I den­ne uges Fri Tænk­ning skri­ver jeg om en rus­sisk tv-serie, der har sat lan­det på den anden ende. Det er årets mest sete serie, og den er ikke bare et kul­tu­relt, men også et soci­alt og måske lige­frem poli­tisk fæno­men. Seri­en fore­går i en provins­by for 35 år siden, så man kan undre sig over, at den skul­le kun­ne brin­ge sin­de­ne i kog, men det gør den alt­så. Og ikke bare i Rusland. Den er ble­vet popu­lær overalt i det tid­li­ge­re Sov­je­tu­ni­o­nen, ikke mindst i Ukrai­ne, hvor myn­dig­he­der­ne adva­rer befolk­nin­gen mod at se den, og hvor den er for­budt. De stemp­ler den som pro­pa­gan­da. Den slags har imid­ler­tid som regel den stik mod­sat­te effekt, og det har da også været til­fæl­det her. Så spørgs­må­let er, hvor­for seri­en er ble­vet så popu­lær på tværs af alders­grup­per og kul­tu­rel­le for­skel­le i de lan­de, der var en del af Sov­je­tu­ni­o­nen, især blandt yngre men­ne­sker, og hvad det er for et ver­dens­bil­le­de, den formidler?