Fri Kultur uge 39: Lederskribent fik betalt rejse af tobaksgigant
Kære læser
Velkommen til ugens udgave af Fri Kultur, hvor vi blandt andet skal runde et museum i Nordsjælland, justitsminister Peter Hummelgaard og radioprogammet Sara og Monopolet.
Men vi lægger fra kaj med en historie om tobakslobbyen.
Berlingskes lederskribent fik betalt rejse af tobaksgigant
I starten af september inviterede tobaksgiganten Philip Morris en række journalister og meningsdannere på en rejse til Schweiz. Her kunne de – uden selv at få foret op – spise mad, se oplæg og ellers nyde udsigten i byen Neuchâtel i et døgns tid.
Det vakte især debat, at B.T.’s politiske kommentator Joachim B. Olsen var med på rejsen. Det kunne hverken han eller hans chef, chefredaktør Simon Richard Nielsen, dog se det mindste problem i. Man taler jo med alle mulige, og der skal mere til at påvirke Joachim B. Olsens holdning, lød forklaringen.
Sagen blev også vendt i Presselogen på TV 2 News, og her forklarede Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard, at de da også havde haft en mand med på tobaksturen – journalistisk chef Michael Alsen – men forskellen var, at Berlingske selv havde betalt for hans rejse. Forklaringen lød sådan her:
“Vi vælger i udgangspunktet selv at betale for den her type af ture (…) Det gør vi jo for at skærme os for den her form for kritik, hvor vi kan blive kritiseret for, om vores habilitet er intakt. Derfor synes vi, at det er et lettere udgangspunkt simpelthen selv at betale i stedet for at ende i den her situation, hvor man kan blive anklaget for netop at blive smurt af særlige kilder.”
Men nu viser det sig, at Amalie Lyhne, der som lederskribent i Berlingske tegner avisens holdning udadtil, selv var med på den efterhånden ganske omtalte rejse. Og det betalte Philip Morris for.
Amalie Lyhne siger til Frihedsbrevet, at hun tog med, fordi det lød spændende, og at hun taler med alle mulige mennesker og godt kan lide at blive klogere. Hun forklarer også, at hun er løst tilknyttet Berlingske og laver alt muligt ved siden af. Sådan en rejse med tobakslobbyen ville kun være et problem, hvis hun skrev ledere om tobak, men det kommer ikke til at ske, siger Lyhne.
“Det kan jeg jo ikke blande mig i”
Chefredaktør Mette Østergaard siger, at hun ikke kan blande sig i, hvad Amalie Lyhne går og laver.
“Amalie Lyhne er jo freelance. Hun bliver hyret ind til opgaver som for eksempel at skrive ledere eller kommentarer, og hvad hun gør i sin fritid i øvrigt, det betaler vi jo ikke for. Men det er klart, at vi kigger på alle vores skribenters habilitet. Vi har bare ikke mulighed for at kontrollere, hvad alle vores freelancere gør i deres fritid, når de ikke rejser på vegne af Berlingske,” siger Mette Østergaard.
Okay, så hvis man er fastansat på Berlingske, skal man helst ikke tage på sådan en tur, men hvis man er freelancer og lederskribent eller noget andet, så er det fint nok, for så kan I ikke gøre noget ved det?
“Prøv at stille det spørgsmål igen, for det, der jo er kernen her, er, hvorvidt man er ude at rejse på vegne af Berlingske. Når Michael Alsen er med på sådan en tur for at lave research til Berlingske, så rejser han selvfølgelig for Berlingske. Hvad Amalie Lyhne vælger at gøre ud over de opgaver, hun har hos Berlingske, det kan jeg jo ikke blande mig i. Hun er selvstændig freelancer, og hvad hun gør i sin fritid, det kan jeg jo ikke kontrollere. Men jeg kan kræve, at hun oplyser, hvis der er habilitetsproblemer, og derfor er det jo også godt, at hun har oplyst, at hun har valgt at deltage på den her tur.”
Og det har hun gjort, inden hun tog af sted?
“Det har hun gjort efterfølgende. Men hun har jo ikke skrevet noget om turen, og det er klart, at det er selvfølgelig det springende punkt, at vi har viden om, at hvis hun bevæger sig ind på det emne, at hun har været med på en sådan tur.”
Hvis hun nu havde spurgt dig, om hun måtte tage afsted, hvad ville du så sige?
“Som sagt kan jeg jo ikke blande mig i, hvad hun gør i sin fritid, eftersom hun ikke er fastansat på Berlingske, men en freelancer, der er hyret ind til bestemte opgaver, og i forhold til de opgaver har jeg brug for at kende til habilitetsspørgsmål. Men jeg kan jo ikke blande mig i, hvad hun i øvrigt gør som selvstændig.”
Berlingske er ikke Gestapo
En leder er en rimelig central plads i en avis…
“Det er det.”
Og jeg kan godt forstå, at hun så er freelancer, men giver det ikke et lidt mudret billede, at I ikke aner, hvad hun laver, når hun ikke skriver ledere? Hun kan jo være smurt af alle mulige kilder i princippet, det kan du vel ikke rigtigt vide?
“I realiteten er vi jo afhængige af, at vores freelancere og vores øvrige skribenter kommer og oplyser, hvis de deltager i forskellige arrangementer, som kan skade deres habilitet inden for de områder, de skriver inden for. Vi er jo ikke Gestapo, der går og overvåger, hvad alle gør. Men vi har tillid til, at hvis der skulle være habilitetsspørgsmål, som der har været i det her tilfælde, så bliver det oplyst.”
Kan Amalie Lyhne skrive om tobak fremover?
“Nej, det kan hun ikke.”
Kan du afvise, at I har en lederskribent, der kan blive smurt af kilder? I det her tilfælde er det jo så Philip Morris. Du har tiltro til, at hun oplyser det, hvis det sker, er det sådan, jeg skal forstå dig?
“Ja, det har jeg tiltro til.”
Foto: Paul Christian Hansen.
Ny museumsdirektør søges
Kulturministeriet skal snart i byen for at finde en ny direktør til kunstmuseet Ordrupgaard i Nordsjælland.
Sådan må det være, efter det i torsdags blev meldt ud, at den nuværende direktør Anne-Birgitte Fonsmark, der har siddet i stolen siden 1995, stopper ved årets udgang.
Fri Kultur har, som nogen måske vil vide, skrevet flere artikler om arbejdsmiljøet på Ordrupgaard. Først talte vi med 20 tidligere medarbejdere på Ordrupgaard, som beskrev Fonsmarks ledelsesstil som manipulerende, dominerende, utryg og uforudsigelig, og de beskrev et arbejdsmiljø, der førte til psykiske nedbrud og medarbejderflugt.
De fortalte blandt andet, hvordan de var bange for, at anonyme klager over museumsdirektørens ledelsesstil i sidste ende ville lande på hendes skrivebord, og at der herskede en lukkethed på kunstmuseet.
Kort tid efter indledte Kulturministeriet en undersøgelse af arbejdsmiljøet på Ordrupgaard, og i torsdags landede konklusionen så. De nuværende medarbejdere genkendte ikke mediedækningen, men der var alligevel plads til forbedring, hvad angik arbejdsmiljøet.
Og i samme pressemeddelelse, som kortlægningen blev offentliggjort, blev det også klart, at Fonsmark træder tilbage fra årsskiftet, og at hun til næste år vil være chefkonsulent uden personaleansvar.
Anne-Birgitte udtaler selv i Ordrupgaards pressemeddelelse, at det var planlagt på forhånd, og at hun nu kan give faklen videre med ro på:
”Jeg fylder 73 år til november, og eftersom kortlægningen viser et langt mere positivt billede af min ledelsesstil end det, der er kommet til udtryk i medierne, kan jeg nu med ro i sindet meddele, at jeg stopper som direktør som planlagt.”
Fri Kultur har spurgt Kulturministeriet, om der udover selve timingen mon er en sammenhæng mellem undersøgelsen og Fonsmarks tilbagetræden. Vi spurgte dernæst, mere direkte, om Fonsmark stopper som en konsekvens af undersøgelsen.
Her følger Kulturministeriets svar:
”Som det fremgår af pressemeddelelsen fra 21. september har Anne-Birgitte Fonsmark valgt at stoppe efter 28 år som museumsdirektør på Ordrupgaard. For yderligere spørgsmål til den beslutning henviser vi til Anne-Birgitte Fonsmark.”
Tre hurtige fra kulturen
Hummelgaards magiske grænse: I fredags var der høringsfrist for koranloven, der stadig er under heftig debat.
525 kunstnere, forfattere og samfundsdebattører har nu underskrevet en protest, hvor de blandt andet er kritiske over, hvor uklar definitionen “utilbørlig behandling” er. De kalder det for et “øksehug i ytringsfriheden”.
Som svar på kunstnernes kritik kom justitsminister Peter Hummelgaard (S) så med noget af et kringlet svar til Ritzau. Vi citerer:
“Jeg tror på den ene side, at vi selvfølgelig gerne vil forsøge at være endnu mere præcise i lovforslagets bemærkninger,” sagde ministeren og fortsatte så:
“På den anden side tror jeg også, at vi bare må erkende – kunsten skal jo både være grænsesøgende og grænseoverskridende, men forudsætningen for det er også, at der eksisterer grænser, ligesom der gør på alle mulige andre punkter.”
Han nævnte herefter kunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaards dom på et års ubetinget fængsel efter at have begået hærværk på et Asger Jorns-maleri som et eksempel på, at der altså findes grænser i forvejen.
“Pointen er, at vi ikke kan lave en undtagelsesbestemmelse, hvis bare man kalder sig kunstner,” siger Hummelgaard uden dog at uddybe, hvad han mener med det, og om han mener, at ytringsfriheden bliver begrænset af koranloven – som trods alt er det, de over 500 kunstnere er bekymrede for.
Fri Kultur har forsøgt at få regeringen i tale om, hvad det er for en grænse, Peter Hummelgaard taler om, ligesom vi også gerne ville have hørt mere om, hvordan det egentlig går med at gøre lovteksten, der jo ifølge regeringen er en præcist afgrænset nålestiksoperation, mere præcis end hidtil.
Det har i skrivende stund ikke været muligt.
Børsen og Kristeligt Dagblad sidder over: Det er ikke kun kunstnerne, der har sendt et høringssvar i forbindelse med koranloven. Også brancheorganisationen Danske Medier har svaret, at de er bekymrede for, hvordan det vil gå ud over publicistiske medier.
Men så har vi Bjarne Corydon, Børsens chefredaktør. Han er utilfreds med, at Danske Medier ikke havde tjekket, om det nu også var alle medlemmerne, der var af samme overbevisning.
I et interview til Journalisten fortæller den tidligere finansminister, at han står inde for, at man hver især er ansvarlig for at håndtere sagen, og at han støtter op om et lovindgreb.
Fagbladet Journalisten spørger Corydon, om det er politikeren eller publicisten, der taler. Her svarer Corydon, at det da klart er publicisten, og at han grundlæggende mener, at man skal deltage i debatten med principielle spørgsmål om, hvad der samfundsmæssigt er rigtigt.
Senere kunne man også læse i Journalisten, at Kristeligt Dagblad heller ikke bakker op om Danske Mediers bekymring, så Corydon er da ikke helt alene.
To tredjedele er da fint nok: Danskernes dilemmaer er ugentligt blevet fast debatteret i det populære radioprogram Sara og Monopolet.
DR stod også selv i lidt af et dilemma, for hvordan får man brugere til at benytte deres egen platform DR Lyd, frem for de mange andre platforme? Sara og Monopolet blev i maj 2023 flyttet over til DRs eget lydunivers DR Lyd. Hensigten var, at det måske ville få lyttere til at benytte flere af de andre ting, DR har på hylderne.
De første tal er blevet offentliggjort, og det månedlige lyttertal er faldet fra 224.000 til 143.000. Det er et fald på 36 procent.
Men det går helt planen, siger Tine Godsk Hansen, der er chef for DR Lyd, til Journalisten. Tine Godsk Hansen siger, at de skam hele tiden har vidst, at de ville tabe lyttere på den korte bane, men at det går den rigtige vej på den lange bane.
Både på den korte og den lange bane bliver Fri Kultur hængende, hvor vi altid har været, nemlig inde i Frihedsbrevets app – så der ses vi i næste uge.
Fang os i mellemtiden på emil@frihedsbrevet.dk eller kerstine@frihedsbrevet.dk.
Kan du lide, hvad du læste?
Bliv medlem i dag, og få adgang til al Frihedsbrevets indhold. Fra vores otte afsnit lange podcastserie Huset Færch, hvor Mads Brügger udfolder en vild fortælling om en skandaleombrust rigmandsfamilie, til magtkritisk og undersøgende journalistik om finans, politik og kultur.
Der er ingen bindingsperiode.
Allerede medlem? Log ind her