Fri Kri­stof­fer #2: At arbej­de eller ikke at arbej­de, det er sagen

Om bare fire døgn er der fol­ke­tings­valg, og jeg skul­le lige til at skri­ve, at når du hører fra mig igen næste fre­dag, så har Dan­mark fået en ny regering. 

Men det kom­mer nok ikke til at ske. I ste­det befin­der vi os, når den tid kom­mer, for­ment­lig midt i en eller anden grad af par­la­men­ta­risk kaos, hvor poli­ti­ker­ne sid­der bag luk­ke­de døre og dis­ku­te­rer, hvor­dan de kan for­me en rege­ring sam­men, selv­om de lige har sagt, at de ikke kan lide hin­an­den, og selv­om de har lovet væl­ger­ne noget vidt for­skel­ligt. Er demo­kra­ti­et ikke bare smukt?

Er det ikke en her­lig tan­ke, at Met­te Fre­de­rik­sen og Bar­ba­ra Ber­tel­sen lige nu er favo­rit­ter til at fort­sæt­te deres vil­de ridt inde i Stats­mi­ni­ste­ri­et, hvor de sam­men i løbet af de sene­ste tre år har sme­det den ene skan­da­le efter den anden, og hvor den ene lyver hur­ti­ge­re, end den anden kan nå at instru­e­re i hvor­dan man slet­ter sms’er?