Fri Kristoffer #25: Hjulene på klovnebussen drejer rundt, rundt, rundt
Da jeg i november i dette nyhedsbrev argumenterede for, hvorfor det er meget præcist at kalde Moderaterne for en klovnebus, havde jeg altså ikke forudset, at partiets folketingsmedlemmer uge efter uge ville arbejde benhårdt for at give mig ret.
Jovist var der allerede dengang blæst om kulturordfører Jon Stephensen, men det havde endnu ikke udviklet sig til den tornado, der siden har fulgt ham trofast rundt på Christiansborgs gange og ødelagt alt på sin vej.
Fem dage efter jeg udgav mit nyhedsbrev i november, trak Moderaternes Kristian Klarskov sig fra Folketinget, efter Jyllands-Posten havde afsløret ham i slet ikke at være den succesfulde iværksætter, som han havde udgivet sig for at være over for vælgerne. Klassisk eksempel på klovneri. Det er i hvert fald ikke hverdagskost, at et folketingsmedlem trækker sig fra Folketinget 23 dage efter et valg.
Foruden Kristian Klarskov og Jon Stephensen sidder der i Moderaternes klovnebus også Jeppe Søe, den tidligere indehaver af internetdomæner som for eksempel netfisse.dk, samt Tobias Grotkjær Elmstrøm, der i sit virke som advokat, før han indtrådte i Folketinget, har opført sig så skidt, at han har fået bøder for mindst 480.000 kroner. Ja, du læste rigtigt.
Man forstår godt, at Lars Løkke Rasmussen var nødt til at hente ministre ind udefra, da Moderaternes fem ministerposter skulle besættes i midten af december. Alt andet lige var det svært at se det som andet end udtryk for manglende White House potential i folketingsgruppen, da den ikke-folkevalgte Christina Egelund blev hevet ind fra højre som uddannelses- og forskningsminister, mens lobbyisten Lars Aagaard blev slået til klima- og energi- og forsyningsminister.
Interessant nok er det comeback-politikeren Jakob Engel-Schmidt, hvis fortid jeg ikke behøver at trætte nogen med her, som indtil videre har gjort den bedste figur for Moderaterne siden valget. Konstant synlig, hurtig på fødderne og usædvanligt skarpt skåret for tungebåndet har han klaret sig igennem sin første tid som kulturminister uden anmærkninger, selvom det ellers synes som lidt af en uriaspost, efter det i regeringsgrundlaget nærmest blev nedfældet, at dansk kultur skal redde hele menneskeheden.
Jeg ved i øvrigt, at Jakob Engel-Schmidt bestemt ikke bryder sig om, når Moderaterne bliver omtalt som en klovnebus, men som øverste chef for landets cirkusser bør han jo tage det som et kompliment.
BNP-Pernille og Lille Hiawathas indtog
Når jeg tænker på Moderaternes svære start på tilværelsen på Christiansborg, kan jeg ikke lade være med samtidig at få associationer til folketingsvalget i 2015, hvor Dansk Folkeparti fik sit bedste valg nogensinde og blev det største parti i blå blok. 37 folketingsmedlemmer stod de pludselig med, og hvis folketingsvalget var demokratiets festdag, så var dagene efter journalisternes.
Festligt var det i hvert fald, at den clairvoyante DF’er Karina Due var kommet ind i Folketinget. I et af sine første interviews som folketingsmedlem fortalte hun til Radio24syv, at hun havde været indianerdreng i et tidligere liv. Hun fik senere tjansen som dyrevelfærdsordfører, hvilket virkede passende, idet hun i samme interview fortalte, at hun kunne snakke med dyr.
Få måneder efter var et andet nyvalgt folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti med i radioen. Denne gang var det Pernille Bendixen, som i et interview kom med det mest originale politiske forslag, jeg til dato har hørt. Hun ville til at skære i det danske bruttonationalprodukt. Danmarks BNP var simpelthen for højt, mente hun, og afslørede dermed, at hun simpelthen ikke anede hvad bruttonationalproduktet var.
Måske er det bare en naturlov, at personer som Kristian Klarskov, Jon Stephensen, BNP-Pernille og Lille Hiawatha tumler med ind på den store scene, når et parti oplever en meget pludselig og voldsom fremgang. Skal man finde én positiv ting at sige om Jakob Ellemanns formandskab i Venstre, så har han i det mindste gjort sit for at undgå dét potentielle problem.
Nissen flytter med
Men hvad kan der ellers siges om Jon Stephensen, som ikke allerede er blevet sagt eller skrevet den seneste tid? Ikke rigtig noget. Skulle man lave et afsnit af Genstart om alle hans dårlige sager, ville man efterhånden være nødt til at udkomme over otte kapitler plus bonusmateriale. Anklagen om dokumentfalsk i mandens tidligere job som teaterdirektør virker efterhånden som en parentes, efter TV 2, Børsen, Zetland – og jeg har helt sikkert glemt nogen – på forskellig vis har afsløret, hvordan han har opført sig decideret vanvittigt i årevis.
At TV 2 sidste weekend kunne fortælle, at nissen er flyttet med ind på Christiansborg, og at en 19-årig kvinde fra ungdomspartiet har fået halvklamme beskeder fra Stephensen, kan umuligt være kommet som en overraskelse for Lars Løkke, der burde have deporteret sin kulturordfører til Sibirien for længst. Irritationen var da også til at tage at føle på, da TV 2 fik fat på Moderaternes retoriske fyrtårn Mike Villa Fonseca, som beskrev situationen med Stephensen sådan her:
“Det er super ærgerligt, at jeg har ben i begge lejre. Det er et bål, der bliver ved med at brænde, og det skaber en masse røg, som går ud over mig, fordi jeg er på Christiansborg for at lave politik. Det skygger for al den politik, vi laver. Både for Moderaterne og for regeringens.”
Ja, i mørke tider er det, at man må vende sig mod poesien, og her kan Moderaterne-Mike altså bare noget helt særligt med ord.
Mon klovnebussen.dk en dag bliver mange penge værd?
Mere end 1.000 kulturfolk skrev tirsdag under på et mistillidsvotum til Moderaternes kulturordfører. På den måde kan man måske godt argumentere for, at kulturen og kunsten allerede er i fuld gang med at “bidrage til at løse tidens store kriser,” som ambitionen jo lyder for kunst- og kulturlivet i regeringsgrundlaget.
Kulturordfører er Jon Stephensen ikke længere, men i stedet for helt at trække stikket på ham, er han nu blevet sendt på en “selvbetalt orlov”, som vi på Frihedsbrevet tirsdag kunne fortælle, overhovedet ikke er selvbetalt, fordi han optjener eftervederlag, mens han går og slikker sårene derhjemme.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at alle ombord på klovnebussen inderst inde godt ved, at det rigtige havde været at sætte Daddy Long Legs af ved næste stoppested og inddrage hans rejsekort til dansk politik. Det er desværre bare for dyrt at gøre det rigtige, for Jon Stephensen er utilregnelig, og man kan derfor ikke forvente, at han vil aflevere sit mandat tilbage til partiet frivilligt. Således står regeringen tilbage med et meget spinkelt flertal, hvis Stephensen tager mandat nummer 89 med sig ud af bussen og ned på bagerste række i folketingssalen ved siden af Lars Boje Mathiesen.
Hvor Moderaternes Jeppe Søe engang investerede i internetdomænerne netfisse.dk, sexfan.dk, cybersafter.dk og sexsnak.dk, så har jeg selv satset på, at klovnebussen.dk en skønne dag vil blive mange penge værd. Indtil det sker, har jeg meget passende viderestillet domænet til den siddende regerings hjemmeside.
En kvinde vi ka’ li’
Det er naturligvis svært at tage Jon Stephensen under kærlig behandling denne fredag uden også at sende en lille tanke til dronningen af den danske fagbevægelse, Lizette Risgaard. Stephensen er bare et halvt år ældre end 62-årige Risgaard, og hvis det skulle være gået nogens næse forbi, så afslørede Berlingske og Ekstra Bladet fredag morgen, at hun i årevis også har haft svært ved at holde sig fra de yngre ansatte i sin organisation. Lizette Risgaard har beklaget på Facebook og været til fransk vask og strygning fra morgenstunden hos FH’s forretningsudvalg, der består af landets mest indflydelsesrige fagbosser.
Én ting er selvfølgelig, at Risgaards opførsel er dybt pinlig og uværdig for en kvinde i hendes position, men noget andet og lige så alvorligt er jo, at hun må være fuldstændig tabt bag en vogn. Hun har flere gange talt offentligt om vigtigheden af at bekæmpe upassende adfærd på arbejdspladser. Blandt andet i oktober 2020, da Risgaard var medunderskriver på et brev, hvor det fremgik, at fagbevægelsen ville gå forrest i kampen mod sexchikane og krænkende adfærd. Ifølge Berlingske er flere af de grænseoverskridende hændelser sket efter denne udmelding.
Det er virkelig syret, at hun har kigget på Frank Jensen, Morten Østergaard og alle de andre gramsemænd, skrevet under på, at den slags vil hun gå forrest for at bekæmpe, og så givet sig til at rage løs på yngre medarbejdere. Den eneste forklaring må simpelthen være, at hun har en skrue løs.
Indtil videre er Risgaard stadig i sit job, og hun er ikke engang blevet hjemsendt, mens sagerne undersøges, hvilket måske er det bedste eksempel, vi nogensinde kommer til at få på, at den danske fagbevægelse er uhelbredeligt syg. HK’s forbundsformand, Anja C. Jensen, har tidligere brystet sig af at være tilhænger af “nultolerance” over for krænkende adfærd. Hvordan det hænger sammen med, at hun ikke vil sparke Risgaard ud efter talrige sager om krænkende adfærd, forklarede hun sådan her til den fremmødte presse:
“For mig handler nultolerance ikke om, at man ikke må begå fejl. Men om, at man gør noget ved det, når man bliver bevidst om, at man har begået fejl.”
Set i lyset af, at Berlingske og Ekstra Bladet bringer eksempler på gramseri, der har stået på fra 2016–2021, er det citat så idiotisk, at Anja C. Jensen er en oplagt kandidat som første modtager af Dunning Kruger-prisen, den dag en sådan forhåbentlig bliver uddelt.
Samtidig trænger et andet vigtigt spørgsmål sig på: Kan man forestille sig, at en mand i samme ekstremt magtfulde position ville kunne overleve så mange eksempler på gramserier? Frank Jensen røg som overborgmester i København med noget, der lyder som en meget tilsvarende adfærd, mens tidligere 3F-formand Per Christensen blev sat på porten, fordi han levede et dobbeltliv og havde mistet al troværdighed. Er det mindre slemt, når magtfulde kvinder misbruger deres magt, end når mænd gør? Det synes jeg ikke.
Hvis du endnu ikke har læst historierne om Risgaard hos vores to konkurrenter, bør du lige bruge ti minutter af din dag på det. Om ikke andet så bare for at deltage i denne skøre afstemning inde på eb.dk:
Jeg har selv sat kryds ved “Det kan jeg ikke huske”.
Under kølerhjelmen på MeeW
I sidste uges nyhedsbrev lovede jeg, at der ville komme gode opsigtsvækkende historier fra redaktionslokalet i denne uge, og jeg mener bestemt ikke, at jeg oversolgte noget.
Hvis du ikke allerede har læst eller lyttet til vores seneste artikel om Dr. Armin Kavousi og hans tech-komet MeeW, så vil jeg virkelig anbefale dig at komme igang. Du finder den her.
Det havde voldsomme konsekvenser, da Frihedsbrevet i starten af marts afslørede, at tech-virksomheden MeeW, der stod til at blive årets første børsnotering, var ledet og ejet af en mand med en mildt sagt livlig fantasi.
Efter Frihedsbrevets afsløring gik der få dage, før børsnoteringen gik i vasken, og 23 dage før virksomheden gik konkurs. Siden har det været et åbent spørgsmål, hvordan en virksomhed, der i medierne blev beskrevet som en “fremadstormende iværksættervirksomhed”, og som havde gennemgået en due diligence-proces, kunne knække nakken på bare tre uger, på grund af en kritisk historie om de løgne, som selskabets direktør havde rendt rundt i offentligheden og fortalt.
I onsdags kunne vi endelig fortælle Frihedsbrevets læsere og lyttere, hvad der egentlig foregik inde i den mystiske virksomhed. Ved hjælp af interne mails og dokumenter kunne vores finansredaktion afsløre, at MeeW var i så store finansielle problemer, at selskabet en måned før børsnoteringen løb tør for penge. Der kunne hverken udbetales løn eller betales regninger. Samtidig pumpede selskabet dets omsætning op ved at udstede tvivlsomme fakturaer til egne virksomheder, og man lånte penge i forskellige banker ved ikke at være ærlig om, hvad pengene skulle bruges til. Børsnoteringen af selskabet var en livsnødvendighed, og da den gik i vasken, væltede korthuset.
De interne mails i ledelsen er vild læsning og får en ekspert til at kalde det hele for et “internet-scam”. Hvis ikke de investorer, som allerede havde tegnet sig for 18 millioner kroner i forbindelse med børsnoteringen, har Frihedsbrevet med i sine aftenbønner, så forstår jeg ingenting.
Jeg kan i øvrigt fortælle, at der er flere spændende historier på vej om børsskandalen i næste uge, hvor en stor dansk bank blandt andet bliver trukket ind i miseren, så hold øje med Frihedsbrevets app eller Frihedsbrevet.dk.
Med Novo til højbords
Hvad er du ellers gået glip af, hvis du ikke har læst Frihedsbrevet denne uge?
Jo, jeg kan blandt andet anbefale en historie fra vores finansredaktion, der handler om, hvordan Novo Nordisk Fonden fik held til at præge den daværende regerings sundhedsreform.
Faktisk var fonden så allestedsnærværende i forhandlingerne, at Enhedslistens Peder Hvelplund følte, at Novo sad med til bords i forhandlingslokalet.
Læs eller lyt til den historie her.
Bilagssagernes sluttede cirkel
Og så er jeg selvfølgelig også nødt til at anbefale fredagens historie om Lars Løkke Rasmussen, der nu bliver trukket ind i Rasmus Prehns bilagssag, hvilket jo gør, at cirklen endelig er sluttet. For da Løkkes bilagssager kørte for fuld hammer i 00’erne, sad Rasmus Prehn altid klar ved telefonen, når journalisterne ringede for at afæske ham en kritisk kommentar om Løkkes bilag.
Da Rasmus Prehn så mange år senere selv blev udviklingsminister, kunne han selvfølgelig heller ikke selv kende forskel på sit eget kreditkort og skatteborgernes og præsterede endda at indlevere et bilag med et falskt navn på til ministeriet.
Nu har Lars Løkke så overtaget Rasmus Prehns sag, da bilaget formelt set ligger inde i Udenrigsministeriet. Forvirret? Det forstår jeg godt. Men bare tænk på, at det er lidt ligesom filmen Inception med Leonardo DiCaprio i hovedrollen, men hvor man i det her tilfælde kommer dybere og dybere ned i nogle kvitteringer fra besøg på mellemdyre restauranter, køb af tivolistænger, brillelim og haps-dogs.
Grunden til, at Lars Løkke bliver trukket ind i Prehns sag om den falske medspiser, er, fordi Udenrigsministeriet gang på gang har afvist, at Prehn havde pligt til at oplyse, hvem han i virkeligheden spiste middag med på statens regning.
Udenrigsministeriet har således oplyst, at ministeriet forstår reglerne sådan, at det er nok blot at skrive en titel – eksempelvis “en journalist” – når man har spist middag på statens regning med en gæst og bagefter skal aflevere et bilag til ministeriet.
En udlægning, som Lars Løkke Rasmussen i et nyt folketingssvar hævder, at Rigsrevisionen skulle have blåstemplet. Her opstår problemet så for Løkke, for det afviser Rigsrevisionen nemlig over for Frihedsbrevet, ligesom flere eksperter går i rette med svaret. Eksperterne vurderer, at Løkkes svar til Folketinget er vildledende, og at den slags er et brud på ministeransvarlighedslovens §5, stk. 2.
Læs eller lyt til historien her.
Hvad er fællesnævneren så for denne uges historier fra Frihedsbrevet? Jo, det er såmænd, at det er god, magtkritisk journalistik, som svirper dejlig hårdt. Hvis du mener, at den slags er vigtigt at støtte, så er det altså bare om at melde dig ind. Er du allerede selv medlem, så anbefal os endelig til dine venner. Jo flere vi bliver, jo mere journalistik kan vi udkomme med.
Rigtig god weekend.
Bedste hilsner
Kristoffer Eriksen, chefredaktør, Frihedsbrevet