det gør de i en ny rapport med titlen Diktatorens pålidelige bagland: Den russiske økonomi i en krigstid. Det betyder ikke, at det går strålende for den russiske økonomi, men det går bedre, end de fleste forudsagde, og der er ingen tegn på en forestående akut krise. Forfatterne konkluderer:

I denne uges Fri Tænkning reflekterer jeg over en meningsmåling, der viser, at danskerne er det land i Europa, hvor opbakningen til Demokraternes kandidat og det amerikanske præsidentvalgs taber, Kamala Harris, har været størst. Desuden ser jeg nærmere på Donald Trumps ambitioner om hurtigst muligt at få gjort en ende på krigen i Ukraine. Er det realistisk, og hvilke alternativer er der?

I denne uges Fri Tænkning fortæller jeg om en tankevækkende ny bog af den hollandske sociolog og geograf Hein de Haas. Titlen er How Migration Really Works: 22 Things You Need to Know about the Most Divisive Issue in Politics, og i bogen piller de Haas nogle af de mest udbredte myter om indvandring og migration fra hinanden, og han gør også rede for, hvordan den offentlige debat om migration er blevet reduceret til fire stereotype fortællinger, bag hvilke der skjuler sig politiske og økonomiske interesser. Og ganske forfriskende gør de Haas det ved at kritisere myter, der trives både på venstrefløjen og på højrefløjen.

Har Nordkorea allerede soldater i krigszonen i Ukraine, eller er de på vej, eller taler man om noget helt tredje?  Hvad betyder det i så fald?

I denne uges Fri Tænkning gør jeg status på krigen i Ukraine, præsident Zelenskyjs såkaldte sejrsplan og vestlige sonderinger af muligheden for en våbenhvile langs den nuværende frontlinje kombineret med håndfaste sikkerhedsgarantier til Ukraine, som alle lider af samme mangel: De tager det for givet, at Rusland vil acceptere sådan et scenarie på et tidspunkt, hvor Ukraine er på retræte, og Putin mærker rådvildhed i Vesten.

I disse dage er det 60 år siden, at den såkaldte Warren-kommission præsenterede sin 888 sider lange rapport om mordet på USA's præsident John F. Kennedy. I den anledning har jeg talt med en af USA's førende undersøgende journalister, Jefferson Morley, som de seneste 30 år har dækket sagen. I dag tyder alt på, at hverken Oswald eller Ruby handlede på egen hånd, og i strid med hvad der dengang blev påstået, så kendte de to hinanden. Og bag det hele spøger CIA.