Fri Kristoffer #19: Svindel og humbug og tæppesalg fra ende til anden
Ugen startede med, at Socialdemokratiet fik den værste meningsmåling i mands minde. Hvis der var folketingsvalg i morgen, stod Mette Frederiksen til kun at høste 18,6 procent af stemmerne ifølge Voxmeter. Målingen, som af flere er blevet kaldt en “outlier”, fordi den er så vild, kommer efter måneder med store bededags-ballade og løftebrudssnak. Ugen sluttede med, at Nye Borgerliges formand, Lars Boje Mathiesen, imploderede, og oppositionspartiet synes nu at ligge i ruiner.
På den vis har denne uge meget godt fulgt den cyklus, der har tegnet dansk politik de senere år: Socialdemokratiet og Mette Frederiksen kommer galt afsted, men knap har det forhenværende arbejderparti børstet mudderet af skoene, før de borgerlige gør noget, der er endnu dummere, og som klæber endnu mere.
Det kan med andre ord godt være, at 18,6 procent er en historisk dårlig meningsmåling for Socialdemokratiet, men det er altså hurtigt glemt, når Nye Borgerlige fem dage senere ekskluderer deres egen formand.
Den borgerlige debattør Christian Egander Skov skriver det meget præcist på Twitter:
“Er Nye Borgerlige egentlig en genindspilning af klassikeren ‘Fremskridtspartiet’? Bare med lavere produktionsbudget, mere urealistisk handling og dårligere udformede karakterer?”
Ikke mere snik-snak, nu skal der ruskes
Alt er utroligt i sagen om Lars Boje Mathiesen. Skal man beskrive ham med få ord, er han en politiker, hvis absolutte claim to fame er, at han har slået sig op på at være en mand af folket, der rusker op i de andre politikere og etablissementet og har anti-autoritært blod løbende i årerne. Eller som han selv præsenterer sig på Facebook:
Vigtigst af alt er Lars Boje Mathiesen en mand, der får allergi af frås med andre folks penge, og som bruger sin megafon dagligt til at slå ned på det. I 2015, da han sad i byrådet i Aarhus Kommune, bekendtgjorde han for eksempel, at han ikke længere ville spise med, når der var aftenmøder i byrådet.
“Jeg kan ikke se forældrene til handicappede i øjnene og fortælle dem, at der desværre ikke lige var råd, når vi samtidig sidder og smasker i 3‑retters menuer og vin. Længere er den sådan set ikke. Jeg kan ikke forsvare det massive frås med skatteborgernes penge, der sker omkring forplejning, og har meddelt, at jeg ikke ønsker forplejning til møder,” skrev han dengang til sine følgere på Facebook og tilføjede et foto af sin medbragte mad for lige at understrege sit martyrium:
En Ritter Sport med nougatsmag, kvadratisk, praktisk, god – og en Faxe Kondi til at skylle den ned med.
Senere kom det dog frem, at Lars Boje Mathiesen selv havde været kendt for at være en af dem, der virkelig guffede løs, når skyggerne blev lange på rådhuset. I Aarhus Stiftstidende kunne man læse, hvordan Boje Mathiesens byrådskolleger anklagede ham for helt særligt at have bedt om engelsk bøf, selvom menuen stod på kogt torsk.
Boje på Borgen
Kampen mod frås med andre folks penge har Lars Boje Mathiesen taget med sig fra byrådet i Aarhus til Christiansborg, hvor han blandt andet har været med til at lancere hjemmesiden stopfraas.dk – en hjemmeside spækket med eksempler på, hvordan den offentlige sektor fråser med danskernes pengene.
Han har endda lavet en julekalender på sin Facebook-side og på YouTube, hvor han 24 dage i december udstillede eksempler på, at politikere og kommuner fråser med danskernes skattekroner.
Du finder altså ikke en mand i dette land, der har slået sig mere op på at kere sig om brugen af andre folks penge, end Lars Boje Mathiesen, hvilket jeg ikke vil afvise har været medvirkende til den voldsomme popularitet, som politikeren har nydt på sociale medier. En mand, der hellere lever af Faxe Kondi og Ritter Sport end at lægge skatteborgerne til last.
Af den grund er det nok kommet som lidt af et chok for Lars Boje Mathiesens mange fanboys på internettet, at det, der nu får væltet Nye Borgerliges partiformand efter kun en måned i stolen, er bjergsomhed.
Ifølge et brev, som hovedbestyrelsen i Nye Borgerlige har sendt til sine medlemmer, krævede Lars Boje Mathiesen nemlig et ekstravederlag på 55.000 kroner om måneden for at blive som formand i Nye Borgerlige – oven i den i forvejen gode folketingsløn. Ifølge hovedbestyrelsen krævede Boje Mathiesen desuden, at det skulle ske i form af en fire års uopsigelig kontrakt, altså alt i alt et samlet honorar på 2,6 millioner kroner.
Som om det ikke var nok, forlangte Lars Boje Mathiesen også at få udbetalt 350.000 kroner, der skulle bruges til en personlig brandingkampagne af ham selv. “Boje på Borgen” hed konceptet, som Danmarks frås-modstander nummer 1 mente, at det store beløb skulle gå til. Hvis hykleri var strafbart, stod Lars Boje Mathiesen til livstid.
Cirkusset, der er dansk politik
I formiddags kom der så endelig lyd fra den detroniserede partiformand via den foretrukne kommunikationskanal Facebook. Her indledte Lars Boje Mathiesen med at fortælle, at han altså “først og fremmest er far”. Man ved altid, at man har at gøre med en politiker i voldsomme problemer, når børnene skal skubbes foran sig i stormvejret.
Dernæst fortæller han om det monstrøse formandshonorar, som han har forlangt af partiet, at han på grund af de mange arbejdstimer, der ligger i at være partiformand, er nødt til at blive betalt ekstra for at få det hele til at hænge sammen. Pengene skulle blandt andet kompensere for, at hans hustru var nødt til at gå på orlov, forstår man. Når man tænker på Lars Boje Mathiesens brand som megafonen for den almindelige dansker, tror jeg, han får et forklaringsproblem, når han engang i fremtiden står på ølkassen i et forsamlingshus og bliver spurgt, hvorfor det egentlig er et anliggende for Lars Boje Mathiesens arbejdsgiver at betale for, at hans kone går hjemme? Hvis han har tænkt sig at fortsætte i politik, tror jeg i hvert fald ikke, at han skal regne med den store sympati fra landets enlige mødre, der får det hele til at hænge sammen med krævende jobs og børn uden hjælp fra Christiansborg.
Det fremgår ikke af den alenlange tekst på Facebook, hvorfor Boje Mathiesen først går i gang med at afholde lønforhandlinger med Nye Borgerlige, en måned efter han har taget jobbet, men jeg er sikker på, at der ligger en rigtig god forklaring et sted. Måske blev han bare tvunget til at tage jobbet?
Mens det hele altså går op i hat og briller hos Nye Borgerlige, har partiets stifter og tidligere formand Pernille Vermund, der i parantes bemærket er enlig mor med tre børn, været bortrejst på, hvad der ligner en rigtig dejlig kærestetur til ø‑staten Mauritius.
Til soundtracket af Scarlet Pleasures sommerhit “What a life” har Vermund de seneste dage delt gavmildt ud af sine gode ferieoplevelser på de sociale medier, og kunne i går – et par timer inden nyheden om hendes efterfølgers eksklusion – indvie sine 42.000 følgere i, at der var sket det ganske uheldige, at hun og kæresten havde taget fejl af deres hjemrejsedato og derfor scoret “en dag mere i paradis”.
Sikke et heldigt sammentræf, når nu hele lortet brænder sammen på hjemmefronten.
“We’ll be back”, afsluttede en solbrun Pernille Vermund sit opslag, der set i lyset af begivenhedernes gang, bestemt ikke lovede for meget.
For mens dette nyhedsbrev er på vej i trykken, har den tidligere partiformand nu meddelt Nye Borgerliges medlemmer, at hun er klar til at vende tilbage som formand for partiet – hvis de da ellers vil have hende.
Og det vil de nok gerne, når man ser på den nærmest post-apokalyptiske tilstand, som Pernille Vermunds farvel på posten har udløst. Og hvad er i øvrigt alternativet?
I dagens udgave af vores morgenprogram En Uafhængig Morgen opsummerede den politiske kommentator Hans Engell meget præcist sagen om Lars Boje Mathiesen:
“Det er et drama. Det er wild west. Det er en absurd forestilling. Hverken Tivolirevyen eller Cirkusrevyen er endnu startet, men det er Folketinget.”
Den forunderlige fortælling om Dr. Armin Kavousi
Ja, man skal høre meget, før ørerne falder af, siger man. Det kan jeg hermed bekræfte. Og jeg fortsætter ugens nyhedsbrev lidt i samme spor.
En sen aften i sidste uge ringede Frihedsbrevets journalist Christian Stemann til mig og sagde, at han sammen med vores finansjournalister Mikkel Jensen og Mathias Blædel havde en mageløs historie på vej om årets første danske børsnotering. De tre journalister havde fundet ud af, at den danske tech-virksomhed MeeW, der den 16. marts skulle noteres på den svenske vækstbørs “Spotlight”, havde en stifter og administrerende direktør, der løj om stort set alt – lige fra sin uddannelse til farven på sine underbukser.
Virksomheden var ellers værdisat til 40 millioner kroner, og investorer havde allerede tegnet sig for 18 millioner, så børsnoteringen var nu kun formaliteter fra at være en realitet.
Jo længere tid jeg talte med Christian Stemann, desto mere blev jeg overbevist om, at historien måtte være en and. Der måtte være et eller andet, som de tre journalister havde overset, tænkte jeg, for det lød simpelthen for vildt. Har du fulgt med i ugens store erhvervshistorie på Frihedsbrevet, så ved du allerede godt, hvor jeg er på vej hen: Historien holdt 100 procent og lidt til.
Vil du læse historien, så kan du finde den her. Er du ikke medlem af Frihedsbrevet, så kommer her et kort resumé, der på ingen måder yder historien retfærdighed:
Frihedsbrevet kunne tirsdag afsløre, at MeeWs direktør, stifter og medejer, Dr. Armin Kavousi, slet ikke er den mand, han siger, han er.
Han har i talrige artikler og tv-indslag brystet sig af at være neuroforsker med en kandidatgrad i neurovidenskab fra Aston University i England. Men Dr. Armin Kavousi er hverken doktor eller kandidat i neurovidenskab – til trods for, at han flere steder hævder, at virksomhedens produkter er baseret på hans forskning og erfaringer fra det engelske universitet. De kunder, som virksomheden har pralet med at have til potentielle aktionærer i forbindelse med børsnoteringen, nægter, at Armin Kavousis virksomhed skulle have arbejdet for dem. Selv blogindlæggene, som Armin Kavousi har udgivet om hjerneforskning på sin egen hjemmeside, er plagieret fra udenlandske forskere og oversat til (dårligt) dansk.
Da Frihedsbrevets journalister ringer og konfronterer Armin Kavousi med deres opdagelser, lyver han først og insisterer på, at han har certifikatet fra Aston University liggende ved siden af sig. Når man tænker over det, er det en virkelig åndssvag løgn. Hvem sidder dog lige tilfældigvis med sit eksamensbevis foran sig midt i et interview? I hvert fald ikke Dr. Armin Kavousi, og næste dag måtte han i en mail til Frihedsbrevet gå til bekendelse og indrømme, at han var fuld af løgn.
“Jeg må blankt erkende, at jeg har opført mig ubetænksomt. Jeg har været optaget af den anerkendelse, der følger af at have en formel titel, og har derfor brugt titler, som jeg ikke har.”
“Ubetænksomt” er nok årets underdrivelse. Af de mange løgne, som Armin Kavousi har liret af til potentielle aktionærer, investorer, medier med mere, er den mærkeligste næsten, at han skulle have prøvet sig selv af som professionel fodboldspiller i USA som ung. Hvorfor han også har haft behov for at stikke den plade, aner jeg simpelthen ikke, men måske er det bare sådan med løgne, at den ene tager den anden, og hvis man først oplever, at man i danske medier kan blive, lige hvem man vil, så kan man jo lige så godt krydre det hele med, at man også har været usædvanligt god til sport.
Ni dage før Armin Kavousis virksomhed skulle børsnoteres – og altså potentielt blive et investeringsobjekt for almindelige private småspekulanter, der er blevet tryllebundet af Dr. Armin Kavousis forunderlige fortælling – udkom vi så på Frihedsbrevet med den store afsløring. Og så gik det ellers stærkt:
Allerede seks timer senere var Armin Kavousi fortid som direktør i virksomheden. Dagen efter droppede investeringsplatformen Nordnet dem, og cirka 24 timer efter Frihedsbrevets artikel måtte hele MeeWs bestyrelse trække sig og droppe børsnoteringen.
Hvad der nu skal blive af virksomheden, er efterhånden et rigtig godt spørgsmål, men mit gæt er, at tech-kometen nok mere er at regne for en meteor, som er på vej mod jorden i meget stor hastighed for at udslette sig selv.
Koden til Kavousis enigma
Hvordan firmaet er kommet igennem en såkaldt due diligence-proces inden børsnoteringen, er et andet godt spørgsmål, som selvfølgelig nu vil blive endevendt af Frihedsbrevets og andre mediers finansjournalister. Et tredje spørgsmål, der udestår, er, hvordan Armin Kavousi har kunnet opbygge sin fortælling i adskillige medier, uden at nogen journalister har stillet sig selv spørgsmålet, om det hele måske ikke lød en anelse for godt til at være sandt?
Tag nu for eksempel det interview, Armin Kavousi i august gav til Berlingske. Her bliver han præsenteret som stifter bag en “fremadstormende” og “opsigtsvækkende” startup-virksomhed. Han bliver beskrevet som et “fagligt enigma”, og Armin Kavousi fortæller i artiklen om, at han både har været turnerende musiker og afprøvet sig selv som professionel fodboldspiller i USA. Kavousi beskriver i interviewet, at han allerede som otteårig meddelte sin dansklærer, at han ville være hjernekirurg.
Artiklen indledes således:
“Langs kanalerne i Christianshavn ligger en iværksættervirksomhed, som lige nu får en del opmærksomhed, da den er et soleklart eksempel på, at ny teknologi kan kaste opsigtsvækkende koncepter af sig. Virksomheden hedder Curvex. Bag den står serieiværksætter, forretningsmand og neurovidenskabelig forsker Armin Kavousi. Han er 36 år og har hele sit liv set nysgerrigt mod horisonten og mysterierne på den anden side af den, hvad enten det var stjernehimmelen, menneskets indre, hans egen fysiske formåen eller mulighederne i flænsende, guitarbaseret rockmusik.”
Artiklens hovedfokus er en meget særlig hjernescanner, som Armin Kavousis virksomhed Curvex, et brand under moderselskabet MeeW, har udviklet. Hjernescanneren ser umiddelbart ret fjollet ud, men kan angiveligt måle bærerens stressniveau og dermed bidrage til at afhjælpe stress.
Se, der eksisterer muligvis vidundermennesker, der både er musikalske, atletiske, entreprenante, naturvidenskabelige og forretningsmæssige genier, men jeg tror dog alligevel, at det hører til sjældenhederne, at man møder folk på 36 år (hvis det da overhovedet er Armin Kavousis rigtige alder), som allerede har gennemført Politikens store Hvad kan jeg blive?-bog.
Hov, det lyder bekendt
Det virker unægteligt lidt mærkeligt, at Armin Kavousi har været igennem hænderne på så mange af landets journalister, uden at nogen har spurgt højt, om det, han fortalte, virkelig kunne passe. Men her vil onde tunger sige, at jeg da i øvrigt ikke har noget at lade andre medier høre, for var det ikke os på Frihedsbrevet, som for godt et år siden var ved at indlemme en anden snydepels fra tech-verdenen i vores egen bestyrelse? Og jo, det var det.
Historien om Armin Kavousi minder umiskendeligt om den om Sahra Josephine-Hjorth, som Frihedsbrevet i sommer udgav en hel podcastserie om med titlen Den Talentfulde Fru Hjorth.
I podcastseriens første afsnit fortæller min chefredaktørkollega Mads Brügger om, hvordan han bliver fuldstændig forblændet af Sahra-Josephine Hjorth, da han til et fint middagsselskab tilfældigvis havner ved siden af hende. Hun fortæller ham om, hvordan hun arbejder med ting som algoritmer og kunstig intelligens, og selvom Mads Brügger fatter hat af, hvad hun siger, synes han, at det lyder enormt klogt og imponerende.
Hun fortæller også, at hun er med i et internationalt talentprogram gestaltet af selveste Barack Obama, og Mads Brügger tænker “hu-hej, hvor det går”.
Frihedsbrevet står på dette tidspunkt og mangler et bestyrelsesmedlem med tech-baggrund, og efter at have mødtes et par gange mere og lavet et par opslag på Google bliver hun tilbudt en plads i vores bestyrelse. Jeg kan huske, at jeg selv tænkte, at det var en smaddergod idé, da Mads fortalte mig om det nye bestyrelsesmedlem.
Inden Sahra-Josephine Hjorth når at indtræde officielt i vores bestyrelse, udkommer Ekstra Bladet med den første af mange historier, der piller pynten af “tech-dronningen”, som avisen døber hende på forsiden.
Hendes virksomhed er overhovedet ikke så succesfuld, som hun siger, den er, og ligesom Armin Kavousi har hun heller ikke de uddannelser, som hun har sagt, hun har. Blandt meget andet. Føromtalte journalister fra Frihedsbrevet Christian Stemann og Mikkel Jensen stempler også ind og udgiver en række kritiske historier og også senere en podcastserie om Den Talentfulde Fru Hjorth.
Jubel og røde ører
Mit ringe bud er, at typer som Armin Kavousi og Sahra-Josephine Hjorth kan drive deres spil så langt, fordi omverdenen simpelthen ikke har fantasi til at forestille sig, at det hele er fup.
I tilfældet Dr. Armin Kavousi havde Frihedsbrevets finansredaktion heldigvis bullshitdetektoren tændt, og alle de investorer, der var lige ved at smide millioner af kroner efter en åbenlys fusentast, kan ånde lettet op.
Eller som Andreas Steno, CEO hos Steno Research og Danmarks måske skarpeste pen på finansmarkederne, skriver det:
“Lad mig bare tage bladet fra munden. Alt tyder på, at Curvex (MeeW) er svindel og humbug og tæppesalg fra ende til anden. Det er ganske enkelt rystende, hvordan Nordnet, Dansk Aktionær Forening, flere af de større medier og branche-magasiner har hyldet og jublet over dette åbenlyse fatamorgana. Hold nu kæft, hvor jeg håber, der er røde ører rundt omkring. I kunne have kostet helt almindelige mennesker hundredtusindvis af kroner.”
Historien om Armin Kavousi gør mig stolt af at arbejde på Frihedsbrevet. Hvis du deler min begejstring, men endnu ikke er medlem, så er det her dit tegn til at komme ombord. Det er vigtigt med et medie som vores, men vi kan kun overleve, hvis vi får flere abonnenter.
En sidste bemærkning
Inden jeg for alvor sender mig selv og dig på weekend, må jeg hellere lige tippe dig om en mulighed for at snage lidt i, hvad vi går og arbejder på her på Frihedsbrevet.
På onsdag i næste uge – altså den 15. marts – holder vi i samarbejde med CPH:DOX en særlig premiere på vores kommende podcastserie Doctor No. Podcastchef Thomas Arent vil i samtale med Mads Brügger på Charlottenborg præsentere den kommende krimi-erhvervs-dokumentar og give dig mulighed for at lytte til de første to afsnit.
Jeg kan ikke sige så meget endnu, andet end at det er en virkelig vild podcastserie, som jeg glæder mig utroligt meget til, at du skal høre. Du kan købe billetter til arrangementet lige her.
Rigtig god weekend!
Bedste hilsner
Dr. Kristoffer Eriksen, chefredaktør og løvetæmmer, Frihedsbrevet