Fri Kristoffer #3: Jeg tror, det er godt, at I har fundet vintertøjet frem
Når man har fulgt flittigt med i valgkampen, som jeg har, så er tilstanden i dansk politik lige nu mildt sagt et paradoks. Mette Frederiksen har ikke misset en chance for at betone, hvor alvorlig en situation landet står i med krig i Ukraine, energikrise og inflationen. Det samme er i varierende styrke gjaldet fra de andre partiledere. Og hele Socialdemokratiets effektive valgkampagne har været bygget op om at indgyde frygt hos danskerne. Usikkerhed og frygt. Derfor skulle vi stemme på Mette, for hende kender vi jo, og hende ved vi, hvor vi har. Hun er nemlig god til at samarbejde og klippefast, når det blæser, er vi blevet fortalt igen igen.
Især Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har hver gang lejligheden har budt sig i partilederrunderne understreget, hvor vigtigt det er, at vi får hjulpet alle de mennesker, der er hårdt pressede af stigende priser. Ikke nu, men nu, nu, nu! Hver gang, han har sagt det, har Mette Frederiksen stået og nikket. Det var tydeligvis meget vigtigt for statsministeren også, at vi i denne akutte situation fik hjulpet de danskere, der lige om lidt sidder og fryser i deres stuer, fordi de ikke har råd til at tænde for radiatoren.
Paradokset består selvfølgelig i, at Mette Frederiksen nu her efter valget, hvor hun står som den helt store vinder, ikke virker synderligt fortravlet længere. I morges tog hun hul på forhandlingerne på Marienborg, og der trak hun på skuldrene, da de fremmødte journalister spurgte, hvor lang tid hun mon forventede, der ville gå, før en ny regering var på plads.
“Jeg tror, det er godt, at I har fundet vintertøjet frem,” sagde hun og smilte stort, som om hun ikke kunne være mere ligeglad.
Medmindre det er gået min næse forbi, at der sideløbende med regeringsforhandlingerne kører et separat forhandlingsspor om akuthjælp til nødlidende danskere, så må alle de vælgere, der stemte på Mette Frederiksen, fordi hun lovede at “passe på fremtiden” og få alle trygt gennem krisen, bare sluge det skuldertræk. Det kan godt være, I fryser, men Mette Frederiksen har en teaterforestilling, der skal føres ud i livet, og så må familien Danmark jo bare gøre som journalisterne foran Marienborg og finde vintertøjet frem fredag aften i sofaen. Men hvem siger egentlig også, at man ikke kan nyde ugens udgave af Vild Med Dans iført dynejakke og med en skål havregrød mellem lufferne?
Jeg forudså det parlamentariske kaos i mit seneste nyhedsbrev, men det var næppe nogen særligt indsigtsfuld analyse, da det har stået klart for enhver, der har fulgt med i både meningsmålinger og de forskellige politikeres ultimative krav til hinanden, at den her brede regering hen over midten er et æg, som en syg høne har lagt.
Mit bedste gæt er, at vi efter længere tids meningsløse forhandlinger ender med en ren rød regering. Vejen er i hvert fald banet for den, efter Mette Frederiksens radikale plageånd Sofie Carsten Nielsen er smuttet og er blevet erstattet af et mere spiseligt alternativ.
Derudover: Er der virkelig nogen, der tror på, at Mette Frederiksen gider at have Jakob Ellemann-Jensen eller Søren Pape siddende med til bords i regeringens sikkerheds- og koordinationsudvalg, mens hele FE-sagen skal kulegraves? Jeg gør i hvert fald ikke, men vi lever selvfølgelig i en skør tid, hvor alting kan ske, hvilket virkelig blev understreget, da Mette Frederiksens tro væbner Martin Rossen pludselig gjorde sin entré midt i regeringsforhandlingerne på Marienborg her til formiddag.
Hvad en vice president fra det private erhvervsliv skulle der, undrede den samlede presse sig naturligvis over, indtil Bo Tengberg, Mette Frederiksens ægtemand, gav den i rollen som pressechef og kom ud og informerede journalisterne om, at Rossen altså bare var kommet for at hente sin motorcykel. Lidt skuffende, da jeg ellers personligt tror, at det, Danmark har brug for, er en bred regering over midten med Socialdemokratiet og Danfoss.
Prehn med røven i vandskorpen
Mens vi venter på, at Mette Frederiksen inde på Marienborg får syet sig et flot patchwork-tæppe af brudte valgløfter, tænker jeg, at vi her i mit tredje nyhedsbrev skal se lidt nærmere på, hvordan det er gået alle de folketingskandidater, der i valgkampen har været underlagt vores kritiske blik her på Frihedsbrevet, og hvem er mere oplagt at starte med end den gode gamle guffeminister, Rasmus Prehn?
Indrømmet, jeg har selv skrevet alt for meget om den fascinerende figur, som Prehn altså er, i tidligere nyhedsbreve. Samtidig har Frihedsbrevets journalister bragt den ene afsløring efter den anden, der har tegnet et billede af en anløben minister. Afsløringer af mærkelige middage, hans voldsomme forbrug af indenrigsflyvninger, de utrolige udgifter, han har forsøgt at tørre af på skatteborgerne, og om hans tænketank for socialdemokrater plus det løse, der blev trakteret til Michelin-kuvertpris og så videre, og så videre.
Senest blev Prehns kredsformand også afsløret i at ville tage imod penge fra Champagnedrengen Mads Dinesen ved at omgå partistøtteloven, fordi som han i et efterfølgende interview med Frihedsbrevet sagde:
“50.000 kroner er alligevel 50.000 kroner”.
Der har siden forsommeren i det hele taget været meget fokus på Rasmus Prehns dårlige sager i de fleste medier, og derfor har jeg været spændt på, om vælgerne ville straffe det.
Og det må man sige, de gjorde. Kun 62 stemmer var han fra at ryge ud af Folketinget. Samlet set er Prehn gået fra et personligt stemmetal på 5.692 i 2019 til blot 1.899 stemmer ved tirsdagens valg. På især Frihedsbrevets og Ekstra Bladets vegne vil jeg gerne sende en stor tak til de 1.899 meget tilgivende nordjyder, der har sikret, at vi kan fortsætte med at skrive om Rasmus Prehns gøren og laden.
Hånden i krukken
Af de andre politikere, som kom til at stikke labben ned i Champagnedrengens honningkrukke, var Carl Andersen fra Liberal Alliance, som på vegne af Henrik Dahl gerne ville være med til at omgå partistøttereglerne for en klækkelig donation. Carl Andersen var opstillet som nummer to for Liberal Alliance i Syd- og Sønderjylland, men selvom partiet faktisk fik to mandater dér, gik sønderjyderne med en anden end ham.
SF’s Carl Valentin, der ikke har villet stille op til interview med Frihedsbrevet, efter hans kampagnemedarbejder også gik i Mads Dinesens fælde, fik et fint valg i København og fortsætter i Folketinget.
Det samme gør SF’s Theresa Berg Andersen, som også var villig til at omgå loven om partistøtte, da Dinesen ringede til hende.
Af de andre, der røg i Frihedsbrevets partistøttefælde, men blev valgt til Folketinget, er Moderaternes Jon Stephensen, Venstres Thomas Danielsen, Konservatives Mai Mercado, Nye Borgerliges Mette Thiesen og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen.
Genvalg til Folketinget fik også Radikales Martin Lidegaard, hvis kampagnefolk heller ikke kunne stå for et lidt for godt tilbud, og han er endda blevet forfremmet til ny politisk leder.
Den tidligere konservative minister Jacob Axel Nielsen, som også tog maddingen, kom ikke ind, ligesom det blev et stort nej tak til Kristendemokraterne, hvis partisekretær heller ikke kunne modstå fristelsen fra Mads Dinesen.
Socialdemokratiske finter
Socialdemokratiets supertalent, der snart er for gammel og erfaren til at blive kaldt et talent, Peter Hummelgaard, var en af de første, som vi på Frihedsbrevet bragte kritiske historier om i begyndelsen af valgkampen. De handlede dels om den fungerende beskæftigelsesministers brug af skyggekandidater, men også om et ulovligt rentefrit lån på 50.000 kroner, som han modtog som studerende, og som han først betalte tilbage efter trusler om at ryge i både RKI og til inkasso. Peter Hummelgaard fik et udmærket valg med hele 9.321 stemmer og kom sikkert ind i Folketinget.
Hummelgaards kollega Ida Auken, der i øjeblikket er socialdemokrat, gik 12.000 stemmer tilbage og fik et rigtig dårligt valg sammenlignet med det seneste. Hun kom dog også sikkert ind til trods for Frihedsbrevets historie om, at hun ikke har betalt skat af den løn, som hun har optjent hos netværksvirksomheden Samuelsen ved siden af sit folketingsarbejde, men som hun i stedet fik omdirigeret som en donation til sin egen forening.
En sjælden ros til Radikale
Og nu vi er ved den finte, så var det jo det samme nummer, som Radikales Sofie Carsten Nielsen lavede, efter hun havde bijobbet for Samuelsen. Her var det 47.000 kroner, som i 2019 ikke blev beskattet, fordi Sofie Carsten Nielsen syntes, at de penge, hun havde tjent, hellere skulle gå til valgkamp end til velfærd.
Sofie Carsten Nielsen fik et dårligt valg, men kom akkurat ind i Folketinget. Til gengæld trak hun sig dagen efter valget som politisk leder for Radikale Venstre, hvilket kom som en overraskelse for de fleste.
Jeg har tidligere skrevet kritisk om Sofie Carsten Nielsen på grund af den taktløse ageren i kølvandet på Minkkommissionens beretning. Sofie Carsten Nielsen var rejst på sommerferie i Frankrig, mens den sønderlemmende kritik haglede ned over embedsværket og den statsminister, som hun holdt hånden under. Hun meddelte fra det sydfranske, at Radikale ikke ville kræve en advokatvurdering, men bare ville have et valg, inden Folketinget åbnede igen. Beslutninger, som alle undtagen Radikale kunne se var fuldkommen håbløse og umulige at forklare.
En ting, som politikerne taler utroligt meget om, er at tage ansvar. De fortæller hele tiden, hvor villige de er til at “tage ansvaret på sig”, og hvor vigtigt det er at tage ansvar for sine fejl. De siger det så meget, at det helt er holdt op med at betyde noget. Det er bare noget, man siger, fordi det lyder rigtigt, voksent og statsmandsagtigt og som noget, man skal sige, når der står et tv-kamera foran én. Sofie Carsten Nielsen sagde også på valgaftenen i sin tabertale, at hun tog det fulde ansvar for det frygtelige valg, og så troede jeg faktisk, at det ville blive ved de meningsløse ord.
Men Sofie Carsten Nielsen tog faktisk ansvar og gik af som politisk leder, og det kan man ikke andet end at have meget stor respekt for. Det er sejt i en tid, hvor politiske ledere nærmest skal slæbes væk fra formandsstolen med en shotgun for panden.
Efter Konservatives ligeledes forfærdelige valg bemærkede jeg for eksempel, hvordan Søren Pape Poulsen svarede: “Er det et seriøst spørgsmål?”, da en journalist på valgaftenen spurgte ham, om han havde tænkt sig at trække sig. Som om selve tanken om, at han skulle trække sig oven på så katastrofalt et valg, var lige så mærkelig, som hvis journalisten havde spurgt ham, om han egentlig godt kunne tænke sig at prøve at dyrke S/M‑sex med en ræv.
Nej, så er der altså omvendt noget virkelig beundringsværdigt over selv at kunne se skriften på væggen og forlade posten med værdighed. Det minder mig om dengang i 2013, hvor den radikale Christian Friis Bach frivilligt gik af som udviklingsminister, efter at han ubevidst var kommet til at give forkerte oplysninger til Folketinget om GGGI-sagen.
Ingen forlangte hans afgang, hverken Friis Bachs formand Margrethe Vestager eller oppositionen, “(…) men det er en alvorlig fejl, og det er en alvorlig sag. Det er mig, der videregiver de fejlagtige oplysninger. Det er entydigt mit ansvar, og derfor går jeg af som minister,” sagde Christian Friis Bach dengang som forklaring på, hvorfor han alligevel forlod bygningen.
Sådan tager man ansvar, og interessant nok har Christian Friis Bach netop gjort comeback i den decimerede radikale folketingsgruppe, der nu skal ledes af dansegulvets konge Martin Lidegaard.
Kviklån
En historie, der dejligt velsignende ikke handler om valget, og som jeg også lige vil fremhæve fra denne uge, var vores historie fra Fri Finans, som er dykket ned i den dunkle verden for private lån. I Facebook-grupper og på hjemmesider kan danskere i pengenød få adgang til hurtige penge ved at låne af private udlånere, hvilket, jeg personligt tænker, kan blive et stort hit for magtesløse danskere, jo længere ind i vinteren vi kommer. Ganske ofte er lånene så dyre, at de er ulovlige, og det kan også være ganske risikabelt for lånerne, hvis pengene ikke kan betales tilbage til aftalt tid. Sjældent risikerer man en brækket arm ved et lån i banken, men det gør man altså her.
Der er bestemt ikke tale om mennesker, som af et rent hjerte låner penge ud til de nødlidende. Tværtimod er der tale om dybt organiserede udlån til nogle af de mennesker i samfundet, som oftest har det sværest. Frihedsbrevet kunne afsløre, hvordan udlånerne udnytter hinandens adgang til både CPR-registret og i nogle tilfælde sågar medarbejdersystemet i Forsvaret til at slå kommende lånere og dårlige betalere op.
Det er ikke, fordi politikerne ikke var advaret om, at markedet for private lån kunne blusse op. De seneste to år er markedet fordoblet i størrelse, efter man effektivt lukkede markedet for kviklån med en ny lov. Alligevel har man stort set vendt det blinde øje til. Gang på gang har erhvervsminister Simon Kollerup henvist til, at det er Finanstilsynet, som skal gribe ind overfor de ulovlige lån. Men som Frihedsbrevet kunne fortælle i sommer, så har de ikke politianmeldt så meget som én eneste udlåner. Nok har man givet Finanstilsynet opgaven med at regulere et anarkistisk lånemarked, men man har ikke givet dem redskaberne til det. Gemmer en udlåner sig eksempelvis bag en falsk profil på Facebook, har Finanstilsynet ingen muligheder for at finde ud af, hvem der står bag lånene.
Så mens politikerne har travlt med bogstavleg inde på Marienborg, vil vores finansredaktion i mellemtiden holde et vågent øje med den boomende sorte låneøkonomi.
Alternativet tager nok engang afstand fra sig selv
Her til sidst føler jeg behov for lige at sende et shoutout til Alternativets forperson Franciska Rosenkilde, som mislykkedes med sit forsøg på at slå danmarksrekord i hurtigste løftebrud efter et folketingsvalg. Dagen efter valget sagde hun til Jyllands-Posten, at Alternativet alligevel ikke mente, at der skulle laves en advokatvurdering af, om der er grundlag for at føre en rigsretssag mod Mette Frederiksen ovenpå Minkkommissionens beretning. Det havde Alternativet ellers sagt indtil nu, men der skulle altså ikke gå mange timer, før Alternativets vælgere kunne opleve den første kovending fra deres parti.
Her til formiddag kom så endnu en kovending fra partiet, da Franciska Rosenkilde gik på Twitter og skrev, at partiet alligevel støtter en advokatvurdering af minksagen.
“Helt ærligt, jeg var for hurtig,” skrev snurretoppen og forklarede sig med, at hun egentlig havde mest lyst til at se fremad, og at hun i øvrigt ikke havde sovet nok, og at hun bagefter var blevet banket på plads af sin folketingsgruppe, som var enige om, at de mente noget andet end partilederen.
Pludselig ligner Alternativet ikke længere det professionelle alternativ til Frie Grønne og Sikandar Siddique, men nærmere det, de altid har været, nemlig alternativet til den sunde fornuft. Jeg kan ikke lade være med at sende tankerne tilbage til 2015, hvor Uzma Ahmed, Alternativets daværende integrationsordfører, i en pressemeddelelse ytrede de legendariske ord: “Jeg tager afstand fra mig selv”, efter hun var kommet til at udtale sig i strid med partilinjen.
I disse usikre tider er det da i det mindste rart at vide, at nogle ting er konstante.
Imens kan vi andre more os ved tanken om, hvordan Mette Frederiksen må sidde på Marienborg med udspilede pupiller og kigge på den nye betaversion af Alternativet, der risikerer at skulle agere parlamentarisk grundlag under en rød regering.
Og så vil jeg blot minde om, hvor vigtigt det er, at du er med til at støtte et frit og kompromisløst uafhængigt medie som Frihedsbrevet. Som min chefredaktør-kollega Mads Brügger tidligere har opfordret vores læsere til, med stor succes i øvrigt, har jeg en udfordring til dig: De første to ugers medlemskab af Frihedsbrevet er jo gratis, så det koster dig ingenting at melde dig ind, hente appen, gå på opdagelse bag betalingsvæggen og for eksempel dykke ned i vores artikler om partistøttesagen, podcasten om Fields eller Den talentfulde fru Hjorth, og hvad vi ellers har på hylderne.
Hvis du på den trettende dag når frem til, at adgangen til hele dette hastigt voksende univers – mod min klare forventning – ikke er noget, du vil betale for, skal du ikke høre et ondt ord fra mig, hvis du melder dig ud igen. For så har du givet Frihedsbrevet en fair chance, og det er alt, hvad jeg beder om.
Den røde engel
Jeg håber, du får en rigtig god og velfortjent weekend, og at du kører ind i den som Martin Rossen:
Bedste hilsner
Kristoffer Eriksen, chefredaktør Frihedsbrevet