Carsten Norton

Klokken var cirka 17.15, da en 29-årig mand på elcykel ifølge sigtelserne mod ham ankom til Hans Tavsens Gade på Indre Nørrebro torsdag den 8. august sidste år. Med sig havde han en skarpladt revolver af typen Remington Magnum kaliber 44 og instrukser om, hvem det dødbringende våben skulle bruges mod. Ud for husnummer to gjorde den bevæbnede cyklist – stadig ifølge sigtelserne – holdt, trak revolveren og affyrede et skud, som ramte en 43-årig mand med baggrund i bandemiljøet i baghovedet. Skuddet var dræbende.  Gerningsmanden afgav derudover endnu mindst et skud, der ramte en tilfældigt forbipasserende kvinde i ryggen. Kvinden overlevede, men skulle opereres for sine kvæstelser.

Han har mørkt, skulderlangt hår, er blot 16 år gammel og blev ved en svensk domstol den 14. juli dømt for grov afpresning og medvirken til to drabsforsøg. Dertil kommer adskillige brud på våbenloven i andre selvstændige sager, som retten i Solna vurderer, at han også har spillet en rolle i. Foreløbig lyder straffen på to års anbringelse på en ungdomsinstitution i Sverige, men et kig på den samlede efterforskning mod drengen antyder, at der efter dansk politis mening kun er tale om toppen af isbjerget. Frihedsbrevet har fået indblik i en lang række dokumenter fra de svenske myndigheder, som tegner et særdeles detaljeret billede af drengen. Af dokumenterne fremgår det, at han ifølge dansk politi har medvirket til omfattende organiseret kriminalitet, herunder det der kaldes Crime As A Service (CAAS).

Det vil­le være en under­dri­vel­se at kal­de stem­nin­gen dår­lig, da ni mænd i alde­ren 21 til 38 år klok­ken 9.30 tors­dag blev frem­stil­let i grund­lovs­for­hør i Ret­ten på Fre­de­riks­berg, sig­tet for med­vir­ken til drab på en 32-årig mand og drabs­for­søg mod to andre i Ting­b­jerg den 20. juli.  Alle ni næg­ter sig skyldige. Poli­ti­et beteg­ner hoved­par­ten… Continued

Klokken var 21.36, da politiet efter anmeldelse om skyderi tirsdag aften talstærkt rykkede ud til en parkeringsplads ved boligområdet Grankoglen i Glostrup. Fremme på stedet lå en 30-årig mand tæt ved sin bil og var ramt af skud. Han blev straks kørt til hospitalet i en ambulance. Offeret har tidligere været en del af det kriminelle miljø i Københavns Nordvestkvarter og blev i første omgang meldt i kritisk tilstand. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var han ramt af tre skud i hovedet, hvilket straks udløste rygter på sociale medier om, at han ikke ville overleve. Torsdag gik et familiemedlem til den sårede dog til tasterne med en opdatering: “Min bror har det godt, og operationen gik godt. Han overlever og er inshallah meget snart på benene.” Familiemedlemmet har tidligere også selv været en del af det kriminelle miljø, men er i dag kendt som forfatter og deltager i debatten om unges vej væk fra kriminalitet. Han har også medvirket i film om emnet.

Otte ud af ni tiltalte mænd fra den nu nedlagte gadebande NNV blev efter en fire måneder lang retssag for nylig kendt skyldige i en sag om drabsplaner mod navngivne medlemmer af rockerklubben Bandidos samt forsøg på at skaffe sprængstoffer og detonatorer til at sprænge klubhuse i luften.  I mandags blev straffen så udmålt i Københavns Byret, og den hårdeste dom, i form af fængsel på livstid og udvisning for bestandig, tilfaldt de to brødre Erhan (31 år) og Ercan Onuran (26 år), der på gerningstidspunktet indtog ledende poster i banden. De øvrige seks blev idømt straffe på mellem fem år og ni måneder og 20 års fængsel. Samtlige har undervejs i sagen nægtet sig skyldige, og dommen blev anket på stedet.

Syv personer i alderen 14-26 år er siden den 1. maj blevet pågrebet eller anholdt i forbindelse med drabsforsøg i Danmark. Fire af de syv er svenske statsborgere, mens de resterende tre er mistænkt for at facilitere drabsforsøgene ved at skaffe våben, ammunition og logi til brug for attentatmændene.

Som højtstående mafiaboss var han med til at planlægge, beordre og udføre en lang række af de spektakulære og skruppelløse attentater, som i begyndelsen af 1990’erne hærgede Sicilien. Efter 25 år bag tremmer blev han i 2021 prøveløsladt for god opførsel. Under overvågning og med begrænset bevægelsesfrihed.  Men for nylig blev restriktionerne ophævet, og nu er Giovanni Brusca med tilnavnet “Svinet” en fri mand. Og selv om flere føler sig krænket over løsladelsen, peger andre på, at det er en rimelig pris at betale for bekæmpelsen af mafiaen. For de fleste italienere er Brusco synonym med et af de mest kendte bombeattentater i landets nyere historie. Drabet på dommeren Giovanni Falcone, som repræsenterede et hidtil uhørt håb om, at mafiaen kunne bekæmpes. Braget kunne høres over det meste af den sicilianske hovedby Palermo, da den tonstunge bombe tidligt om aftenen den 23. maj 1992 detonerede under Giovanni Falcones bil. Den 53-årige dommer, der var på vej til lufthavnen, blev dræbt på stedet. Det samme gjorde hans hustru og tre livvagter. Timingen var ikke tilfældig. Den såkaldte Maxiproces var under behandling i den italienske højesteret. Affæren blev dengang kendt som verdens største straffesag, og det ville være det 20. århundredes groveste underdrivelse at kalde retsopgøret en torn i øjet på den sicilianske mafia. Ved sagens begyndelse i februar 1986 var 475 mænd tiltalt for alt fra afpresning og drab til narkosmugling og anden form for organiseret kriminalitet. 338 mafiosi blev dømt, heraf flere in absentia, da de aldrig dukkede op i retten. 19 blev idømt fængsel på livstid, mens de øvrige tilsammen fik 2.665 års fængsel.

Danmarks ældste rockerklub, Hells Angels (HA), er kommet i store problemer, efter at organisationens amerikanske hovedkontor er blevet opmærksom på en video, der dokumenterer optagelsen af medlemmer med afrikanske rødder. Så store, at mindst en afdeling risikerer at blive suspenderet fra det internationale broderskab. Det har flere kilder med indblik i miljøet den seneste tid fortalt til Frihedsbrevet. Grundet sagens karakter har kilderne betinget sig anonymitet. Frihedsbrevet har tidligere beskrevet, at optagelsen af tre tidligere medlemmer fra den nedlagte gadebande NNV udløste ballade for de danske HA’ere. Det skete i slutningen af 2023, hvor HA tog problemstillingen op på et såkaldt verdensmøde i Brasilien. Her stod klubben fast på et knæsat princip om, at personer af afrikansk afstamning ikke kan optages.

Der var tale om en fuldstændig mørklagt aktion, da en efterlyst dansk statsborger kort før jul 2024 blev pågrebet i Libanon. Ifølge flere af hinanden uafhængige kilder til Frihedsbrevet var det lokale specialstyrker, der stod for at få fat i manden. Der havde angiveligt været et tidligere forsøg, som var mislykkedes, og derfor gjorde man denne gang alt for at undgå noget lignende. Efter pågribelsen blev manden ifølge oplysningerne overdraget til danske styrker og under stor diskretion fløjet til Danmark den 20. december, angiveligt i et militærfly. Manden var på daværende tidspunkt 27 år og højt placeret i Loyal To Familia (LTF), som han i øvrigt havde været en del af allerede før 2018, hvor myndighederne indledte forbudssagen mod gadebanden. På et sjældent foto kunne man se ham posere sammen med fire andre mænd. Her var han iført en sweatshirt prydet med titlen “National Nomad” på venstre side af brystet. Titlen indikerer, at manden i hvert fald på daværende tidspunkt indtog en rolle i bandens øverste ledelseslag og for eksempel havde ret til at etablere nye afdelinger.

Inde i bilen sad en 35-årig mand, som to dage efter døde af sine kvæstelser. Derudover befandt der sig også en 12-årig pige i bilen. Hun har en familiemæssig relation til den dræbte, men af sikkerhedshensyn er det ikke muligt at beskrive forholdet nærmere. Efter politiets opfattelse var pigen i livsfare, og derfor er de to mænd ud over drab også sigtet for drabsforsøg mod pigen.  Vicepolitiinspektør Charlotte Skovby fra Københavns Vestegns Politi har sagt, at drabet og drabsforsøget var “yderst brutalt og kynisk udført”. Fredag formiddag blev de to mænd fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup. De nægtede sig skyldige i sigtelserne mod dem, og da anklager Rasmus Kim Petersen begærede dørene lukket af hensyn til den videre efterforskning, får offentligheden foreløbig ikke kendskab til, hvilke beviser politiet mener at have mod dem.