Har EU råd til at finan­si­e­re Ukrai­ne?

I den­ne uges Fri Tænk­ning ser jeg på den gry­en­de øko­no­mi­ske kri­se, som tru­er med at hive tæp­pet væk under Ukrai­ne. Det er en kri­se, hvor EU også risi­ke­rer at bli­ve ramt, hvis man, som stats­mi­ni­ster Met­te Fre­de­rik­sen i sin egen­skab af EU-for­mand har lagt op til, kon­fi­ske­rer rus­si­ske akti­ver i EU – selv­om man for­melt kal­der det noget andet – og giver dem til Ukrai­ne, for­di man ikke selv kan fin­de pen­ge­ne til den fort­sat­te finan­si­e­ring af kri­gen og den ukrain­ske stat, efter at USA har indstil­let al finan­si­el og mili­tær støt­te til Ukrai­ne.

Den­ne kri­se inten­si­ve­res, mens der paral­lelt udspil­ler sig både en poli­tisk og mili­tær kri­se i Ukrai­ne, og alt det­te fore­går, net­op som USA har præ­sen­te­ret en 28-punkts freds­plan for Ukrai­ne, som inde­bæ­rer en ræk­ke indrøm­mel­ser til Moskva, som er uac­cep­tab­le for Ukrai­ne og EU. Freds­pla­nen vil bli­ve revi­de­ret under­vejs, og dens ende­li­ge skæb­ne er uvis, men i sid­ste ende vil betin­gel­ser­ne for kri­gens afslut­ning bli­ve afgjort af, hvad der sker på slag­mar­ken og i det ukrain­ske bag­land, øko­no­misk og poli­tisk. Der­for giver det god mening at se nær­me­re på, hvad der sker på den øko­no­mi­ske front.

En af Ukrai­nes før­en­de histo­ri­ke­re, Jaroslav Hrytsak, gav i sid­ste wee­kend et opsigtsvæk­ken­de inter­view til den ita­li­en­ske avis Cor­ri­e­re Del­la Sera, hvor han i for­læn­gel­se af fle­re epi­so­der og bekym­ren­de ten­den­ser adva­re­de om, at Ukrai­ne er tæt­te­re på et sam­men­brud end nogen­sin­de. 

Iføl­ge Hrytsak er der tale om tre paral­lel­le kri­ser: En mili­tærkri­se, en øko­no­misk kri­se og en moralsk og poli­tisk kri­se. Den 65-åri­ge Hrytsak er pro­fes­sor ved det katol­ske uni­ver­si­tet i Lviv og har været gæste­pro­fes­sor ved Har­vard Uni­ver­si­ty og Colum­bia Uni­ver­si­ty i USA samt ved Det Cen­tral­eu­ro­pæ­i­ske Uni­ver­si­tet i Buda­pe­st. Han er for­fat­ter til en popu­lær bog om, hvor­dan det moder­ne Ukrai­ne blev til, og står også bag en prisvin­den­de bio­gra­fi om Ivan Fran­ko, dig­ter og en hoved­fi­gur i den anti-marxi­sti­ske soci­a­li­sti­ske og natio­na­le bevæ­gel­se i det vest­li­ge Ukrai­ne i slut­nin­gen af det 19. århund­re­de og begyn­del­sen af det 20. århund­re­de. Hryt­stak har også sid­det i et råd­gi­ven­de organ for anti-kor­rup­tionsmyn­dig­he­der­ne i Ukrai­ne.

Hrytsak fryg­ter et stats­sam­men­brud for­år­sa­get af de tre paral­lel­le kri­ser, der for det før­ste er en føl­ge af rus­ser­nes frem­ryk­ning på slag­mar­ken, og som iføl­ge ham skyl­des, at USA har luk­ket for pen­ge­kas­sen til våben og skru­et ned for den poli­ti­ske støt­te til Ukrai­ne. 

Selv­om det er en vig­tig fak­tor, så er det næp­pe den ene­ste for­kla­ring på, at Ukrai­ne er under pres på den mili­tæ­re front. Den ukrain­ske hær lider under en akut man­gel på sol­da­ter, og det begyn­der nu for alvor at kun­ne mær­kes på slag­mar­ken. 

For­man­den for det ukrain­ske par­la­ments for­svar­s­ud­valg, Roman Kosten­ko, sag­de såle­des for nylig til ukrain­ske medi­er, at antal­let af sol­da­ter, der enten er deser­te­ret eller har for­ladt deres mili­tæ­re enhe­der, snart vil være lige så stort som antal­let af dem, der er ind­rul­le­ret i de væb­ne­de styr­ker. Kosten­ko til­fø­je­de, at 80 pro­cent af de mobi­li­se­re­de stik­ker af fra de lej­re, hvor man for­be­re­der dem til at bli­ve sendt til fron­ten. Det er omkring 20.000 af de omkring 25.000, som Ukrai­ne mobi­li­se­rer hver måned, her­af en vis andel med magt.

Det bety­der alt­så, at den ukrain­ske mili­tæ­re ledel­se reelt til­fø­rer hæren blot 5.000 nye folk om måne­den, mens man i snit mister 20.000 mand, enten for­di de bli­ver slå­et ihjel, eller for­di de pådra­ger sig ska­der, som gør, at de ikke kan sen­des til­ba­ge til fron­ten. Det inde­bæ­rer, at de ukrain­ske styr­ker for hver måned skrum­per med cir­ka 15.000 mand. Man skal ikke have en dok­tor­grad i mate­ma­tik for at kun­ne se, at det reg­ne­styk­ke ikke er bære­dyg­tigt i læng­den.

Det bety­der alt­så, at den ukrain­ske mili­tæ­re ledel­se reelt til­fø­rer hæren blot 5.000 nye folk om måne­den, mens man i snit mister 20.000 mand, enten for­di de bli­ver slå­et ihjel, eller for­di de pådra­ger sig ska­der, som gør, at de ikke kan sen­des til­ba­ge til fron­ten. Det inde­bæ­rer, at de ukrain­ske styr­ker for hver måned skrum­per med cir­ka 15.000 mand. Man skal ikke have en dok­tor­grad i mate­ma­tik for at kun­ne se, at det reg­ne­styk­ke ikke er bære­dyg­tigt i læng­den.