Fri Kri­stof­fer #5: Ja, jeg har købt klovnebussen.dk, og du gæt­ter aldrig, hvor det link fører hen


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores lydleverandør.

Er du på Twit­ter? Hvis ikke, så kom dog på Twit­ter for helvede! 

Det soci­a­le medie er det skø­re­ste for­sam­lings­hus, den­ne ver­den har set, og en evig kil­de til under­hold­ning. Sam­ti­dig er det efter­hån­den et stort spørgs­måls­tegn, om Twit­ter over­ho­ve­det over­le­ver, efter rig­mand og super­fre­ak Elon Musk har købt den vir­tu­el­le tos­se­an­stalt for 44 mil­li­ar­der dol­lars. Lige nu er der end­da folk, der gæt­ter på, at virk­som­he­den ikke over­le­ver den kom­men­de weekend. 

Jeg glæ­der mig vir­ke­lig til, at doku­men­ta­ren om Musks over­ta­gel­se af Twit­ter bli­ver lavet. De før­ste tre-fire uger efter han køb­te sig ind, har Tesla-mil­li­ar­dæ­ren fyret halv­de­len af med­ar­bej­der­ne og sendt mails ud til resten, der vil­le få Jor­dan Bel­fort til at gis­pe efter vej­ret. Fyrin­ger­ne bevir­ker til­sy­ne­la­den­de, at Twit­ters kon­trol­cen­ter er i knæ, og at plat­for­men plud­se­lig er ble­vet over­svøm­met med bots og andet utøj, for­di der ikke er mode­ra­to­rer nok til at hol­de skik på det hele. 

Sam­ti­dig har Elon Musk meldt ud, at han ikke ved, om Twit­ter går kon­kurs lige om lidt, og der­for har han lan­ce­ret et nyt til­tag: Frem­over skal det koste otte dol­lars om måne­den at have et lil­le blåt flu­e­ben ud for ens Twit­ter-navn. Iko­net har Twit­ters bru­ge­re ind­til for nylig for­bun­det med, at en pro­fil er “veri­fi­ce­ret”, sådan så folk på Twit­ter kan bli­ve for­vis­set om, at pro­fi­len til­hø­rer en rig­tig offent­lig per­son eller virk­som­hed – og at der alt­så ikke er tale om en falsk profil. 

Men nu kan alle alt­så for det, der sva­rer til 57 kro­ner om måne­den, få et fint lil­le blåt flu­e­ben. Man må give Elon Musk, at han rider sam­me dag, som han sad­ler, så det nye for­ret­nings­til­tag er ble­vet rul­let ud med lynets hast med gud­dom­me­lig under­hold­ning til følge. 

Her­li­ge inter­net­trolls skynd­te sig nem­lig at udnyt­te det nye til­tags svag­he­der og køb­te en mas­se Twit­ter-pro­fi­ler, der for eksem­pel udgav sig for at være Musks egen virk­som­hed Tesla, der plud­se­lig skrev på Twit­ter: “BREAKING: A second Tesla has hit the Wor­ld Tra­de Center”. 

En mor­bid joke, som selv­føl­ge­lig er let at afko­de som net­op dét: En joke. Vær­re gik det for medi­ci­nal­virk­som­he­den Eli Lil­ly, en kon­kur­rent til dan­ske Novo Nor­disk, der højst opsigtsvæk­ken­de meld­te ud, at de nu vil­le give deres insulin væk gra­tis. Sel­ska­bets aktie styrt­dyk­ke­de straks der­ef­ter ved udsig­ten til, at insulin-guld­kal­ven var død. Det sam­me gjor­de Novos i øvrigt. Se, dét er alt­så en prank, der træk­ker tæn­der ud! 

Som én, der vir­ke­lig sæt­ter pris på en ramsal­tet pra­cti­cal joke, har jeg fulgt nær­mest manisk med i, hvor­dan inter­net­tets mester­trol­de har fyret den af, og det har været kosteligt. 

I’m a Danish editor-in-chief

Det blå flu­e­ben for otte dol­lars er ikke rul­let ud i Dan­mark end­nu, så det er nok for­kla­rin­gen på, at man ikke også her­hjem­me er ble­vet over­svøm­met med twe­ets fra for eksem­pel Ecco, der helt ud af det blå mel­der ud, at de luk­ker alle deres butik­ker i Rusland, for­di det nu er gået op for dem, at det selv­føl­ge­lig er det ene­ste rig­ti­ge at gøre, og at virk­som­he­den i øvrigt done­rer hele årets over­skud til Søren Pind og Jarl Cor­du­as Ukraine-komité. 

Eller en veri­fi­ce­ret Kon­ge­hu­set-pro­fil, der twe­e­ter, at H.K.H. Prins Joa­chim træn­ger til lidt luft­for­an­dring, og at man med stor glæ­de kan med­dele, at han er ble­vet ansat som den nye for­svar­sat­ta­ché i Qatar. 

Ja, der er man­ge mulig­he­der, men det kræ­ver jo, at Twit­ter over­le­ver styr­vol­ten Musk. Og det håber jeg, at det soci­a­le medie gør, for som jeg skrev ind­led­nings­vis, er det alt­så en uvur­der­lig kil­de til underholdning. 

Tag nu for eksem­pel Ber­ling­s­kes ansvars­ha­ven­de che­fre­dak­tør, Tom Jen­sen, der i ugens løb twe­e­te­de det­te hen­vendt til Twit­ters nye ejer omhand­len­de inva­sio­nen af de man­ge fal­ske følgere: 

Bemærk især sid­ste sæt­ning: “I’m a Danish edi­tor-in-chief”. Som om Elon Musk, der er god for rundt reg­net 1.400 mil­li­ar­der kro­ner og bli­ver omtalt på Twit­ter cir­ka ti gan­ge i sekun­det, spær­rer øjne­ne op og skyn­der sig at kom­me med en rede­gø­rel­se, alt hvad rem­mer og tøj kan hol­de, for Tom Jen­sen er jo en Danish edi­tor-in-chief!

Ople­vel­sen af egen vig­tig­hed fejl­er i hvert fald ikke noget i den dan­ske medi­e­bran­ches høje­re luft­lag, og det min­der mig om i som­mer, hvor Poli­ti­ken skrev en leder med den sel­vind­bild­ske over­skrift: “Stop så de trus­ler, Kina!” 

Anled­nin­gen var, at Kinas præ­si­dent Xi Jin­ping igen hav­de meldt ud, at Taiwan skul­le gen­for­e­nes med Kina – om nød­ven­digt med magt. Her tænk­te man lige i leder­kol­le­gi­et på Råd­hus­plad­sen, at man nok skul­le få Kina på andre tan­ker. For er der én ting, en mand som Xi Jin­ping ikke vil, så er det at få med Chri­sti­an Jen­sen og co. at bestille! 

Lige så godt var det, da sam­me avis kom med den­ne appel: “Tag ansvar, Tali­ban” en måneds tid inden Tali­ban væl­te­de Afg­ha­ni­stans hoved­stad Kabul. Jojo, det kan godt være, at ter­r­or­be­væ­gel­sen har lig­get i krig med den vest­li­ge ver­den i to årti­er, men det har nok alli­ge­vel givet stof til eftertan­ke, når de selv­go­des ynd­lings­a­vis mel­der så kon­tant ud. Som i den gode gam­le bør­ne­hi­sto­rie, hvor musen sad oven­på ele­fan­ten og sag­de: “Nøj, hvor vi gungrer!” 

Klov­ne­bus­sen

Det er alt­så blandt andet den slags gode sager, jeg er ban­ge for at miste, hvis Twit­ter luk­ker og sluk­ker. Selv­føl­ge­lig vil vi altid have Poli­ti­ken at more os over, men selv det bli­ver jo tri­vi­elt på et tidspunkt. 

Jeg har i ugens løb også været meget fasci­ne­ret af en anden Twit­ter-tråd, som invol­ve­rer Mode­ra­ter­nes Jakob Engel-Sch­midt og Jep­pe Søe på den ene side og den poli­ti­ske kom­men­ta­tor Lars Tri­er Mogen­sen på den anden. 

Jeg sad læn­ge og fun­de­re­de over, hvor­for mon to nyvalg­te fol­ke­tings­po­li­ti­ke­re tager sådan på vej over, at deres par­ti bli­ver kaldt en klov­ne­bus, da det jo umid­del­bart synes meget harm­løst, men så slog det mig: Det gør nas, for­di der er noget om snakken. 

Tri­er Mogen­sen har med udtryk­ket ramt et meget ømt punkt, som gør ondt, rig­tig ondt, på Moderaterne. 

Tag nu for eksem­pel Jakob Engel-Sch­midt selv. I den bre­de offent­lig­hed er han især for­bun­det med én sag, nem­lig den­gang han blev taget i at køre rundt i sin bil under påvirk­ning af kokain. Ikke vildt smart, når man sid­der i Fol­ke­tin­get, men hvad, der hel­ler ikke var smart, er, at han løj om det inter­nt i Ven­stre, da han blev spurgt. 

Efter han blev knal­det af poli­ti­et, håbe­de han, at ingen vil­le opda­ge det og skif­te­de til et job som uddan­nel­ses­di­rek­tør på han­dels­sko­len Niels Bro­ck. Et job, der røg, da Ekstra Bla­det bre­a­ke­de nyhe­den om Jakob Engel-Sch­midts narko­kør­sel. Det kan godt være, at det ikke gør Jakob Engel-Sch­midt til en klovn for tid og evig­hed, men det er immer­væk de fær­re­ste fol­ke­tings­po­li­ti­ke­re, der snif­fer kokain og kører bil. Klov­ne er i øvrigt kendt for at køre i meget små biler, men om det også var til­fæl­det den­gang med kokai­nen, mel­der histo­ri­en intet om. 

Advo­kat­k­lov­nen

På Fri­heds­bre­vet har vi skre­vet man­ge artik­ler om den nyvalg­te Tobi­as Grot­kjær Elm­strøm, der træ­der ind i Fol­ke­tin­get med en kar­ri­e­re som advo­kat bag sig. Han har navn­lig beskæf­ti­get sig med udlæn­din­ge­ret og har hjul­pet tal­ri­ge asylan­sø­ge­re. Måske der­for har han hur­tigt været udset som Lars Løk­kes es i ærmet, når det kom­mer til udlæn­din­gepo­li­tik­ken, hvil­ket blandt andet kom til udtryk, da de to skrev en kro­nik sammen. 

På Fri­heds­bre­vet har vi dog bragt den ene mere utro­li­ge histo­rie efter den anden om, hvor­dan Tobi­as Grot­kjær Elm­strøm har sjo­flet sine kli­en­ter med kæm­pebø­der i Advo­kat­næv­net til føl­ge. Sene­st i den­ne uge kun­ne vi afslø­re, hvor­dan en soma­lisk asylan­sø­ger fik afslag på sin ophold­stil­la­del­se på grund af en fejl, som Grot­kjær Elm­strøm hav­de lavet. Først efter kvin­den skif­te­de til en ordent­lig advo­kat, fik hun i øvrigt ophold­stil­la­del­se. Det er svært at for­tæn­ke soma­li­e­ren i det hvis hun synes, at det da vist er en vær­re klovn, vi har fået ind på Christiansborg. 

Tea­ter­k­lov­nen

Så er der selv­føl­ge­lig de man­ge sager om den detro­ni­se­re­de tea­ter­di­rek­tør Jon Step­hen­sen, der er skre­vet mangt og meget om, og som, jeg fak­tisk ikke tror, tager vide­re anstød over bli­ve sat ind i en klov­ne­bus. En klovn er vel ret beset noget fint i tea­ter­ver­de­nen, og lige i Jon Step­hen­sens til­fæl­de kan man end­da ind­ven­de, at han bur­de have været iført alt for sto­re sko, en krøl­let grøn paryk og en rød klov­ne­næ­se, da han for­le­den under­skrev grund­loven som nyt folketingsmedlem. 

Det er ikke fuldt ud beskre­vet, hvad der præ­cis før­te til, at han blev spar­ket ud på røv og albu­er af Ave­ny-T-tea­te­ret, men det står i hvert fald klart, at han har haft en meget utra­di­tio­nel og gak­ket ledel­ses­stil, hvor han blandt andet har til­budt en syge­meldt sku­e­spil­ler, der var besvi­met på sce­nen, 5.000 kro­ner for at mel­de sig rask igen. Jon Step­hen­sen var selv­føl­ge­lig også en af de poli­ti­ke­re, der ikke kun­ne nære sig, da champag­ned­ren­gen Mads Dine­sen rin­ge­de og vif­te­de ham om næsen med en ano­nym check på 50.000 kro­ner. Han hop­pe­de lige i, og det kan godt være, at det ikke i sig selv kva­li­fi­ce­rer ham til præ­di­ka­tet “klovn”, men det gør så til gen­gæld Fri­heds­bre­vets kon­fron­ta­tion med ham efter­føl­gen­de.

Her bedy­re­de han, at han skam hele tiden vid­ste, at Mads Dine­sen var ude på nar­re­stre­ger, og at han der­for bare spil­le­de med og send­te ham et kon­tonum­mer. “Det var for sjov,” sag­de Jon Step­hen­sen, præ­cis som en klovn vil­le sige. 

Net­fis­se­k­lov­nen

Nu skal det her nyheds­brev hel­ler ikke udvik­le sig til en slags ph.d.-afhandling, der har til for­mål at føre bevis for, at det fak­tisk er inden for ski­ven at kal­de Mode­ra­ter­ne for en klov­ne­bus, men det er meget svært at skri­ve om Mode­ra­ter­nes fol­ke­tings­kan­di­da­ter uden lige at næv­ne Jep­pe Søe, som er den anden del­ta­ger i Twit­ter-trå­den ovenfor. 

Jep­pe Søe blev kendt som tv-vært for et par årti­er siden og er måske den mest far­ve­ri­ge skik­kel­se af dem alle. En slags über-klovn, der er gået kon­kurs med mindst fem virk­som­he­der og i 2008 blev erklæ­ret per­son­ligt kon­kurs. Det er ikke svært at fin­de folk, som føler sig snydt og bed­ra­get af Jep­pe Søe. I juni blev Søe kaldt for en “ban­dit” og en “idi­ot” af en sme­de­me­ster fra Ribe, der men­te, at han var ble­vet snydt af Søe for 426.000 kro­ner. Men alle­re­de i 2008 blev Søe af en kre­di­tor kaldt for “en hust­ler af rang” og en “god gam­mel­dags plat­tensla­ger”. Set i det per­spek­tiv kan man ind­ven­de, at “klovn” fak­tisk er noget af det pæne­re, der er sagt om den tid­li­ge­re skærmtrold. 

Intet er dog så flip­pet som Søes inve­ste­ring i out­re­re­de inter­net­do­mæ­ner. For man­ge år siden mas­se­ind­køb­te Jep­pe Søe lum­re webadres­ser som for eksem­pel sexfan.dk, cybersafter.dk og domæ­net over dem alle: netfisse.dk. Domæ­ner­ne hav­de han af ufor­klar­li­ge årsa­ger holdt ved og vide­re­stil­let til sin per­son­li­ge hjem­mesi­de jeppe.dk, sådan så man blev mødt af Jep­pe Søes kon­tra­fej akkom­pag­ne­ret af et stort Mode­ra­ter­ne-logo, hvis man under valg­kam­pen dri­ste­de sig til at skri­ve www.netfisse.dk i sit søge­felt. Da Ekstra Bla­det rin­ge­de til Jep­pe Søe og spurg­te, om det ikke var lidt mær­ke­ligt, sva­re­de han, at “Næ, det synes jeg fak­tisk slet ikke er mær­ke­ligt” og for­kla­re­de vide­re, at han hav­de købt domæ­ner­ne i for­bin­del­se med et fejl­sla­gent pro­jekt sam­men med orga­ni­sa­tio­nen Sex & Sam­fund, som dog aldrig hav­de hørt om pro­jek­tet, da vi på Fri­heds­bre­vet rin­ge­de til dem. 

Hvis det ikke er klov­ne­ri på meget højt niveau, så ved jeg snart ikke. 

www.klovnebussen.dk

Hvad Jep­pe Søe til gen­gæld har ret i, er, at det er godt, at der kom­mer noget frisk blod ind i Fol­ke­tin­get. Det er bestemt ikke diskva­li­fi­ce­ren­de som fol­ke­tings­po­li­ti­ker at have en bro­get for­tid, og de fær­re­ste er gået igen­nem et helt liv uden at begå fejl. Det er kun godt med fle­re poli­ti­ke­re, der ikke er kar­ri­e­repo­li­ti­ke­re, og som er ble­vet opfla­sket i ung­doms­par­ti­er eller interesseorganisationer. 

Det ændrer ikke ved, at det sta­dig er uvær­digt, når dis­se poli­ti­ke­re bli­ver så bør­ne­for­nær­me­de over at bli­ve kaldt noget så uskyl­digt som en “klov­ne­bus”. Det skal man selv­føl­ge­lig kun­ne tåle, og især når man entre­rer Fol­ke­tin­get med oven­stå­en­de merit­ter i bagagen. 

For at min­de Jep­pe Søe og co. om det, har jeg i Net­fis­se-Jep­pes ånd købt inter­net­do­mæ­net www.klovnebussen.dk, som jeg straks har vide­re­stil­let til Jep­pe Søes hjem­mesi­de jeppe.dk. Prøv selv at klik­ke ind på klovnebussen.dk 🤡

Hur­ra for Fri Dag!

I dag hav­de vores dag­li­ge mor­gen­podcast Fri Dag 50-pro­grams-jubilæum. Fri Dag er på rekord­tid ble­vet en fast del af rig­tig man­ge af vores med­lem­mers mor­gen­ru­ti­ne, og hvis den ikke er ble­vet en del af din end­nu, så går du alt­så glip af noget. Vær­ten Maya Teke­li og pro­du­cer Leo Peter Lar­sen har ramt en form, som er både stærkt under­hol­den­de og oply­sen­de, hvil­ket jo er den helt svæ­re balan­ce­gang, når man har at gøre med den slags formater. 

Som med alle andre podcasts, vi udgi­ver, lyt­ter du til Fri Dag i vores app. Podca­sten er kun til­gæn­ge­lig for med­lem­mer af Fri­heds­bre­vet, så hvis vi end­nu ikke har papir på hin­an­den, er der her­med end­nu en god grund til, at du giver et abon­ne­ment hos os et skud. De før­ste 14 dage koster 0 kro­ner, så hvis du for­try­der – hvil­ket jeg er sik­ker på, at du ikke gør – så har det ingen­ting kostet dig at give os en chance. 

Qatar og de man­ge kvaler

Som med­lem af Fri­heds­bre­vet hav­de du i går kun­net læse vores kul­tur­re­dak­tions histo­rie om DBU’s sør­ge­bind­strø­jer. En af DBU’s pro­testak­tio­ner er en helt sort lands­hold­strø­je, tred­je­trøj­en, der måske kom­mer i brug, hvis mod­stan­de­ren duk­ker op i en far­ve, der ikke kan skel­nes fra de dan­ske røde eller hvi­de drag­ter. Lands­hold­strøj­en med det sor­te monokro­me look skal iføl­ge Hum­mel sym­bo­li­se­re et sør­ge­bind for de tusind­vis af døde migran­t­ar­bej­de­re i Qatar. 

Hum­mel, der laver trøj­en, done­rer en pro­cent­del af trø­jesal­get til men­ne­ske­ret­tig­heds­or­ga­ni­sa­tio­nen Amne­sty. Det der til gen­gæld gør det hele lidt lakrids, er, at Hum­mel har fået pro­du­ce­ret trø­jer­ne i Kina – et land, som Amne­sty for­døm­mer på det grove­ste for blandt andet “for­bry­del­ser mod men­ne­ske­he­den”. Det er blot en måned siden, at Amne­sty trak en kasket til­ba­ge fra en tøj­kol­lek­tion, som orga­ni­sa­tio­nen hav­de sam­ar­bej­det med Hum­mel om, efter det viste sig, at kasket­ten var pro­du­ce­ret i Kina. Så det sto­re spørgs­mål er selv­føl­ge­lig, om Amne­sty vil tage imod de pen­ge fra Hum­mel, der må for­ven­tes at kom­me ind fra sal­get af sør­ge­bind­strøj­en, nu hvor også den er pro­du­ce­ret i Kina. 

Sva­ret fra Amne­sty er meget langt og kring­let, og sådan er det jo typisk, når man har ind­ta­get en ufor­klar­lig posi­tion, men skå­ret ind til benet, lyder det fra Amne­sty, at de godt mener, at de kan mar­keds­fø­re og tje­ne pen­ge på en trø­je, der er pro­du­ce­ret i Kina, for­di de ikke selv har taget ini­ti­a­tiv til at få trøj­en pro­du­ce­ret. For­stå det, hvem der kan, og læs hele artik­len her. 

I det hele taget er alt, hvad der ved­rø­rer Dan­marks del­ta­gel­se ved VM i fod­bold i Qatar, meget svært at for­kla­re. Det giver sig selv, at et VM-vært­skab født ud af kor­rup­tion vol­der alle invol­ve­re­de par­ter, und­ta­gen FIFA, geval­di­ge samvit­tig­heds­kva­ler. Ver­dens­mester­ska­bet er alle­re­de en far­ce, inden der er spil­let et ene­ste minut, og det har været pin­ag­tigt at føl­ge med i DBU’s såkald­te “kri­ti­ske dia­log” som for­svar for del­ta­gel­se ved slutrunden. 

På Chri­sti­ans­borg og hos Kon­ge­hu­set har man også læn­ge slå­et knu­der på sig selv, når jour­na­li­ster har spurgt, om rege­rin­gen og de kon­ge­li­ge egent­lig har tænkt sig at rej­se der­ned og klap­pe i takt med sha­ri­as­hei­ker­ne, men det har ind­til den­ne uge været helt umu­ligt at få et klart svar på. 

Hvis du vil for­stå, hvor­dan det kan være, at den fun­ge­ren­de soci­al­de­mo­kra­ti­ske rege­ring på den ene side er repræ­sen­te­ret på kli­ma­top­mø­det i Egyp­ten, men på den anden ikke rej­ser til VM i Qatar med hen­vis­ning til, at Dan­mark ikke har en rege­ring. Og hvis du vil for­stå, hvad man stil­ler op med inter­na­tio­na­le sport­s­ar­ran­ge­men­ter i en ver­den, hvor 68 lan­de af FN’s 193 med­lem­mer har kri­mi­na­li­se­ret homo­seksu­a­li­tet, så skal du lyt­te til det nye­ste afsnit af Fri­is’ Diplo­mat­post, som udkom tid­li­ge­re i dag. 

Vært på podca­sten er min che­fre­dak­tørkol­le­ga Flem­m­ing Rose.Til at besva­re de kom­pli­ce­re­de spørgs­mål om diplo­ma­tiets svæ­re kunst har han alli­e­ret sig med tid­li­ge­re top­diplo­mat Fri­is Arne Peter­sen, der har man­ge års erfa­ring som både direk­tør i Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et og fra Dan­marks vig­tig­ste ambas­sa­der i ver­den. Skal man for­stå, hvor­for poli­ti­ker­ne i for­bin­del­se med til­fæl­det Qatar har opt­rå­dt som en hund i et spil keg­ler, skal man alt­så skyn­de sig at lyt­te til Fri­is’ Diplo­mat­post.

På gen­syn!

Til­ba­ge er der vel egent­lig kun at ønske dig en rig­tig god wee­kend – og selv­føl­ge­lig en god land­skamp på tirs­dag, når Dan­mark møder Tunesien. 

På Fri­heds­bre­vets redak­tion har vi talt meget om, hvad mon resul­ta­tet bli­ver, og vi tror nok mest på en 1–0 sejr til Dan­mark. Eller også bli­ver den 1–1, og så vin­der Dan­mark 2–1 i den for­læn­ge­de spil­le­tid i sid­ste ende. 

Bed­ste hilsner
Kri­stof­fer Erik­sen, che­fre­dak­tør, Frihedsbrevet