For­fat­ter: Tech-mil­li­ar­dæ­rer­ne vil rive vores sam­fund ned

I 2009 offent­lig­gjor­de Peter Thiel, ame­ri­kansk mil­li­ar­dær og medstif­ter af en lang ræk­ke suc­ces­ful­de tech-virk­som­he­der, her­i­blandt de her­o­stra­tisk berøm­te Palan­tir og Pay­Pal, et opsigtsvæk­ken­de essay, hvor han slog fast, at han ikke læn­ge­re betrag­te­de fri­hed og demo­kra­ti som for­e­ne­li­ge stør­rel­ser. 

Thiel under­stre­ge­de sam­ti­dig, at han sta­dig så sig selv som ultra­li­be­ral og for­plig­tet på ægte men­ne­ske­lig fri­hed som for­ud­sæt­nin­gen for det høje­ste gode, men han hav­de tabt tro­en på, at det kun­ne lade sig gøre inden for demo­kra­tiets ram­mer. 

Thiel note­re­de end­vi­de­re:

“Siden 1920 har den omfat­ten­de vækst i vel­færdsy­del­ser og udvi­del­sen af stem­me­ret til kvin­der – to væl­ger­grup­per, det er svært for ultra­li­be­ra­le at få fat i – for­vand­let begre­bet ‘kapi­ta­li­stisk demo­kra­ti’ til en selv­mod­si­gel­se.”  

Thiel til­fø­je­de, at finanskri­sen i 2008 hav­de gjort udsig­ter­ne end­nu mere dystre, efter­som sta­ten hav­de for­sik­ret alt for meget pri­vat gæld og der­med fået aktø­rer­ne på finans­mar­ke­der­ne til at age­re uansvar­ligt, og hånd­te­rin­gen af kri­sen vil­le inde­bæ­re en end­nu stør­re rol­le for sta­ten. 

På den bag­grund kon­klu­de­re­de Thiel, at opga­ven for ultra­li­be­ra­le fremad­ret­tet måt­te være at fin­de måder at und­gå poli­tik på. Thiel pege­de på udvik­lin­gen af ny tek­no­lo­gi som en vej til fri­hed og frem­skridt i ste­det for poli­tik, og han iden­ti­fi­ce­re­de tre fel­ter, han selv vil­le foku­se­re på: cyber­s­pa­ce, det ydre rum og etab­le­rin­gen af nye sam­fund på åbent hav uden for andre natio­ners sty­re og lov­giv­ning. 

Thiel fik på puk­len for sin bemærk­ning om kvin­ders stem­me­ret, for­di det blev udlagt, som om han men­te, at det var en fejl­ta­gel­se, men det var strengt taget ikke det, han sag­de. Han gjor­de bare opmærk­som på et doku­men­te­ret for­hold inden for valg­forsk­nin­gen, nem­lig at kvin­der og de, der mod­ta­ger vel­færdsy­del­ser, er blandt de grup­per, som de ultra­li­be­ra­le har svært ved at få fat i.

Reak­tio­ner­ne var så vold­som­me, at Thiel nog­le uger sene­re måt­te præ­ci­se­re, hvad han men­te. Her sag­de han:

“Det vil­le være absurd at fore­slå, at kvin­der skul­le fra­ta­ges deres stem­me­ret, eller at det vil­le løse de poli­ti­ske pro­ble­mer, der pla­ger os. Jeg mener ikke, at nogen grup­pe af men­ne­sker skal fra­ta­ges deres stem­me­ret, men jeg nærer sam­ti­dig ikke det sto­re håb om, at mulig­he­den for at stem­me vil for­bed­re situ­a­tio­nen.”

Thiel fort­sat­te:

“Stem­me­ret­ten er ikke under pres i Ame­ri­ka, men det er man­ge andre ret­tig­he­der. I Ame­ri­ka bli­ver folk fængs­let for at tage selv mil­de for­mer for narko­ti­ka, de bli­ver udsat for tor­tur af deres egen stat og tvun­get til at red­de uansvar­li­ge finansvirk­som­he­der.”

Thiel til­fø­je­de:

“Jeg mener, at poli­tik er alt for intenst. Det er der­for, at jeg er ultra­li­be­ral. Poli­tik gør folk vre­de, øde­læg­ger for­hold og pola­ri­se­rer folks syn på ver­den. Det bli­ver os mod dem, gode men­ne­sker mod de andre. Poli­tik hand­ler om ind­blan­ding i andre men­ne­skers liv uden deres accept. Det er nok der­for, at ultra­li­be­ra­le tid­li­ge­re kun har gjort små frem­skridt i den poli­ti­ske sfæ­re. Der­for argu­men­te­rer jeg for, at man foku­se­rer sin ener­gi andet­steds, nem­lig på fre­de­li­ge pro­jek­ter, som nog­le betrag­ter som uto­pi­ske.”

Bliv med­lem af Fri­heds­bre­vet for at læse hele artik­len.