Når man har fulgt flit­tigt med i valg­kam­pen, som jeg har, så er til­stan­den i dansk poli­tik lige nu mildt sagt et para­doks. Met­te Fre­de­rik­sen har ikke mis­set en chan­ce for at beto­ne, hvor alvor­lig en situ­a­tion lan­det står i med krig i Ukrai­ne, ener­gik­ri­se og inf­la­tio­nen. Det sam­me er i vari­e­ren­de styr­ke gjal­det fra de andre par­ti­le­de­re. Og hele Soci­al­de­mo­kra­tiets effek­ti­ve valg­kampag­ne har været byg­get op om at ind­g­y­de frygt hos dan­sker­ne. Usik­ker­hed og frygt. Der­for skul­le vi stem­me på Met­te, for hen­de ken­der vi jo, og hen­de ved vi, hvor vi har. Hun er nem­lig god til at sam­ar­bej­de og klip­pe­fast, når det blæ­ser, er vi ble­vet for­talt igen igen.