Bag om nytårstalen: Mette Frederiksen ville ikke have Arne-maleri


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du acceptere cookies fra vores lydleverandør.

Det korte af det lange

Til statsmin­is­ter Mette Fred­erik­sens nytårstale blev et maleri på Marien­borg skiftet ud. Et nyt maleri blev hængt op kun til lej­lighe­den, og Fri­heds­brevet kan nu gen­nem en aktind­sigt fortælle, hvilke malerier Statsmin­is­teri­et fraval­gte og tilvalgte. 

Det konkrete ind­b­lik i processen fortæller en his­to­rie om en detal­je­be­v­idst statsmin­is­ter, der ikke over­lad­er meget til til­fældighed­erne. Kor­re­spon­dan­cen vis­er, at Mette Fred­erik­sen har sendt to medar­be­jdere i byen for at skaffe et maleri – og at det skulle være lavet af en kvin­de og sig­nalere andet end klas­sisk arbe­jder­ro­man­tik. Og så skulle det foregå i hemmelighed. 

Derfor er det vigtigt

Da Statsmin­is­teri­et skulle designe dette års nytårstale-kon­tor, tog de fat i Statens Kun­st­fond. Her kan man nem­lig få lov til at låne kun­st til særlige lej­lighed­er, hvis man er en offentlig insti­tu­tion, der skal have fint besøg, eller hvis man er en statsmin­is­ter, der skal holde tale til nationen. 

Når et maleri plac­eres i skærm­billedet under statsmin­is­terens nytårstale, er der tænkt over sagerne. Maleri­et er plac­eret der for at sige noget til seerne, og der­for er der tale om nøje udtænkt poli­tisk kommunikation. 

Det har vi fundet ud af

Fri­heds­brevet har fået aktind­sigt i sms’er og mails mellem Statens Kun­st­fond og to medar­be­jdere fra Statsmin­is­teri­ets sekretariat. 

Første mail er fra den 17. decem­ber 2021 og vis­er, at Statens Kun­st­fond er blevet kon­tak­tet tele­fonisk af Statsmin­is­teri­et, hvorefter fonden vender tilbage til Statsmin­is­teri­et med opløf­tende nyt. 

Man assis­ter­er gerne med at peppe kon­toret op, og man har end­da tre konkrete bud fra kun­st­neren Maja Inger­slev. Malerierne er allerede på lager, kan let hænges op og pass­er i størrelsen. 

“Tak for snakken. Som aftalt sender jeg link til de værk­er af Maja Inger­slev, som kun­st­fonden aktuelt har på lager og som dermed nemt ville kunne trans­porteres til Marien­borg. De måler 28 x 28 x 3 cm, og jeg tænker, der vil kunne hænge et eller to.” 

Inger­slevs pensel synes dog ikke at falde i min­is­teri­ets smag, for to dage efter skriv­er Statens Kun­st­fond igen til Statsmin­is­teri­et, at man nu, efter en tele­fon­sam­tale, har to nye bud, som Statsmin­is­teri­et for­t­alte i tele­fo­nen, at de var inter­esserede i. Det drejer sig om Col­ine Marot­tas Ver­ti­cal dream­ing, som kan lånes i Grenå, og Mette Vangs­gaards Bon­de­man­den Arne sover til mid­dag, der står opma­gasineret på Øster­bro i København. 

Sid­st­nævnte har tilsyneladende vakt særlig inter­esse blandt min­is­terens udsendte, da fonden ved­hæfter en læn­gere beskriv­else af Arne-maleriet. 

“Vær­ket Bon­de­man­den Arne sover til mid­dag (2016) er et portræt af hen­des nabo Arne Hansen, der altid sov til mid­dag, efter han havde fodret sine grise,” hed­der det i beskriv­elsen af vær­ket, der tidligere har hængt i spis­es­tuen “som et slags sam­talestykke” på Dan­marks ambas­sade i Washington. 

To timer senere under­streger kun­st­fonden i en mail til Statsmin­is­teri­et, at man har givet disse to anbe­falinger til medar­be­jderens kol­le­ga – og en pas­sant smider man tre nye kun­st­nere i pul­jen: Mile­na Boni­faci­ni, Bod­il Nielsen og Astrid Marie Chris­tiansen. Der ind­sættes links til malerierne og info om, hvor man kan låne dem. 

Heromkring lukkes han­dlen. Statsmin­is­teri­et falder for Mile­na Boni­faci­ni, som de bed­er fonden lave en aftale med. 

Boni­faci­ni går med til at låne sit værk ud, og man søsæt­ter en plan om at få det skaf­fet i Val­by på Lands­forenin­gen mod Spise­forstyrrelser og Selvskade, hvor det hænger til daglig. 

Efter fire dages dia­log lakker det mod enden, og en af de afs­lut­tende dessin­er fra Statsmin­is­teri­et lyder, at man hold­er låneaf­tal­en hemmelig. 

“Vigtigt at under­strege, at det er fortroligt. Men det er Mile­na sikkert også helt med på?☺” 

“Ja, det er hun ori­en­teret om,” svar­er kun­st­fonden, inden Statsmin­is­teri­et svarer: 

“Fornemt :)”

Yngre kvindelige kunstnere, tak

Samtlige seks kun­st­nere, fonden anbe­faler, er kvin­der – og det tema intro­duc­eres allerede i den første mail, Statens Kun­st­fond sender til Statsmin­is­teri­et efter en indle­dende tele­foniske samtale. 

“Jeg kig­ger lige på, hvilke andre yngre kvin­delige kun­st­nere der evt. kunne være rel­e­vante,” skriv­er medar­be­jderen i korrespondancen. 

Noget kunne alt­så tyde på, at der har været et ønske om at skaffe et maleri fra en kvin­delig kun­st­ner – et maleri, der skulle hænge på den plads, hvor der de senere år, både under Mette Fred­erik­sen og Lars Løkke Ras­mussen, har hængt et maleri af nation­al­skat­ten L.A.

Ring, helt præ­cist maleri­et I høst fra 1885, der vis­er en knok­lende høstarbejder. 

Farvel til Arne

Når Statens Kun­st­fond indled­ningsvist fores­lår et maleri af en bon­de­mand, der er træt og end­da hed­der Arne, kunne man tro, at statsmin­is­teren blev vild i var­men. Men ikke denne gang. 

Fork­larin­gen kan være, at man har ind­stil­let radioen på en ny frekvens. I sid­ste uge, da vi her på Fri­heds­brevet først beg­y­n­dte at inter­essere os for malerierne på Marien­borg, tog vi kon­takt til poli­tisk kom­men­ta­tor Hans Engell for at høre, hvad der kunne være af bevæg­grunde for at luge ud i kun­sten på Marienborg. 

“Det, der er i et skærm­billede, bety­der utroligt meget, når der skal holdes tale,” fork­lar­er Hans Engell og nævn­er, at den franske præsi­dent Emmanuel Macron altid har bøger af franske filosof­fer liggende fremme. 

“Mette Fred­erik­sen har det på samme måde,” siger Engell. 

I år var der alt­så ikke læn­gere brug for et høs­tar­be­jder-maleri, men i stedet gik man med et abstrakt og fig­u­ra­tivt maleri af den peru­vianske kun­st­ner Mile­na Boni­faci­ni, der bor i Nyborg. 

“Det er et meget bev­idst valg om at sende nogle nye sig­naler. Anten­nerne er ind­stil­let på en anden ret­ning nu,” lyder vur­derin­gen fra Hans Engell. 

“De fleste af de fig­ur­er, der optræder på L.A. Rings malerier, lign­er jo nogen, der kunne komme på Arne-pen­sion lige med det samme.” 

Bevæger hun sig væk fra arbejderklasseidyllen?

“Jeg vil hellere sige, at hun bevæger sig væk fra den arbe­jderk­las­sei­dyl, der var fun­deret omkring Første Ver­den­skrig. Det er mere det. Jeg tror, det har været vigtigt at sende et sig­nal om Dan­mark ude i en stor verden.” 

Og så har hun dræbt arbe­jderen i den forbindelse?

“L.A. Rings Arne-pen­sion­is­ter er lige røget ud, ja.” 

Det vil vi stadig gerne vide

Fri­heds­brevet har ad flere omgange forsøgt at få Statsmin­is­teri­et til at svare på, hvor­for man gerne ville skifte maleri­et af høs­tar­be­jderen ud. 

Vi ville gerne vide, hvor­for man val­gte Mile­na Boni­faci­nis maleri. Vi ville også gerne vide, hvor­for man afs­log de andre malerier, især Bon­de­man­den Arne sover til mid­dag, som min­is­teri­et ifølge kor­re­spon­dan­cen havde vist særlig inter­esse for. 

I for­læn­gelse af at Statsmin­is­teri­et tidligere har haft det fint med L.A. Rings I høst, ville vi også gerne høre, om der i forbindelse med årets nytårstale har været et ønske om at skrue ned for arbejdersymbolikken. 

Vi ville også gerne vide, om (og i så fald hvor­for) man havde et speci­fikt ønske om at vise kun­st fra “yngre kvin­delige kun­st­nere”, som det hed­der i korrespondancen. 

Til sidst ville vi gerne vide, hvor­for det var magt­påliggende for Statsmin­is­teri­et at under­strege, at aftal­en om at låne Mile­na Boni­faci­nis maleri skulle være fortrolig. 

Statsmin­is­teri­et har ingen kom­mentar­er til vores henvendelser.