Der fin­des de dage, som er umu­li­ge at glemme

Der fin­des de dage, som er umu­li­ge at glem­me, og så er der alt det reste­ren­de, som pas­se­rer, som er at byg­ge op og vok­se, fal­de fra hin­an­den, for­sø­ge igen, at køre en ned­kør­sel og en stig­ning. Sådan kan Tour de Fran­ce og livet beskri­ves og Jonas Vin­ge­gaard, den 25-åri­ge Thy­bo, blev i går kro­net som vin­der af årets løb som en total kul­mi­na­tion på sit livs slid­som­me ind­sats som cykel­ryt­ter i et uforg­lem­me­ligt sce­ne­ri på Champs-Élysées. På den sto­re bou­le­vard, som er navn­gi­vet efter de ely­si­ske mar­ker i den græ­ske myto­lo­gi, hvor hel­te blev stedt til hvi­le efter deres bedrif­ter, i den enor­me men­ne­ske­mæng­de, mens aften­so­len sæn­ke­de sig bag Napo­leons tri­um­f­bue, stod det­te men­ne­ske, som har kla­ret så man­ge udfor­drin­ger de sene­ste tre uger og afvist al mod­stand, i sit livs mest strå­len­de øje­blik, med et bevæ­get blik i øjne­ne og ople­ve­de, hvad det vil sige at ind­fri sine egne for­vent­nin­ger og mod­ta­ge fol­kets hyldest.