En hyl­dest til den (ikke-)kastrerede hankat

Man­ge kat­te­e­je­re har nok stå­et i det svæ­re dilem­ma, der er for­bun­det med spørgs­må­let om, hvor­vidt man skal lade sin hankat kastre­re eller ej. 

Der kan være man­ge gode grun­de til, at man som kat­te­e­jer væl­ger at opsø­ge en dyr­e­kli­nik for at få det overstået. 

En hur­tig søg­ning på emnet viser, at for­de­le­ne står i kø, hvis man er til den pas­si­ve og bam­se-lig­nen­de katteadfærd. 

Hos Dyrelægevagten.dk frem­går det, at en hankat, hvis den er kastre­ret, bli­ver hjem­me og knyt­ter sig mere til sine men­ne­sker. Den bli­ver mere kælen og omgæn­ge­lig. Den vil hol­de op med at strin­te urin på møb­ler og væg­ge. Dens urin vil ophø­re med at lug­te stærkt. Den søger ikke så hyp­pigt slagsmål.

Her vil jeg lige skyn­de mig at ind­sky­de, at jeg med det føl­gen­de ikke for­sø­ger at agi­te­re for, at hankat­te skal for­bli­ve ful­de og intak­te hankat­te udsty­ret med aggres­si­vi­tet og for­plant­nings­ev­ne. Og ilde­lug­ten­de urin, må vi forstå.