Det er som­mer, det er sol, og det er asparges

De er der som så meget andet hele året rundt, men nu er de dan­ske og fri­ske som ind i hel­ve­de. Og det er nu, de er aller-ALLER-bedst. Det er selv­føl­ge­lig asp­ar­ges, vi skal have op under neg­le­ne i den­ne weekend. 

Måske har du alle­re­de haft travlt med at mæske dig i den lækre stæn­gel, men for dem, der måske ikke lige har adgang til fri­ske dan­ske asp­ar­ges, så er det nu. Når folk i min mad­g­la­de omgangskreds begyn­der at ryste, når de snak­ker om hvi­de asp­ar­ges og fjor­dre­jer, så ved man, den er på vej: ASPARGES-PALOOZA – det er nu, der skal ud og stik­kes i den san­de­de jord, grøn­ne, hvi­de og lil­la, de er der. 

Men hvad fan­den skal man gøre med alle de her­sens asp­ar­ges? Per­son­ligt har jeg det med de før­ste asp­ar­ges, som jeg har det med de før­ste kar­to­f­ler: De før­ste grøn­ne skud skal egent­lig bare over­hæl­des med kogen­de vand, intet andet, og der­ef­ter sna­ck­es. Det næste bundt grøn­ne asp­ar­ges skal have sam­me behand­ling – kogen­de vand i cir­ka 30 sekun­der, op af gry­den, og så ven­des i koldt smør og salt. Så er den dan­ske som­mer i gang. De før­ste hvi­de asp­ar­ges ple­jer jeg blot at skr­æl­le, dam­pe hele og spi­se uden noget. Det er fan­de­me som slik. Det sam­me gæl­der fak­tisk den lil­la asp­ar­ges. Hvert for­år er det som en jom­fru­rej­se for mig: at nyde de fri­ske­ste råva­rer au natu­rel, gan­ske som de er, lige op af jorden. 

Opsøg de hånd­hold­te landbrug

Det, at værds­æt­te sæso­ner­nes råva­rer, går aldrig rig­tigt af mode for mig, og sæso­nen, vi net­op er gået i gang med, er en vaske­æg­te favo­rit, for­di det i rea­li­te­ten er den sæson, hvor vi får aller­f­lest fri­ske dan­ske råva­rer på en gang. Og ja, der er et for­nemt udvalg i vores dag­lig­va­re­bu­tik­ker, men hvis du lige sæt­ter dig og søger en smu­le på interweb’et, hvor du for eksem­pel kan få fin­gre­ne i stats­kon­trol­le­re­de øko­lo­gi­ske gård­fri­ske varer, måske end­da fra et min­dre hånd­holdt land­brug, så kan du kom­me til at spil­le på alle tan­gen­ter­ne og være med på “freshness”-beatet – både når det kom­mer til smag, mil­jø og fremtid. 

På grund af kli­ma­et kom­mer vores skud-sæso­ner tid­li­ge­re og tid­li­ge­re, og det gør jo også, at vi i Dan­mark får vores tra­di­tio­nel­le som­mer­af­grø­der tid­li­ge­re. Meget tid­li­ge­re i dag, end vi gjor­de for blot 10 år siden. Og hvis man fin­der sådan et lil­le land­brug med en god sund pro­duk­tion af asp­ar­ges, så skal du unde dig selv at spør­ge den ærbø­di­ge land­mand, om du ikke må kom­me med ud en mor­gen og stik­ke asp­ar­ges. At få lov til at høste sin egen mad er total luksus, en tota­l­op­le­vel­se og totalt noget, som de fle­ste aldrig prø­ver, for­di de ikke gider. Men hvis du vir­ke­lig gider din mad, så er det noget, jeg synes, du lige skal prø­ve i ny og næ. 

Den sen­so­ri­ske tidsmaskine

En tra­di­tion i min omgangskreds er at mødes i en af mine ven­ners for­æl­dres kolo­ni­ha­ve­hus, fiske hor­n­fisk og hive de før­ste spæ­de grønt­sags­børn ud af moder jord og i en sjæl­den stil­le stund sæt­te os ved det gam­le have­bord og nyde følgende: 

Steg­te hor­n­fisk med et skvæt eddi­ke, dam­pe­de grøn­ne asp­ar­ges og nye kar­to­f­ler med koldt smør og fla­ge­salt. Et iskoldt glas bajer til. Det er sådan en ser­ve­ring, man også ger­ne må lave til sig selv og bare gå lidt ene­bo­er på den. 

Når man kig­ger ned på tal­ler­ke­nen, så ser sådan et stegt styk­ke hor­n­fisk, et par tyn­de asp­ar­ges og lidt nye kar­to­f­ler jo lidt magert ud som mål­tid. Men de sma­ge sen­der mig lige lukt ind i den sen­so­ri­ske tids­ma­ski­ne og pla­ce­rer mig i mine bedste­for­æl­dres som­mer­hus en tid­lig som­mer­af­ten, dog uden baje­re, men med klar cola. Hor­n­fisk og asp­ar­ges – det kan noget! 

Tem­pu­ra-asp­ar­ges

Hvis det skal være lidt mere raf­fi­ne­ret, så skal vi kig­ge mod Japan. Tem­pu­ra er en klas­sisk japansk måde at fri­te­re alt muligt på. Der er meget få ting, til­be­redt som tem­pu­ra, som under­teg­ne­de ikke kan spi­se sig helt i knæ i. Det er en form for meget let og klum­pet dej, som laves af ris­mel, mel, danskvand og salt i sir­li­ge mål og tem­pe­ra­tu­rer. Så dyp­per man sin asp­ar­ges i dej­en og frit­ter den i olie. 

Hvis man ikke orker at stå at lave sin tem­pu­ra-dej, så kan man i de fle­ste velas­sor­te­re­de asi­a­ti­ske super­mar­ke­der sag­tens fin­de en udmær­ket fær­dig­blan­ding – end­da med brugs­an­vis­ning på! 

Tem­pu­ra-fri­te­re­de asp­ar­ges kan også gøres på fle­re for­skel­li­ge måder. Du kan sag­tens fri­te­re dem hele og rå. Hvis jeg står med nog­le tyk­ke hvi­de asp­ar­ges, så ple­jer jeg at skæ­re dem lidt ud. Fore­stil dig, at du skal spi­se dem ele­gant med spi­sepin­de, så giver læng­den sig selv. 

Du kan spif­fe den fri­te­re­de drøm­me­a­s­p­ar­ges op ved for eksem­pel at læg­ge dine rå asp­ar­ges i en kold lage kogt på en svag kamil­le­te, lidt hvid­vin og rosa peber. Sørg for, at alko­ho­len er kogt godt væk fra lagen, og at den er kold. Kom nu de rå asp­ar­ges i den kol­de lage, og lad dem stå i nog­le timer, ger­ne nat­ten over. Inden til­be­red­ning tør­res asp­ar­ge­sen af, dyp­pes i tem­pu­ra-dej og så i frituren. 

Du kan snildt ser­ve­re den med en klas­sisk bru­net smør/soya-dip – så er du ret home safe.

Men du kan også bru­ge de tem­pu­ra-steg­te styk­ker asp­ar­ges i en lun eller kold salat. 

Salat med dan­ske grøntsagsbørn

Ja, hvis den skal helt op i det fug­ti­ge hjør­ne her i wee­ken­den, så kun­ne du jo ser­ve­re en salat! 

“EN SALAT!? What the fuck?!”

Rolig nu Anders Bir­t­he, check lige sala­ten ud, inden du skæ­rer dine albu­er af i afmagt. 

På grund af sæso­nen så er alle dan­ske grønt­sa­gers børn på bud: Kålskud, ærteskud, mikro­grønt og radi­ser, og har du en seri­øs køb­mand, er det nemt at få fin­gre­ne i. Er du nørd, ken­der du selv­føl­ge­lig en ven, der dyr­ker det vil­de­ste pis i sin kolo­ni­ha­ve, og er du uden­for pæda­go­gisk ræk­ke­vid­de på den fede måde, så er dit socio-eks­pe­ri­men­tel­le urba­ne rekre­a­tions­mil­jø en kæm­pe suc­ces, så du bare selv kan høste det hele i din bag­gård i Kol­ding. Under alle omstæn­dig­he­der skal du få sam­let en flok af de her nye spæ­de grønt­sagsting. Og de skal bare være gan­ske rå. Find nog­le asp­ar­ges og nog­le små nye kar­tof­fel­børn. Kog kar­to­f­ler­ne til per­fek­tion, og stil dem til side. Brug for eksem­pel to slags asp­ar­ges: de grøn­ne til sala­ten og de hvi­de til fri­te­ring. Har du lil­la asp­ar­ges, så skal de klart i sala­ten. Du kan også bare blan­de, som din lyst er. De asp­ar­ges, der ikke skal frit­tes, skal bare lige have et chok med kogen­de vand. Gør nu klar til en lil­le sau­ce, det kun­ne snildt være en vinai­g­ret­te, det kun­ne være en lys urtecre­me, det kun­ne såmænd også være en bru­net smør med lidt eddi­ke i. En god dressingsauce. 

Så blan­der du de kol­de kar­to­f­ler sam­men med de spæ­de urter, du fri­te­rer dine tem­pu­ra-asp­ar­ges. Læg det hele på et stort fad, og pla­cér de sprø­de var­me asp­ar­ges på top­pen – som en slags asp­ar­ges-crou­to­ner stør­rel­se XL. 

Hvis du er lidt som­mer­kåd i sjæ­len, så kan du smi­de lidt ani­malsk pro­te­in ved – det kun­ne sag­tens være den før­om­tal­te hor­n­fisk eller et fad med helt tyn­de ski­ver røget dyr­e­køl­le. Har du lidt læk­ker kyl­ling fra i går, kan det fint pil­les ned i. 

En salat med fri­tu­re­s­teg­te asp­ar­ges – det skal der til i weekenden! 

Eller bare asp­ar­ges, egent­lig! Dit pis skal bare lug­te af asp­ar­ges på man­dag. Og hvis du SLET ikke gider, så kan du i det mind­ste tage på Madens Fol­ke­mø­de 2022 på Enge­stof­te Gods på Lol­land, som kører hele den­ne wee­kend. Hvis du er til mad­nør­de­ri, asp­ar­ges eller ej, så er det the pla­ce to be.

God weekend 

S